Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1436055_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 158
Offentligt (02)
NOTAT
Udmøntning af Effektiv Administration på
tilsynsområdet
Februar 2014
I 2012 blev der – som led i udmøntningen af Effektiv Administration – foretaget en
modernisering af tilsynet med a-kasser og kommuner i den daværende
Arbejdsmarkedsstyrelse. Moderniseringen førte til en række tilpasninger af tilsynet
og fokusering af tilsynsindsatsen på relevante områder.
Lufthavnstilsynet var ikke omfattet af Effektiv Administration.
Effektiv Administration er blevet udmøntet på følgende vis:
Det kommunale visitationstilsyn er blevet indstillet. Tilsynet vedrører
kommunernes rettidige afholdelse af jobsamtaler. Baggrunden herfor var, at
kommunerne var blevet gode til at afholde samtaler til tiden, og at tilsynet
kunne udføres på en mere hensigtsmæssig måde fremfor det gammeldags
stikprøvebaserede tilsyn. Rettidigheden er således god i dag og kan løbende
opgøres på Jobindsats.dk. Tilsynet blev indstillet pr. 1. oktober 2012, jf.
bekendtgørelse nr. 972 af 2. oktober 2012.
Det kommunale rådighedstilsyn er blevet fokuseret.Det kommunale
rådighedstilsyn gennemføres fortsat, men et mindre antal sager udtages til
kontrol. Sagerne udtages ud fra kriterier om væsentlighed og risiko. Herudover
fører de kommunale revisorer tilsyn med rådighedsområdet i forbindelse med
den årlige revision af kommunerne, som afrapporteres til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (tidl. Arbejdsmarkedsstyrelsen).
Rådighedstilsynet med a-kasserneer blevet fokuseret. Tilsynet med a-kasserne
gennemføres fortsat, men et mindre antal sager udtages til kontrol. Samtidig
udtages sagerne nu efter kriterier om væsentlighed og risiko. A-kassernes
statsautoriserede revisorer fører tilsyn med flere områder end hidtil, også på
rådighedsområdet. De afrapporterer til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering herom parallelt med afrapporteringen af den årlige revision af a-
kasserne.
Kontrollen af medlemsudbetalingen er i videst muligt omfang udlagt til a-
kasserne. A-kasserne er blevet pålagt at føre kontrol med, at de udbetaler
ydelser til deres medlemmer på et korrekt grundlag på baggrund af oplysninger
fra Indkomstregisteret, og a-kassernes revisorer fører tilsyn med, at a-kasserne
administrerer korrekt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører
løbende kontrol med,at a-kasserne gennemfører denne kontrol.Styrelsen
gennemfører herudover fortsat stikprøvekontrol af konkrete sager.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fairplaysamarbejdet om virksomhedskontroler blevet fokuseret. Styrelsen
deltager ikke længere i SKAT’s udgående kontroller, men modtager fortsat
anmeldelser fra disse kontroller. Styrelsen følger herefter op på anmeldelsernes
relevans, hvorefter den videreformidler anmeldelserne til relevante a-kasser og
kommuner.
2