Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1436054_0001.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Status for
Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn
med A-kasser og kommuner
2012
TILSYN 2012
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0002.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Indhold
KAPITEL 1. INDLEDNING ................................................................................................................................ 3
KAPITEL 2. TILSYN MED A-KASSERNES ADMINISTRATION..................................................................... 4
2.1. T
ILSYN MED A
-
KASSERNES SYSTEMATISKE RÅDIGHEDSVURDERINGER
.......................................................... 4
2.1.1. Tilsynet i 2012.................................................................................................................................. 4
2.1.2. Tilsynet i 2011.................................................................................................................................. 4
2.2. D
ET INTENSIVEREDE RÅDIGHEDSTILSYN I A
-
KASSERNE
................................................................................ 5
2.3. A-
KASSE REVISIONSTILSYN
........................................................................................................................ 6
2.3.1. A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater for 2010.................. 6
2.3.2. A-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler for 2011 ...................................................... 6
2.3.3. Revisionsprotokollater - risikovurdering 2011 ................................................................................. 6
2.3.4. Revisionsprotokollater – om it-sikkerhed 2011................................................................................ 7
2.4. A-
KASSERNES REVISIONSPROTOKOLLATER
DET ADMINISTRATIVE TILSYN
................................................... 7
2.4.1. Resultat af gennemgangen i 2011................................................................................................... 8
KAPITEL 3. TILSYN MED KOMMUNERNES ADMINISTRATION ................................................................ 10
3.1. R
EVISIONSGENNEMGANGEN I KOMMUNERNE
2010 .................................................................................... 10
3.2. D
ET KOMMUNALE RÅDIGHEDSTILSYN
........................................................................................................ 11
3.3. D
ET KOMMUNALE VISITATIONSTILSYN
....................................................................................................... 11
KAPITEL 4. INDSATSEN FOR AT MINIMERE OMFANGET AF FEJLUDBETALINGER............................ 14
4.1. S
TYRELSENS ELEKTRONISKE KONTROL VED UDTRÆK I
COR...................................................................... 14
4.1.1. Selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller. ................................................... 14
4.1.2. Lønmodtagere. .............................................................................................................................. 15
4.2. A-
KASSERNES ELEKTRONISKE KONTROL VED UDTRÆK I
I
NDKOMSTREGISTERET
2012 ................................. 15
4.2.1. Status for a-kassernes kontrol ved brug af Indkomstregisteret i 2012 .......................................... 15
4.2.2. Politianmeldelser ........................................................................................................................... 15
4.2.3. Afrapportering via Defgo.net fra 2013 ........................................................................................... 16
4.3. A-
KASSERNES ELEKTRONISKE KONTROL VED BRUG AF DATA FRA
F
ERIE
K
ONTO
........................................... 16
4.4. T
ILBAGEBETALING FRA MEDLEMMERNE
..................................................................................................... 16
4.5. F
AIRPLAY
................................................................................................................................................ 17
4.6. L
UFTHAVNSTILSYNET
............................................................................................................................... 17
4.7. D
IGITALISERINGSSTYRELSENS ANALYSE AF SOCIALT SNYD OG FEJLUDBETALINGER
..................................... 18
TILSYN 2012
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0003.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Kapitel 1. Indledning
Denne statusrapport samler resultaterne fra Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med kommuner og a-
kasser jf. § 88 stk. 7 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Tilsynene retter sig mod to hovedområder:
Tilsyn med a-kassernes og kommunernes administration
Indsatsen for at minimere omfanget af og fejludbetalinger
Tilsynet med a-kassernes og kommunernes administration er begrundet i ønsket om at sikre
kvaliteten og retssikkerheden på de områder af beskæftigelsesadministrationen, der af staten er
udlagt til henholdsvis a-kasserne og kommunerne. Tilsynet er især rettet mod, om administrationen
er effektiv og sker på betryggende vis og efter de principper, som Folketinget har udstukket.
Styrelsens overordnede rådighedstilsyn i a-kasserne har vist, at a-kassernes administration
generelt er i orden. De seneste tilsyn har ikke givet anledning til generelle bemærkninger fra
styrelsens side.
Gennemgang af a-kassernes revisionsprotokollater har ikke givet anledning til generelle
bemærkninger fra styrelsens side. Styrelsen har dog anmodet flere a-kasser om en redegørelse,
da revisor havde givet bemærkning til administrationen. Styrelsen har efter a-kassens redegørelser
henlagt sagerne, da redegørelserne var tilfredsstillende. Der var desuden 2 a-kasser som styrelsen
indkaldte til dialogmøde, da administrationen ikke var tilfredsstillende.
Styrelsen forventer at være færdig med gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for
2011 ultimo april 2013. Styrelsens gennemgang for 2010 har vist, at der er flere bemærkninger end
i 2009, dog er der færre kommuner med mere end en bemærkning, og der er flere kommuner, der
administrerer i overensstemmelse med reglerne.
Tilsynet med indsatsen for at minimere misbrug af dagpenge systemet og fejludbetalinger, er i vidt
omfang koncentreret om et tilsyn med a-kassernes brug af Indkomstregistret samt udvikling af nye
metoder for anvendelse af registre. Det er overordnet strategien at fejludbetalinger så vidt muligt
skal stoppes allerede i de udbetalende led (i a-kasser og kommuner) og gerne så tidligt som muligt
– helst allerede inden fejludbetalingen finder sted.
For at styrke a-kassernes muligheder for at føre en effektiv kontrol med fejludbetalinger, pålagde
styrelsen pr.1. januar 2011 a-kasserne at bruge Indkomstregisteret.
A-kassernes anvendelse af Indkomstregistret forventes at medføre en samlet økonomisk effekt på
100 mio. kr. i 2011. Denne effekt er vurderet på baggrund af de sager, der er allerede er
gennemgået. Det endelige resultat forventes at foreligge medio 2013.
Arbejdsmarkedsstyrelsen anvender udtræk fra SKATs Centrale Oplysnings Register til at validere
om a-kassernes kontrol er effektiv. Resultatet af denne validering forventes at foreligge medio
2013.
TILSYN 2012
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0004.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration
Arbejdsmarkedsstyrelsen fører tilsyn med a-kassernes administration gennem rådighedstilsyn jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring § 88, regnskabstilsyn jf. lov om arbejdsløshedsforsikring § 89 og
tilsyn i samarbejde med andre offentlige myndigheder jf. lov om arbejdsløshedsforsikring §§ 90-
91b. Nedenfor er beskrevet og gennemgået resultaterne og konklusionerne på de udførte tilsyn.
2.1. Tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurderinger
Formålet med rådighedstilsynet er at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i
rådighedsspørgsmål og dermed være med til at forbedre kvaliteten af a-kassens afgørelser og
sagsbehandling på rådighedsområdet.
2.1.1. Tilsynet i 2012
Styrelsen har i 2012 differentieret sit tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurderinger,
således at der er anvendt flest ressourcer på de a-kasser, som har det største
forbedringspotentiale.
Styrelsen har således holdt dialogmøder med Social Pædagogernes Landsdækkende
Arbejdsløshedskasse, Min A-kasse, Det Faglige Hus – A-kasse og Faglig Fælles A-kasse. Danske
Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse har sendt data, der dokumenterer udviklingen i
rettidigheden af afviklingen af a-kassens rådighedssamtaler i 2012.
Styrelsen har i 2012 tillige gennemført uanmeldte tilsynsbesøg i 5 udvalgte a-kasser. Styrelsen har
i den forbindelse gennemgået i alt 208 sager.
Det er ikke umiddelbart muligt på baggrund af undersøgelsen at sige noget generelt om
udviklingen i a-kassernes administration af rådighedsområdet i 2012, da undersøgelsen kun
vedrører 5 af i alt 27 a-kasser.
Det kan dog konstateres, at de undersøgte a-kasser fortsat er gode til at foretage den samlede
konkrete vurdering af, om en ledig opfylder betingelserne for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet. Desuden er niveauet for tilsidesættelser af planer for jobsøgning stort set det
samme for de 5 a-kasser, som niveauet for samtlige a-kasser i 2011. Styrelsen har afsluttet
undersøgelsen med en rapport, der forelægges Tilsynsrådet i april 2013.
2.1.2. Tilsynet i 2011
Styrelsen førte i 2011 tilsyn i samtlige a-kasser. Der er undersøgt 1.100 sager, som vedrører
rådighedssamtaler i 2011. Undersøgelsen havde særligt fokus på den del af rådighedspligten, som
handler om aktiv jobsøgning. Styrelsen har behandlet sagerne i 2011 og i første halvdel af 2012 og
har afsluttet undersøgelsen med en rapport, der blev forelagt Tilsynsrådet i september 2012.
Undersøgelsen viste, at a-kassernes rådighedsvurderinger er blevet omgjort i ca. 2 procent af
sagerne.
Der er tale om en svag stigning i omgørelsesniveauet i forhold til undersøgelsen vedrørende tilsyn
med a-kassernes systematiske rådighedsvurderinger i 2009 og 2010, men generelt var
administrationen tilfredsstillende.
De fejl, som er konstateret, skyldes, at styrelsen i flere tilfælde ikke har været enig i a-kassernes
vurderinger af om, de ledige har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende. Styrelsen har imidlertid ikke
kunnet tilsidesætte rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af de ledige ikke har
TILSYN 2012
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0005.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
været tilstrækkelig. Ifølge Ankestyrelsens praksis lægges der i sådanne situationer afgørende vægt
på, hvilken vejledning den ledige har modtaget fra a-kassen om at være aktivt jobsøgende.
Konsekvensen af denne mangelfulde vejledning har været, at styrelsen i ca. 28 pct. af de
undersøgte sager fra 2011 har ment, at den plan for jobsøgning, som den ledige og a-kassen har
udarbejdet i fællesskab, skulle tilsidesættes. Der er tale om en stigning i forhold til niveauet for
tilsidesættelser i den foregående undersøgelse. I undersøgelsen vedrørende vurderinger fra 2010
blev 20 pct. af de undersøgte planer tilsidesat. Styrelsen har i hver enkelt sag, hvor en plan for
jobsøgning tilsidesættes, oplyst a-kasserne om, på hvilke punkter a-kassernes vejledning ikke har
været tilstrækkelig.
Undersøgelsen viser, at a-kasserne i ca. 10 pct. af de undersøgte sager ikke har holdt
rådighedssamtalerne rettidigt. I 2010 havde a-kasserne i ca. 14 pct. af sagerne i undersøgelsen
ikke holdt rådighedssamtalerne rettidigt.
2.2. Det intensiverede rådighedstilsyn i a-kasserne
Efter styrelsens vurdering kan a-kassernes revisorer medvirke til at forbedre kvaliteten af a-
kassernes afgørelser og sagsbehandling på området underretningspligtige hændelser. Styrelsen
har derfor som supplement til den ordinære revision udmeldt kontrol af a-kassernes håndtering af
underretningspligtige hændelser i 2012 som særligt revisionstema.
Områderne, der skal undersøges, er følgende:
Sager om sanktioner og gyldige grunde, herunder afslag på ordinært arbejde, tilbud
eller handlemåde, der kan sidestilles med afslag i forbindelse med udarbejdelse af
jobplaner og ophør i tilbud.
Sager om mistet ret til dagpenge i en mellemperiode, dvs. perioden fra den
underretningspligtige hændelse indtil forudsætningerne for hændelsen er bortfaldet.
Sager, hvor den underretningspligtige hændelse medfører en forpligtelse for a-kassen
til at foretage en konkret vurdering af, om den ledige står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Det primære formål med undersøgelsen er at belyse, om a-kasserne træffer korrekte afgørelser,
når jobcentrene har underrettet a-kassen om en såkaldt negativ hændelse. Denne undersøgelse
forventes at foreligge inden udgangen af 2013.
Styrelsen har i 2011 og i første halvdel af 2012 gennemført tilsyn med de såkaldte
underretningspligtige hændelser fra 2010. Denne type tilsyn har været gennemført fra 1996 til
2010.
Styrelsen har undersøgt 1.014 sager fra 2010, hvor det er blevet kontrolleret, om a-kasserne har
behandlet underretningerne fra jobcentrene korrekt. Undersøgelsens resultater blev forelagt
Tilsynsrådet i september 2012.
Det er på grundlag af denne undersøgelse, at den såkaldte fejlprocent i det intensiverede
rådighedstilsyn er beregnet.
Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn har igennem en længere årrække ligget stabilt
under 5. Der er derfor ikke gennemført tilsyn på området med sager fra 2011.
TILSYN 2012
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0006.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
2.3. A-kasse revisionstilsyn
Det er lovpligtigt, at der foretages revision i alle a-kasser af en statsautoriseret revisor. Ved
revisionen efterprøver revisor, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede aftaler
og sædvanlig praksis.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig
betydning i forbindelse med a-kassens aktiviteter, påhviler det revisor straks at give a-kassen
meddelelse derom samt påse, at a-kassen inden 3 uger giver Arbejdsmarkedsstyrelsen
meddelelse herom. Såfremt revisor bliver opmærksom på, at a-kassen ikke har underrettet
styrelsen, er det revisors pligt at orientere Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det reviderede årsregnskab forsynes med en revisionspåtegning, der er udformet i
overensstemmelse med de af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Rigsrevisionen givne retningslinjer,
herunder bestemmelserne i erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandarder. Det skal
fremgå af revisionspåtegningen, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i
denne bekendtgørelse. Forbehold skal ligeledes fremgå af påtegningen.
I forlængelse af dette arbejde, kontrollerer styrelsen a-kassernes regnskaber,
administrationsaftaler og revisionsprotokollater.
2.3.1. A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater
for 2010
A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater for 2010 for så vidt
angår regnskabsmæssige og revisionsmæssige forhold, blev i overensstemmelse med styrelsens
målsætning gennemgået inden den 1. marts 2012.
Gennemgangen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger fra styrelsens side.
2.3.2. A-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler for 2011
A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater for 2011, som er
fremsendt den 15. marts 2012, er gennemgået efter den differentierede model, der omfatter basis,
normal og udvidet gennemgang. Dette sker med udgangspunkt i en systematisk risikovurdering,
der sikrer, at ressourcerne i videst mulig omfang anvendes der, hvor der forventes at være størst
risiko for fejl. Gennemgangen er afsluttet 31. december 2012.
2.3.3. Revisionsprotokollater - risikovurdering 2011
Revisionsprotokollaterne gennemgås ens i alle a-kasser, da revisors bemærkninger og oplysninger
heri indgår i grundlaget for risikovurderingen. På baggrund af indtastningen af de relevante data i
risikoscoringsmodellen, udregnes der en score for alle a-kasser, som bruges til at kategorisere a-
kasserne i fire kategorier: Meget fint, fint, acceptabelt og mindre godt.
Risikovurderingen for 2011 viste generelt et fint billede, da resultatet fordeler sig således:
8 a-kasser i intervallet ”Meget fint”
11 a-kasser i intervallet ”Fint”
6 a-kasser i intervallet ”Acceptabelt”
2 a-kasser i intervallet ”Mindre godt”
Med udgangspunkt i ovenstående kategorisering af a-kasserne, bliver de bedste 50 procent (14 a-
kasser) af a-kasserne visiteret til en
basis gennemgang.
Af de øvrige 50 procent af a-kasserne
TILSYN 2012
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0007.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
visiteres 33 procent (8 a-kasser) af a-kasserne til en
normal gennemgang,
mens de dårligste 17
procent (5 a-kasser) af a-kasserne får en
udvidet gennemgang.
Nedenfor beskrives de tre typer af gennemgang som styrelsen foretager:
Basis gennemgang,
hvor det kontrolleres, om revisor har godkendt årsregnskabet uden væsentlige
kritiske bemærkninger. Der foretages ikke en gennemgang af årsregnskab og
administrationsaftale. Der indhentes oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens 6. kontor om
afregning af a-kassens mellemregning med Arbejdsmarkedsstyrelsen ultimo året. Årsregnskab og
administrationsaftale kan på den baggrund betragtes som godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Styrelsen vil dog senere kunne tage årsregnskabet og administrationsaftalen op til fornyet
gennemgang, hvis styrelsen finder grundlag herfor.
Normal gennemgang,
hvor styrelsen kontrollerer på overordnet niveau a-kassens årsregnskab og
administrationsaftale. En sådan kontrol vil typisk give anledning til bemærkninger fra styrelsen,
som revisor/a-kassen skal besvare, før årsregnskab og administrationsaftale kan godkendes.
Styrelsen vil dog fortsat have mulighed for på ny at tage administrationsaftale og årsregnskab op til
fornyet og udvidet gennemgang, såfremt styrelsen finder grundlag herfor.
Udvidet gennemgang,
hvor styrelsen gennemgår a-kassens årsregnskab og administrationsaftale.
En sådan gennemgang vil typisk give anledning til en række bemærkninger fra styrelsen, som
revisor/a-kasse skal besvare, før årsregnskab og administrationsaftale kan godkendes. Styrelsen
vil fortsat have mulighed for en yderligere gennemgang, såfremt styrelsen finder grundlag herfor.
2.3.4. Revisionsprotokollater – om it-sikkerhed 2011
Revisionen af it-sikkerhed skal i lighed med den øvrige revision foretages i overensstemmelse med
relevante revisionsstandarder udsendt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
I forhold til it-sikkerhed skal revisor kontrollere, at der er etableret tilstrækkelige
kontrolforanstaltninger omkring anvendelse af it-systemer, herunder at a-kassen har en it-
sikkerhedspolitik, der er ført ajour.
Revisors kontrol med og afrapportering om a-kassernes it-sikkerhed sker i forbindelse med års
afslutningen, og er en integreret del af tilsynet med a-kassernes årsregnskaber,
administrationsaftaler og revisionsprotokoller.
Denne kontrol har for 2011 ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger fra styrelsens side.
2.4. A-kassernes revisionsprotokollater – det administrative tilsyn
A-kassernes statsautoriserede revisorer skal hvert år udarbejde revisionsprotokollater for a-
kasserne. Det står i bekendtgørelse nr. 1142 af 30. september 2010 om revision af de anerkendte
a-kasser. Revisionsprotokollaterne skal i henhold til AL § 81 sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen
senest den 15. marts det følgende år.
Regnskabsåret 2011 adskiller sig væsentligt fra tidligere år på grund af nye regler. Der stilles nu
krav om gennemgang af særligt risikobetonede områder og en ensartet og mere udførlig
afrapportering.
Tidligere udvalgte revisorerne selv administrationsområder til den årlige gennemgang, men efter
de nye regler skal revisorerne hvert år gennemgå 7 faste administrationsområder. Hensigten med
at indføre gennemgang af faste administrationsområder har været at opnå et bedre
sammenligningsgrundlag over a-kassernes administration, at kunne målrette en evt. indsats bedre,
TILSYN 2012
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0008.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
at få større viden om kvaliteten af de specifikke administrationsområder for samtlige a-kasser, og
at revisorernes afrapportering i revisionsprotokollaterne sker på en ensartet måde.
Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemgår hvert år samtlige a-kassers revisionsprotokollater.
Revisionsprotokollater uden bemærkninger fra revisor, det vil sige uden konstaterede fejl i
administrationen, henlægges.
Har revisor bemærkninger til administrationen, anmodes a-kassen om en nærmere redegørelse for
årsagen til fejlenes opståen, oplysning om hvilke tiltag a-kassen vil iværksætte for at forhindre
fremtidige fejl, og om forholdet har medført fejludbetalinger.
Gentagelsestilfælde af dårlig administration påtales over for a-kassen med pålæg om at stramme
op på administrationen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, har Arbejdsmarkedsstyrelsen bl.a.
mulighed for at aflægge tilsynsbesøg i a-kassen, bede a-kassen om at gennemgå samtlige sager
eller i konkrete tilfælde af fejludbetaling evt. at fratage a-kassen refusion for beløbet.
Arbejdsmarkedsstyrelsen opdeler a-kassernes administration i 4 kategorier ud fra antal og karakter
af fejl.
Tabel 1: Kategorisering af a-kasserne
Kategori
Administration
God administration uden fejl
Meget tilfredsstillende
God administration med ubetydelige fejl
Tilfredsstillende
Mindre god eller mangelfuld administration med få betydningsfulde fejl
Mindre tilfredsstillende
Mangelfuld administration med mange betydningsfulde fejl
Ikke tilfredsstillende
Kategoriseringssystemet har til formål at give et systematisk overblik over kvaliteten af a-
kassernes administration på baggrund af revisorernes afrapportering i revisionsprotokollaterne.
Med kategoriseringskriterierne ønsker Arbejdsmarkedsstyrelsen at have fokus på, dels om a-
kasserne generelt administrerer i overensstemmelse med lovgivningen, dels at tydeliggøre
udviklingen i a-kassernes administration.
2.4.1. Resultat af gennemgangen i 2011
På baggrund af gennemgangen af revisionsprotokollaterne for 2011 er styrelsen nået til følgende
resultat.
Tabel 2: Resultat af gennemgang 2011
Kategori
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Mindre tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
Antal a-kasser
3
3
19
2
3 a-kassers revisionsprotokollater er blevet godkendt uden bemærkninger, idet revisor ikke havde
konstateret fejl i administrationen.
24 a-kasser har i revisionsprotokollaterne fået bemærkninger om administrationen og er derfor
blevet anmodet om en nærmere redegørelse for årsagen hertil. Sagerne er efterfølgende henlagt
med a-kassernes redegørelser.
Desuden gav gennemgangen af revisionsprotokollaterne anledning til særlig opfølgning i form af
dialogmøder med de 2 a-kasser, hvis administration ikke var tilfredsstillende. Den ene a-kasse fik
TILSYN 2012
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0009.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
for andet år i træk pålæg om at stramme op på administrationen omkring G-dage, og havde
desuden fejl i samtlige administrationsområder, herunder en del fejludbetalinger. Den anden a-
kasse havde i modsætning til tidligere år fejl i samtlige administrationsområder, herunder en del
fejludbetalinger.
Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning over udviklingen i kvaliteten af a-kassernes
administration i forhold til 2010, fordi 2011 er første regnskabsår, hvor der afrapporteres efter de
nye regler, som indebærer gennemgang af flere administrationsområder, hvilket generelt set har
givet anledning til flere bemærkninger fra revisorerne end tidligere.
Uanset at udviklingen skal tages med et vist forbehold, er det dog bemærkelsesværdigt, at 5 a-
kasser på trods af et bredere stikprøvegrundlag, har formået at forbedre administrationen i forhold
til 2010, ligesom én a-kasses administration igen i 2011 er i kategorien ”meget tilfredsstillende”. 9
a-kassers administration har haft en negativ udvikling, og de resterende 13 a-kassers
administration er ”status quo”, altså i samme kategori som i 2010.
Gennemgangen af revisionsprotokollaterne har ikke vist behov for særlig opfølgning i form af
tilsynsbesøg i a-kasserne.
De statsautoriserede revisorer har i 2011 udtaget 5.239 sager til undersøgelse i a-kasserne
vedrørende administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven (i 2008, 2009 og 2010 blev der
taget henholdsvis 6.634, 8.622 og 5.862 stikprøver).
Gennemgangen har vist, at de fleste fejl findes ved belægning af henholdsvis dagpenge- og
efterlønskort.
Det er især reglerne om arbejdsgiverbetalt dagpengegodtgørelse (G-dage), der giver anledning til
fejl, både for så vidt angår korrekt beregning og placering af G-dage. Mange fejl opstår endvidere,
fordi a-kasserne overser medlemsoplysninger på ydelseskortene om fx arbejde (løntimer) og ferie,
ligesom tastefejl og andre belægningsfejl, fx manglende belægning med overskydende timer, er
årsag til mange af de konstaterede fejl.
TILSYN 2012
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0010.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration
Styrelsen fører tilsyn med kommunernes administration af de ydelsesområder, der ligger under
Beskæftigelsesministeriet, blandt andet ved en gennemgang af samtlige kommuners
revisionsberetninger jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 85.
Derudover har styrelsen set på kommunernes rådighedsadministration i sager om
arbejdsmarkedsparate borgere på kontanthjælp jf. lov om aktiv social politik § 13d, stk.1. Det drejer
sig om de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er
udeblevet fra tilbud eller jobsamtale, eller på anden måde har handlet, så kommunen skal tage
stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.
Endelig har styrelsen set på, om kommunerne holder de lovpligtige jobsamtaler med kontant- og
starthjælpsmodtagere rettidigt jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk.2.
3.1. Revisionsgennemgangen i kommunerne 2010
I alle kommuner skal der hvert år gennemføres en revision af kommunens forvaltning af de tilskud
og refusioner, som den modtager fra staten. Kommunens revisor samler resultaterne fra
revisionsgennemgangen i en revisionsberetning, som sendes til kommunalbestyrelsen. Det
fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har haft bemærkninger eller kommentarer til kommunens
sagsbehandling og administration på de enkelte lovområder. Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager
en kopi af beretningen, og det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opgave at gennemgå beretningerne
og at følge op overfor kommunerne.
Gennemgangen giver Arbejdsmarkedsstyrelsen et overordnet billede af kommunernes
administration af de ydelsesområder, som er omfattet af Beskæftigelsesministeriets
lovgivningsansvar.
Når Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemgået en revisionsberetning, sammenfatter styrelsen
kommunens resultat i en kategorisering for kommunen. Tabel 4 viser, hvordan de kommunale
revisionsberetninger er kategoriseret for 2010. Konkrete tilbagemeldinger i form af
decisionsskrivelser er udsendt til kommunerne i marts 2012.
Tabel 3: Kategorisering 2010 af kommunale revisionsberetninger
1
2
Kategori
Tilfredsstillende
Ikke helt
tilfredsstillende
Andel
17
19
kommuner i pct.
3
Ikke tilfredsstillende
4
Uacceptabel
33
31
Hvis man ser på antallet af kommuner med revisionsbemærkninger er der sket en forringelse af
kvaliteten i kommunernes sagsbehandling i 2010 sammenlignet med tidligere år. Det bør dog
bemærkes, at der er færre kommuner, der har mere end én revisionsbemærkning, og at antallet af
bemærkninger på de enkelte områder er faldet. Desuden er der flere kommuner, der generelt
administrerer ministeriets områder i overensstemmelse med lovgivningen.
De områder, kommunerne ifølge revisionsgennemgangene har sværest ved at administrere, er
kontanthjælp, aktivering, sygedagpenge og revalidering.
For regnskabsåret 2011 har styrelsen nu gennemgået revisionsberetningerne, og resultatet af
denne gennemgang forventes at kunne forelægges Tilsynsrådet i juni 2013.
TILSYN 2012
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0011.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Arbejdsmarkedsstyrelsen har flere reaktionsmuligheder overfor kommunerne på baggrund af
revisionsgennemgangen, jf. tabel 2, som viser fordelingen af reaktionerne for 2010.
Tabel 4: Reaktioner over for kommunerne i decisionsskrivelse (pct.)
Reaktion
Skønsmæssig berigtigelse af refusion/gennemgang af samtlige sager på et eller flere sagsområder
Redegørelse inden én måned
Redegørelse i næste års beretning
Berigtigelse i enkeltstående sager eller ingen reaktion
2010
14
9
33
42
For 2010 har Arbejdsmarkedsstyrelsen har meddelt 14 pct. af kommunerne, at de skal foretage en
skønsmæssig berigtigelse af refusionen eller gennemgå samtlige sager på et eller flere områder.
9 pct. af kommunerne er bedt om en redegørelse inden én måned for, hvordan de har tænkt sig at
rette op på deres sagsbehandling på et eller flere områder. De modtagne redegørelser viser, at de
pågældende kommuner har iværksat en række tiltag for at rette op på de konstaterede forhold.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor ikke foretaget sig yderligere i forhold til disse kommuner.
33 pct. af kommunerne er anmodet om, at det fremgår af næste års beretning, hvordan de har fulgt
op på et eller flere områder.
3.2. Det kommunale rådighedstilsyn
Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om arbejdsmarkeds-
parate borgere på kontanthjælp.
Rådighedstilsynet omfatter sager, hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som
jobsøgende, er udeblevet fra tilbud eller jobsamtale, eller på anden måde har handlet, så
kommunen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.
I 2012 fokuserede rådighedstilsynet på kommunernes afgørelser om sanktion på grund af
udeblivelse fra tilbud, og til brug for tilsynet udtog styrelsen stikprøvesager fra Ballerup, Rødovre,
Holbæk, Odense, Halsnæs, Viborg, Helsingør og Hillerød kommuner.
Styrelsen har endnu ikke gennemgået alle tilsynssager, men de foreløbige resultater indikerer, at
kommunerne har fået godt styr på den del af rådighedsadministrationen, der drejer sig om at få
registreret og indberettet udeblivelser fra tilbud og sørge for at sanktionere, når der ikke er gyldige
grunde til udeblivelserne.
I 2013 forventer styrelsen at udvælge tilsynssager fra 8-10 kommuner, og hovedvægten vil fortsat
blive lagt på sager om sanktion for udeblivelse fra tilbud.
3.3. Det kommunale visitationstilsyn
Styrelsen har siden 2004 ført tilsyn med om kommunerne holder de lovpligtige jobsamtaler med
kontant- og starthjælpsmodtagere rettidigt.
TILSYN 2012
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0012.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Tilsynet har siden 2009 kun udvalgt de kommuner, der især har problemer med at holde
jobsamtaler til tiden, jf. oplysninger fra Jobindsats.dk.
Styrelsen gennemførte i 2012 et mindre visitationstilsyn i fire kommuner, som var udvalgt blandt de
kommuner, der havde de største problemer med at holde de lovpligtige jobsamtaler med
kontanthjælpsmodtagere til tiden.
Sammenlignet med de sidste visitationstilsyn viser resultaterne en stigende fejlprocent og en stor
stigning i antal dage, som fristen for en samtale er overskredet med.
Tabel 5: Oversigt over visitationstilsynet fordelt på kvartaler
Kvartaler
Fejlprocent
Antal sager
Gennemsnitlig overskridelse i dage
2. og 3. kvt. 2010
4. kvt. 2010
1. kvt. 2012
20
11
18
1.929
900
500
34
27
70
Fordelt på kommuner ses at Rødovre Kommune har den største fejlprocent og den største
overskridelse i antallet af dage.
Tabel 6: Tilsynet 1. kvartal 2012
Kommune
Fejlprocent
Antal sager
Gennemsnitlig overskridelse i dage
Allerød
Vesthimmerland
Glostrup
Rødovre
11
12
20
26
100
125
125
150
69
70
40
98
Oplysningen om overskridelsen af dage er vigtigere end fejlprocenten, da overskridelsen viser,
hvor mange dage, de borgere, der ikke får en samtale rettidigt, må vente på at få en samtale med
jobcenteret, udover de typiske 3 måneder, som er det almindelige forløb mellem to samtaler.
Visitationstilsynet er i sin nuværende form blevet nedlagt fra den 1. oktober 2012 – som led i
udmøntningen af kravene som følge af Effektiv administration.
Rettidigheden vil fremover blive fulgt på Jobindsats.dk, hvor det er muligt at se alle kommuner,
deres rettidighedsprocenter og ventetiden på jobsamtaler fordelt på perioder.
Udtræk fra Jobindstats.dk for andet halvår 2012 viser, at rettidigheden i gennemsnit for hele landet
er ca. 95 procent over hele perioden. Ventetiden på jobsamtaler viser, at der i gennemsnit er under
2 procent, der i over 10 uger afventer en jobsamtale.
Forskellen mellem resultatet efter visitationstilsynets beregninger og Jobindsats.dk er, at
visitationstilsynet beregnede gennemsnitstal for de udvalgte kommuner med fokus på de
kommuner, der havde størst problemer med at overholde rettidigheden, mens Jobindsats.dk opgør
rettidigheden på baggrund af samtlige kommuner.
TILSYN 2012
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0013.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Styrelsens opfølgning vil fremover ske i samarbejde med Beskæftigelsesregionerne.
TILSYN 2012
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0014.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalinger
Styrelsen har i 2012 ført tilsyn med, at de oplysninger, som ledige medlemmer og medlemmer på
efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., er rigtige, Jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
§§ 88-91 b.
Kontrollen har bl.a. været baseret på stikprøver. Stikprøvekontrollen er foregået til dels elektronisk
ved udtræk i SKATs Centrale Oplysningsseddel Register (COR) og endvidere ved uanmeldt
virksomhedskontrol og ved lufthavnstilsynet.
Endvidere har kontrollen været baseret på oplysninger udtrukket i Indkomstregisteret. Både
styrelsen og a-kasserne benytter Indkomstregisteret til at føre kontrol med udbetaling af ydelser til
a-kassernes medlemmer.
4.1. Styrelsens elektroniske kontrol ved udtræk i COR
Styrelsen kan bruge SKATs Centrale Oplysningsseddel Register (COR) til at lave løbende
skatteregisterundersøgelser.
A-kasserne benytter Indkomstregisteret til at kontrollere lønmodtagere. Indkomstregisteret
indeholder ikke oplysninger om selvstændige erhvervsdrivende, og styrelsen bruger derfor COR til
at lave løbende kontrol af selvstændige erhvervsdrivende.
Kontrollen af selvstændige erhvervsdrivende for indkomståret 2011 blev påbegyndt i 2. halvår
2012, hvor oplysninger var tilgængelige hos SKAT.
A-kasserne skal sammenholde oplysninger fra SKAT med oplysninger på medlemmernes
ydelseskort, og a-kasserne skal indhente medlemmernes udtalelse til forholdet. A-kassernes
undersøgelse skal vise, om de pågældende medlemmer har modtaget ydelser med urette for
indkomståret 2011.
4.1.1. Selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller.
Kontrollen af selvstændige erhvervsdrivende retter sig mod medlemmer, som i indkomståret 2011
har modtaget ydelser fra sin a-kasse, og som samtidig skattemæssigt er registreret med over-eller
underskud af selvstændig virksomhed.
Styrelsen har i 2012 anmodet 19 a-kasser om at undersøge i alt 65 konkrete sager, hvor ledige
ydelsesmodtagere har været registreret med selvstændig virksomhed.
Styrelsen har via COR foretaget udtræk af medlemmer, som har modtaget ydelser fra en a-kasse
og som samtidig er registreret med indkomst som medhjælpende ægtefælle. De skattemæssige
betingelser herfor er, at der i virksomheden er arbejdet i væsentligt omfang.
Styrelsen har anmodet 20 a-kasser om at undersøge i alt 148 konkrete sager, hvor ledige
ydelsesmodtagere har haft indkomst som medhjælpende ægtefælle, og dermed arbejdet i
væsentligt omfang i virksomheden.
Resultaterne af undersøgelserne forventes at foreligge medio 2013.
TILSYN 2012
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0015.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
4.1.2. Lønmodtagere.
A-kasserne har siden 2011 foretaget kontrol med udbetaling af ydelser ved brug af
indkomstregisteret. Med henblik på at validere, om a-kassernes kontrol er effektiv, har styrelsen i
2012 anmodet samtlige 27 a-kasser om at undersøge 293 konkrete sager for indkomståret 2011.
Sagerne er udtrukket via COR og vedrører alle personer, der har i 2011 modtaget over 180.000 kr.
i dagpenge og samtidig har en bidragspligtig indtægt.
A-kasserne er blevet bedt om at oplyse, om medlemmerne er indgået i a-kassens kontrol ved brug
af Indkomstregisteret, og hvis ikke er a-kasserne bedt om en redegørelse for årsagerne til at de
ikke er indgået og at påbegynde en sagsbehandling, hvis der er tale om, om at de burde have
været undersøgt. Det samlede resultat af undersøgelsen forventes at foreligge medio 2013.
4.2. A-kassernes elektroniske kontrol ved udtræk i Indkomstregisteret 2012
A-kasserne har fra og med 2011 gennemført systematisk kontrol med udbetalinger af ydelser ved
brug af Indkomstregisteret jf. lov om arbejdsløshedsforsikring § 90 b.
Styrelsens overvågning af a-kassernes kontrol ved brug af Indkomstregisteret viser, at kontrollen
overordnet fungerer tilfredsstillende. Der dog fortsat muligheder for at optimere og videreudvikle
kontrollen, herunder at anvende registret i forbyggende øjemed.
A-kassernes kontrol retter sig mod medlemmer, som under de løbende udbetalinger af ydelser ikke
oplyser korrekt om løn og arbejdstimer. Da kontrollen alene retter sig mod lønmodtagere, har
styrelsen fokus på udvikling af metoder, der muliggør inddragelse af oplysninger om selvstændig
virksomhed.
Styrelsen har i 2012 iværksat validering af, om a-kassernes udtræk var korrekte ud fra de fastsatte
retningslinjer for 2012. Styrelsen har udtaget 4 a-kasser til nærmere vurdering af, om deres kontrol
har fulgt de udsendte retningslinjer.
4.2.1. Status for a-kassernes kontrol ved brug af Indkomstregisteret i 2012
Styrelsen fremlagde i Status fra Tilsynsafdelingen, 1. halvår 2012, punkt 3.1.2.2, Status for a-
kassernes kontrol ved brug af Indkomstregisteret for 2011.
Det fremgik af denne status bl.a., at a-kasserne samlet traf afgørelse om tilbagebetaling i ca. 1.000
sager pr. kvartal, og at det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb var reduceret væsentligt i løbet af
2011. Den samlede effekt af kontrollen i 2011 forventes at være ca. 100 mio. kr. Dette tal er opgjort
som summen af faktiske forventede tilbagebetalinger og sparede dagpengeudbetalinger som følge
af karantænetimer. Den endelige afrapportering for 2011 forventes at foreligge medio 2013, og
forventes ikke at afvige væsentligt fra de tidligere resultater.
4.2.2. Politianmeldelser
Under henvisning til § 87, stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring nr. 642 af 22. juni 2012 og § 8 i
bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse nr. 692 af 23. juni 2011
fremsender a-kassen anmeldelser til politiet, hvor et medlem har gjort sig skyldig i svig og beløbet
overstiger 25 gange den maksimale dagpengesats, eller medlemmet har gjort sig skyldig i komplot
eller dokumentfalsk.
De centrale nøgletal fra rigspolitiet over anmeldelser og sigtelser i perioden 2007 – 2012 viser, at
antallet af sigtelser for bedrageri mod arbejdsløshedskasser i perioden 2007 – 2011 ikke oversteg
177 sigtelser på årsplan. I 2012 er antallet af anmeldelser steget til mere end det dobbelte. Der er
TILSYN 2012
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0016.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
foretaget i alt 467 anmeldelser i 2012. Stigningen ses som et resultat af a-kassernes kontrol ved
brug af Indkomstregisteret.
4.2.3. Afrapportering via Defgo.net fra 2013
Afrapportering af a-kassernes kontrol ved brug af Indkomstregisteret sker fra 2013 via Defgo.net,
som er et online spørgeværktøj. Afrapportering via Defgo.net giver styrelsen mulighed for en bred
overvågning af såvel den enkelte a-kasses afrapportering som a-kassernes samlede
afrapportering.
Overgangen til afrapportering via Defgo.net forventes at lette a-kassernes administration i
forbindelse med afrapporteringen.
4.3. A-kassernes elektroniske kontrol ved brug af data fra FerieKonto
Udbetaling af feriegodtgørelse fra FerieKonto sker digitalt fra 1. maj 2012. A-kasser har fra den 1.
maj 2012 fået adgang til oplysninger fra FerieKonto via en elektronisk adgang, som FerieKonto
stiller til rådighed jf. lov om arbejdsløshedsforsikring § 90 c. A-kasserne har pligt til at anvende den
elektroniske adgang.
Styrelsen har udsendt retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra
FerieKonto (Skrivelse nr. 9631 af 20. december 2011). A-kasserne afrapporterer effekten af
kontrollen kvartalvis for 1. halvår 2012, og fortsætter herefter med halvårlige afrapporteringer fra 0.
juni 2013.
Den endelige afrapportering for 1. halvår 2012 foreligger medio 2013, men den foreløbige status
indikerer, at der er sket 300 – 400 fejludbetalinger i 1. halvår 2012, med et samlet
tilbagebetalingsbeløb på 1 – 1,5 mio. kr. Hertil kommer den økonomiske effekt af pålagte
karantæner, hvoraf størsteparten er karantæner for uagtsomhed.
I mere end 100 tilfælde har medlemmet oplyst, at medlemmet alligevel ikke har afholdt ferie. I
disse sager har a-kassen meddelt Beskæftigelsesministeriets Feriekontor (6. kontor i Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering), at dobbeltforsørgelsen skyldtes fejludbetaling hos FerieKonto og
medlemmet har afholdt ferien på et andet angivet tidspunkt.
Styrelsen forudsatte i retningslinjerne, at a-kasserne senest den 30. juni 2012 kunne foretage
belægning af ydelseskort på grundlag af indhentede data fra FerieKonto.
A-kassernes foreløbige afrapportering for 1. halvår 2012 viser, at ca. 1/3 af a-kasserne foretog
belægning af ydelseskort i 2. kvartal 2012 med data fra FerieKonto. Styrelsen forventer, at antallet
af tilbagebetalingssager vil reduceres i takt med, at a-kasserne foretager belægning af
ydelseskortene på grundlag af de indhentede data fra FerieKonto. Styrelsen forventer derfor ikke,
at a-kasserne skal afrapportere effekten af kontrollen efter den 30. juni 2013.
4.4. Tilbagebetaling fra medlemmerne
Når en a-kasse har truffet afgørelse om en tilbagebetaling, indberettes beløb til styrelsen med
angivelse af, om der er tale om et svigskrav eller uagtsomhedskrav. Disse tilbagebetalinger kan
opstå enten som en følge af a-kassernes egen kontrol, f.eks. gennem Indkomstregistret, eller som
følge af styrelsens tilsyn, f.eks. skatteregisterundersøgelser eller myndighedssamarbejde.
Det samlede indberettede beløb vedrørende svigskrav var i 2011 ca. 16 mio.kr. og i 2012 var det
steget til ca. 30,5 mio.kr. Denne stigning var forventelig som følge af a-kassernes systematiske
medlemskontrol ved hjælp af Indkomstregisteret.
TILSYN 2012
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0017.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Indberettede beløb vedrørende uagtsomhedskrav var i 2011 på 132 mio. kr. og i 2012 til 130 mio.
kr.
Det bemærkes, at de opgjorte beløb ikke er udtryk for de reelle fejludbetalinger, men viser alene
de fejl som er fundet og opgjort. Der er ikke analyser eller opgørelser, der viser omfanget af det
faktiske fejlniveau.
Styrelsen vil fortsætte med at følge a-kassernes indberetning af tilbagebetalingskrav og bl.a. være
opmærksomme på a-kasser, hvor opgørelser afviger markant fra andre/sammenlignelige a-kasser,
fx med hensyn til størrelse af svigskrav eller fordelingen mellem svig og uagtsomhed. Markante
afvigelser vil kunne følges op af undersøgelser i de pågældende a-kasser.
4.5. Fairplay
Som en del af Fairplayindsatsen, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen samarbejder med bl.a. SKAT,
kommunerne, politiet og fødevaremyndighederne, foretages uanmeldte kontrolbesøg i udvalgte
virksomheder. Styrelsens del af den fælles opgave er at kontrollere, om ledige arbejder samtidig
med, at de modtager ydelser fra a-kasserne.
Kontrolbesøgene sker dels som koordinerede landsdækkende aktioner, dels som følge af
anmeldelser eller opfølgning på tidligere besøg, f.eks. kontrol af logbog.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2012 modtaget materiale fra kontrolbesøg i 705 virksomheder.
Styrelsen har deltaget i en del af kontrollerne i 1. halvår 2012, men deltager ikke længere i de
udgående kontrolaktioner. 1.127 personer er kontrolleret for, om de modtager ydelser fra a-
kasserne. Der er indberettet 76 helt eller delvist ledige til straksaktivering og der er oprettet 99
sager, hvor der har været mistanke om uberettiget udbetaling af ydelser. Der er i perioden afsluttet
45 sager, som er oprettet i 2012 eller tidligere og som har resulteret i et samlet
tilbagebetalingsbeløb på ca. 800.000 kr.
Der er desuden i starten af 2013 indberettet ca. 30 sager til a-kasserne i forbindelse med
”kædesvig”, hvor a-kassemedlemmer har arbejdet sort i flere år samtidig med modtagelse af
dagpenge.
4.6. Lufthavnstilsynet
Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfører stikprøvekontroller ved borgerens indrejse til Danmark. Jf.
§ 91b i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Formålet med lufthavnstilsynet er at forhindre og forebygge, at der bliver udbetalt
forsørgelsesydelser af en a-kasse eller en kommune til borgere, der ikke har ret til ydelserne, fordi
de har opholdt sig i udlandet i en periode. Tilsynet er dermed knyttet op på den konkrete
forpligtelse om, at man skal opholde sig og stå til rådighed på arbejdsmarkedet i Danmark for at
kunne modtage forsørgelsesydelser. Når der i forbindelse med et tilsyn opstår formodning om en
fejludbetaling, er det borgerens a-kasse eller den kommune, som har udbetalt ydelsen, der træffer
afgørelse om retten til ydelsen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med SKAT udført 11 aktioner i 2012. Der er i den
forbindelse oprettet 110 sager.
Styrelsen modtager herudover indberetninger fra SKAT, når de i deres sædvanlige arbejde støder
på ydelsesmodtagere, der har været udrejst, og der er en formodning for, at de har modtaget
ydelser med urette. Løbende er der i 2012 kommet 438 indberetninger fra SKAT.
TILSYN 2012
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0018.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
Lufthavnstilsynet har afsluttet 502 på nuværende tidspunkt. Disse sager viser
tilbagebetalingsbeløb i hver 2. sag og et samlet tilbagebetalingsbeløb på ca. 4 mio. kr. Det giver i
gennemsnit ca. 15.000 kr. pr. sag. Hertil kommer pålagte karantænetimer i dagpengesager og
nedsættelse af kontanthjælpen som følge af borgerens uagtsomhed og svig i forbindelse med den
uretmæssige udbetaling.
4.7. Digitaliseringsstyrelsens analyse af socialt snyd og fejludbetalinger
Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, igangsatte Digitaliseringsstyrelsen
i marts 2012 en analyse af potentialerne forbundet med en styrket indsats mod uberettigede
udbetalinger af sociale ydelser.
Analysen påpeger, at der er behov for mere tværgående nationale indsatser. Der vurderes således
fremadrettet at være behov for en mere helhedsorienteret og nationalt forankret indsats, fordi
ministerierne i stor udstrækning efterspørger de samme digitale løsninger, til brug for en mere
effektiv og sikker administration af udbetalingen af sociale ydelser. Resultaterne af den første
analyse, kan læses i Deloittes rapport fra efteråret 2012
1
:
På baggrund af rapporten, blev der i november 2012 nedsat en styregruppe i regi af
Digitaliseringsstyrelsen. I styregruppen sidder repræsentanter fra Ministeriet for Børn og
Undervisning, Justitsministeriet, SKAT, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og
Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udbetaling Danmark og Kommunernes
Landsforening.
Målet med arbejdet er, at den fællesoffentlige indsats mod socialt snyd og fejludbetalinger skal
forbedres. Den nuværende indsats sikrer ikke i tilstrækkeligt omfang en korrekt udbetaling af
sociale ydelser. Det skyldes bl.a. i høj grad, at den digitale understøttelse af sagsbehandlingen og
kontrolindsatsen ikke er god nok. Det er derfor vigtigt at øge fokus på at sikre, at sociale ydelser
udbetales korrekt første gang, ved at samkøre alle relevante data. På den måde kan den
efterfølgende kontrol reduceres mest muligt. Det er også den tilgang som
Arbejdsmarkedsstyrelsen anvender i forhold til egen tilsynsstrategi.
Styregruppen skal sikre, at der gennemføres en analyse med fokus på tekniske, organisatoriske og
juridiske forudsætninger for en mere effektiv indsats mod snyd og fejludbetalinger. Analysen vil
fokusere på tre faser:
den indledende vurdering af en ydelsesansøgning
den løbende sagsbehandling og opfølgning efter ydelsen er tildelt borgeren
opfølgende kontrolforanstaltninger ved mistanke om uregelmæssigheder
Der er udvalgt 5 områder som analysen primært skal have fokus på:
1) Plan for mere effektiv håndtering af løbende ændringer i borgernes forhold, eksempelvis en
bedre udnyttelse af alle de advis som kommunerne modtager.
2) Plan for etablering af mere effektiv udsøgning af kontrolsager, eksempelvis it-understøttet
udvælgelse og registersamkøring.
1
Rapporten findes på følgende link:
http://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Digitaliseringsstrategien/~/media/Files/Nyheder/Anal
yse%20af%20socialt%20snyd%20og%20fejludbetalinger_samlet_ny.ashx
TILSYN 2012
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436054_0019.png
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
3) Plan for realisering af mere effektiv anvendelse af Indkomstregistret i sagsbehandlingen,
eksempelvis systemer der automatisk foretager opslag i Indkomstregistret ved ansøgning
om ydelser.
4) Plan for bedre adgang til aktuelle formueoplysninger, eksempelvis at oplysninger indhentet
af en myndighed, kan anvendes af andre myndigheder.
5) Plan for mere effektiv opdatering og kontrol af ægteskabs- og bopælsdata, eksempelvis
ved at forenkle lovgivningen.
På beskæftigelsesministeriets område, er det primært ydelserne: Sygedagpenge, kontanthjælp og
barselsdagpenge der indgår i undersøgelsen. Revalideringsydelse, fleksydelse og ledighedsydelse
vil dog ligeledes indgå.
Styregruppens arbejde forventes afsluttet i foråret 2013.
TILSYN 2012
19