PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Afdeling for Ungdoms- og

Voksenuddannelser

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 110 (Alm. del):

I brev af 9. december 2014 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af

udvalget (MFU) Hans Christian Schmidt (V) stillet mig følgende

spørgsmål:

Spørgsmål 110:

”Vil ministeren – evt. med bidrag fra uddannelsesministeren – kommen-

tere henvendelsen af 19. september 2014 fra Allan Jensen om omtænk-

ning af uddannelsessystemet, jf. BUU alm. del – bilag 45.”

Svar:

Jeg læser henvendelsen som et ønske om at reformere grundlæggende

strukturer og metoder i hele uddannelsessystemet fra børnehaveklassen

til de lange videregående uddannelser. Der er ikke indhentet bidrag fra

uddannelsesministeren til besvarelse af henvendelsen.

I Danmark bruger vi rigtig mange penge på uddannelser. På Finansloven

for 2015 er driftsudgifterne til ungdomsuddannelser og videregående

uddannelse budgetteret til 34,5 mia. kr., og hertil skal så lægges udgifter-

ne til folkeskolen, som afholdes af kommunerne. Den grundlæggende

præmis i henvendelsen synes dog at være, at vi bruger disse mange penge

på den samme måde, som vi har gjort siden industrisamfundets tid, og at

det er vi nødt til at ændre på, da vi nu lever i et informationssamfund på

vej mod et videnssamfund.

Jeg er uenig i denne præmis. Først og fremmest optimerer vi uddannel-

sessystemet løbende. Senest måske bedst eksemplificeret ved nytænknin-

gen af folkeskolen med fokus på en mere anvendelsesorienteret og prak-

sisnær undervisning. For det andet befinder vi os både i et videnssam-

fund og i et industrisamfund, hvor viden og produktion skal gå hånd i

hånd – og det skal uddannelserne i høj grad afspejle.

17-12-2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens mål er, at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de

kan, og at de trives. Derfor er vi på baggrund af brede forlig og aftaler

med Folketingets partier bl.a. i gang med at reformere folkeskolen og

erhvervsuddannelserne, og regeringen har netop afleveret et ambitiøst

udspil om de gymnasiale uddannelser, som vi netop har indledt forhand-

linger om. Fællesnævneren for reformerne er, at vi skal øge kvaliteten,

trivslen og gennemførelsen, og at vi skal sikre, at alle elever udnytter de-

res fulde potentiale. Sidstnævnte ser Allan Jensen også som målet med

uddannelse i dag, så det er jeg meget enig i.

Der opstilles en række konkrete punkter i henvendelsen, der omhandler

ideer til omtænkning af uddannelsessystemet. Jeg vil kommentere nogle

af punkterne, men ikke dem alle.

Et punkt handler om ”afskaffelse af lektier”, ”da der er rigeligt tid til, at

alle opgaver klares på uddannelsesstedet”. Et andet omhandler ”præcis,

fokuseret undervisning i stedet for masseundervisning”, og et tredje, der

minder herom, handler om ”fuldkommen undervisningsdifferentiering”.

Med folkeskolereformen har vi fået forskellige redskaber til at fremme

undervisningsdifferentieringen og sikre en mere målrettet undervisning.

Det drejer sig blandt andet om de flere timer i fagene, om den understøt-

tende undervisning, om de mere fleksible holddannelsesregler og om nye

Fælles Mål. At træne sine færdigheder og fordybe sig fagligt er en vigtig

del af læreprocessen for alle børn. Det er derfor, at lektiehjælp og faglig

fordybelse er en del af folkeskolereformen, og dette tiltag skal bidrage til,

at alle børn får den nødvendige hjælp til at strukturere selvstændigt ar-

bejde. Det er frivilligt, hvorvidt eleverne vil deltage i lektiehjælp og faglig

fordybelse frem til næste folketingsvalg. Heldigvis er der i folkeskolefor-

ligskredsen bred enighed om, at det skal være obligatorisk efter næste

valg. I de seneste reformer er der stor fokus på, at skolerne yder en diffe-

rentieret undervisning, der tager hensyn til den enkelte elevs forudsæt-

ninger, så på disse felter er jeg meget enig.

Imidlertid er der også punkter, der omhandler ”afskaffelse af nationale

test og afgangseksamener”’ samt ”afskaffelse af blokopdelte kurser og

adgangskrav”. Adgangskrav har vi haft længe på de videregående uddan-

nelser, og nu bliver de indført på erhvervsuddannelserne og evt. også på

de gymnasiale uddannelser. Kort sagt handler det om, at vi på den ene

side tror på, at adgangskrav øger gennemførelsen, fordi færre falder fra

undervejs. På den anden side tror vi på, at kvaliteten af undervisningen

forbedres, da utilstrækkelige forudsætninger hos nogle elever gør det

vanskeligt at etablere et ensartet fælles grundlag for undervisningen.

Jeg er heller ikke enig med Allan Jensen i, at vi bør afskaffe prøver og

test i folkeskolen. Prøver og test er et vigtigt grundlag for den evaluering

og feedback, som den enkelte elev får. Testene er et centralt pædagogisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

redskab for lærerne og skolerne, og prøver og test bruges af os politikere

og de kommunale forvaltninger til at følge den generelle udvikling i fol-

keskolen. Men både test og prøver skal selvfølgelig udvikle sig i takt med

tiden. I folkeskoleforligskredsen er vi således blevet enige om at iværk-

sætte en række initiativer, der skal videreudvikle folkeskolens prøver, så

de bliver mere moderne, tidssvarende og gennemført mere effektivt.

Desuden er vi blevet enige om at videreudvikle de nationale test med det

formål at forbedre testenes anvendelsesmuligheder som pædagogisk red-

skab og som en del af grundlaget for kvalitetsudviklingen på skolerne.

Til sidst vil jeg gerne knytte en kommentar til den grundlæggende præ-

mis, som jeg læser igennem rækken af forslag som helhed. Jeg synes, det

fremstilles som om, at undervisningen og læringen kan foregå uden fysi-

ske begrænsninger og helt uafhængigt af sociale sammenhænge. Jeg er

enig i, at vi kan blive bedre til at samtænke udbuddet af forskellige ud-

dannelser, fx via campusmiljøer. Til gengæld tror jeg, at værdien af stær-

ke ungdomsuddannelsesmiljøer næppe kan overvurderes. Udviklingen af

faglige og sociale fællesskaber i tilknytning til skoler og uddannelsesste-

der har efter min vurdering en helt afgørende betydning for såvel trivslen

som læringen.

Det er således ikke alle elementerne i henvendelsen, som jeg kan se per-

spektivet i. Jeg synes dog, at der peges på visse positive elementer i hen-

vendelsen, som også indgår som elementer i de seneste reformer på ud-

dannelsesområdet.

Med venlig hilsen

Christine Antorini