Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1439019_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. December 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 78 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Sagsnr. 2014 - 7833
Spørgsmål nr. 78:
”Ministeren bedes kommentere EU-domstolens dom af 3. december 2014 i den så-
kaldte ”Thermotec-sag”, specielt med henblik på, hvilke konsekvenser dommen
evt. kan få for det danske RUT-register i positiv eller negativ retning. Giver dom-
men begrænsninger eller nye muligheder i bestræbelserne på at sikre effektiv regi-
strering af udstationerende virksomheder og deres medarbejdere? Har dommen
mulige konsekvenser for de spørgsmål, som EU-kommissionen allerede har rejst
over for det danske RUT-register? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvorvidt
EU-kommissionen stadig har kritiske spørgsmål over for det danske RUT-register,
og i bekræftende fald hvilke, samt hvad ministeren har svaret/agter at svare på dis-
se spørgsmål. Ministeren bedes endelig beskrive ligheder og forskelle mellem det
belgiske og det danske register for udenlandske tjenesteydelser.”
Endeligt svar:
Jeg redegjorde kort for dommen i forbindelse med et møde i Folketingets Euro-
paudvalg den 5. december 2014. Jeg tilkendegav i den forbindelse, at dommen be-
kræfter vores regler om hvervgiverpligt i RUT-registret, hvilket jeg selvfølgelig er
meget tilfreds med.
Jeg har noteret mig, at EU-domstolen tilkendegiver, at et formål om at beskytte ud-
stationerede arbejdstagere og bekæmpe svig vil kunne begrunde en hvervgiverpligt,
men at proportionaliteten vil skulle vurderes af den nationale ret.
Dommen giver ikke anledning til at ændre udstationeringsloven for så vidt angår
pligten til at foretage anmeldelse til RUT for udenlandske tjenesteydere eller
hvervgiverpligten.
Det belgiske og danske register for udenlandske tjenesteydere minder på mange
måder om hinanden. De belgiske regler er dog for så vidt angår hvervgiverpligten
noget mere vidtgående end de danske, idet den belgiske lov kræver, at hvervgive-
ren skal oplyse identiteten på de udstationerede lønmodtagere.
Jeg kan i øvrigt henvise til notater om sagen som oversendt til Folketingets hen-
holdsvis 2. december 2013 og 27. november 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439019_0002.png
Som tidligere oplyst for Folketinget vedrører den uformelle dialog med Kommissi-
onen anmeldelsespligten for selvstændige til RUT. Dialogen vedrører ikke anmel-
delsespligten for udstationerede eller hvervgiverpligten i den forbindelse, og den
nye dom har derfor ikke direkte betydning for dialogen. Dialogen med Kommissi-
onen er endnu ikke er afsluttet. Som tidligere oplyst over for Folketinget, vil jeg
drøfte denne sag med forligspartierne bag RUT registeret, når dialogen har bragt
yderligere afklaring.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2