Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
22. januar 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 89 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bent Bøgsted (DF).
J.nr. 2015-279
Spørgsmål nr. 89:
”Vil ministeren give en skønsmæssig vurdering af, hvad det vil koste på årsbasis at
udbetale en særlig pension til nedslidte, sådan som det socialdemokratiske folke-
tingsmedlem Jeppe Bruus foreslås i en artikel med titlen ”S-politiker vil have sær-
lig pension til nedslidte” på Jyllands-Postens hjemmeside den 11. december 2014. I
forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om det er et forslag, som regerin-
gen har finansieringen på plads til? Der henvises til: http://jyllands-
posten.dk/politik/ECE7278900/S-politiker-vi-have-s%C3%A6rlig-pension-til –
nedslidte/ .”
Endeligt svar:
Tilbagetrækningsreformen, der blev vedtaget i slutningen af 2011 med opbakning
fra alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, betyder blandt andet en fremryk-
ning af forhøjelsen af efterlønsalderen samt en forkortelse af efterlønsperioden.
Tilbagetrækningsreformen blev skønnet til at medføre en forbedring af den finans-
politiske holdbarhed på knap 10 mia. kr.
Indførelsen af en ny efterlønsordning eller lignende målrettet nedslidte, der beskri-
ves i den nævnte artikel fra Jyllands-Posten, vil medføre en delvis tilbagerulning af
tilbagetrækningsreformen og dermed også en betydelig del af de budgetforbedrin-
ger, reformen medførte.
Det er ikke muligt ud fra den foreliggende beskrivelse af ordningen at estimere me-
re præcise merudgifter ved indførelsen af en ny efterlønsordning.
For at kunne opgøre merudgifterne til en ny efterlønsordning er det blandt andet en
forudsætning, at målgruppen kan afgrænses. Det vil bl.a. kræve en præcisering af,
hvornår en person kan betegnes som nedslidt.
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med tilbagetrækningsreformen blev indført
en seniorførtidspensionsordning, der trådte i kraft 1. januar 2014 samtidig med æn-
dringerne i efterlønsordningen. Hensigten med seniorførtidspensionsordningen er
at sikre nedslidte personer en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de er
mindre end femår fra folkepensionsalderen.