PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. december 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 66 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Hans Andersen (V).

29. januar 2015

J.nr. 2014-7783

Spørgsmål nr. 66:

”Er ministeren enig i resultaterne af Dansk Arbejdsgiverforenings undersøglese

"Dansk kontanthjælp i international topklasse" af 1. december 2014? Der henvises i

denne forbindelse til http://www.agenda.dk/2014/11/kompensationsgrader-

kontant/”

Endeligt svar:

I artiklen ”Dansk kontanthjælp i international topklasse” undersøger DA netto-

kompensationsgraden for ledige i EU, USA og Japan, som har været uden arbejde i

5 år. DA finder, at nettokompensationsgraden i 2012 var 84 pct. for hustande med

børn og 72 pct. for hustande uden børn og konkluderer, at den danske kontanthjælp

er verdens mest generøse.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i nettokompensationsgrader, som er beregnet af

EU-kommissionen på baggrund af OECD’s Tax-Benefit Model. Nettokompensati-

onsgraden defineres som den disponible indkomst som overførselsindkomstmodta-

ger i procent af den disponible indkomst som beskæftiget. EU-kommissionen op-

gør i den forbindelse den disponible indkomst før udgifter til bolig og daginstituti-

on men inkl. boligstøtte og børnefamilieydelser.

Sammenligningen på tværs af EU-landene beskriver nettokompensationen ved

langtidsledighed for de valgte familietyper, men kan ikke betragtes som en dæk-

kende beskrivelse af, hvor generøse de enkelte landes kontanthjælpssystemer er, da

beregningerne ikke forholder sig til, hvor repræsentative eksemplerne er i de enkel-

te lande eller hvor mange, der har ret til at modtage de enkelte ydelser, som indgår i

beregningerne.

Det skal endvidere bemærkes, at OECD’s Tax-Benefit Model indeholder en række

simplificerende antagelser, som i sagens natur ikke passer lige godt på alle lande.

Sammenligningen af familietypeberegningerne mellem landene bør derfor også ta-

ges med et betydeligt forbehold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at antagelserne om boligstøtte

i den anvendte beregningsmodel ikke giver et retvisende billede for Danmarks

vedkommende.

I EU-kommissionens beregninger antages alle familietyper at have samme bolig-

udgifter uanset familiens størrelse og indkomst. Det betyder, at der antages en rela-

tivt høj husleje for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn, og på den baggrund

indregnes en skattefri årlig ydelse på 35.100 kr. (2012-pl) i særlig støtte til høj hus-

leje (den såkaldte §34-støtte). I tilsvarende beregninger forudsætter Beskæftigel-

sesministeriet sædvanligvis en husleje, der ikke berettiger enlige kontanthjælps-

modtagere uden børn til at modtage særlig støtte. Det bemærkes i den forbindelse,

at særlig støtte kun kan udbetales, så længe kommunen ikke er i stand til at finde en

billig bolig til kontanthjælpsmodtageren, og kun i et omfang svarende til huslejen

for den anviste bolig.

Tabel 1 viser EU-kommissionens nettokompensationsgrader for de valgte familie-

typer. Såfremt særlig støtte ikke indregnes for enlige kontanthjælpsmodtagere uden

børn, reduceres familiens nettokompensationsgrad fra 79 til 59 pct. i den anvendte

beregningsmodel. Det betyder, at gennemsnittet af nettokompensationsgraden for

enlige og ægtepar uden børn, som er det ene af de tal, DA angiver, reduceres fra 72

til 62 pct. Anvendes Beskæftigelsesministeriets sædvanlige beregningsforudsæt-

ninger, er nettokompensationsgraderne generelt lidt lavere, hvilket primært skyl-

des, at Beskæftigelsesministeriet opgør nettokompensationsgraderne efter udgifter

til bolig og daginstitution.

Tabel 1

Nettokompensationsgrader for udvalgte familietyper. 2012.

Familier uden børn

Enlige Ægtepar

Gns.

Familier med børn

Enlige Ægtepar

Gns.

EU-Kommissionen

EU-Kommissionen uden §34-støtte til

enlige uden børn

Beskæftigelsesministeriet

Kilde: 1) EU-Kommissionen på baggrund af OECD’s Tax-Benefit Model 2) Beskæftigelsesministeriet på baggrund af

OECD’s Tax-Benefit Model 3) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings egne beregninger samt beregninger på

Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Anm.: 3) Det er forudsat, at personer med lønindkomst betaler kontingent til fagforening og a-kasse på hhv. 500 kr. og

430 kr. pr. måned og arbejder 37 timer pr. uge. Der er i beregningerne desuden forudsat en månedlig husleje for en

enlig uden børn på 2.743 kr. og 725 kr. i øvrige boligudgifter. For en enlig med børn er der forudsat en månedlig husle-

je på 6.012 kr. og 1.076 kr. i øvrige boligudgifter. For ægtepar uden børn er forudsat en månedlig husleje på 6.012 kr.

og 1.009 kr. i øvrige boligudgifter. For ægtepar med børn er forudsat en månedlig husleje på 6.012 kr. og 1.039 kr. i

øvrige boligudgifter. For en enlig med børn og arbejde antages udgifter til daginstitution på 5.157 kr. årligt. Enlige der

modtager kontanthjælp har ingen udgifter til daginstitution. For en familie, hvor begge ægtefæller arbejder, antages en

årlig udgift til daginstitution på 45.009 kr. For en familie, hvor den ene ægtefælle er i beskæftigelse og den anden mod-

tager kontanthjælp, reduceres udgiften til 28.599 kr. årligt. Det er som i DA’s analyse antaget, at den ledige opnår be-

skæftigelse til en bruttoløn på 262.946 kr. om året, og at ægtefællen arbejder til samme løn. 2012 pl.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger ville de valgte familietyper i

2012 opnå en fremgang i den disponible indkomst på mellem 14 og 97 pct., hvis

kontanthjælpsmodtageren finder beskæftigelse. Det svarer til en fremgang i den di-

sponible indkomst på mellem 22.100 og 117.000 kr. om året opgjort i 2012 pris- og

lønniveau. For de valgte familietyper har kontanthjælpsmodtagere således et væ-

sentligt incitament til at opnå beskæftigelse. Dette gælder særligt familier uden

børn, som næsten opnår en fordobling af rådighedsbeløbet, når kontanthjælpsmod-

tageren finder beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt bemærkes, at regeringens skattereform fra 2012 bidrager væsentligt til at

øge gevinsten ved at være i beskæftigelse. Skattereformen er tilmed særlig målret-

tet enlige forsørgere, som nu omfattes af et særligt højt beskæftigelsesfradrag.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen