Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1429003_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
2. December 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 33 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Beskæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 33:
Sagsnr. 2014 - 7282
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. oktober 2014 fra Stilladsarbej-
dernes Brancheklub af 1920 om handleplaner mod nedslidning og for sikker
stilladsmontage, jf. BEU alm. del - bilag 11.”.
Endeligt svar:
Jeg har bedt Arbejdstilsynet om at kommentere stilladsbranchens henvendelse til
BEU jf. bilag 11. Arbejdstilsynet oplyser følgende:
”Stilladsbranchen omtaler to handleplaner i deres henvendelse til Beskæftigelses-
udvalget, henholdsvis en handleplan mod nedslidning og en handleplan for sikker
stilladsmontage.
Handleplanen mod nedslidning blev afsluttet ved udgangen af 2008 og stillads-
branchens parter indarbejdede den i 2010 i branchevejledning om opstilling og
nedtagning af stilladser udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlæg.
Handleplan for sikker stilladsmontage 2011 – 2014 blev på initiativ fra Dansk
Byggeri udarbejdet af en stilladsudviklingsgruppe med repræsentanter for bl.a.
Dansk Byggeri og 3F, herunder repræsentanter for stilladsbranchens arbejdsgivere
og ansatte. Anledningen var, at regeringen efter en åbningsskrivelse fra EU-
Kommissionen ændrede reglerne om sikring mod nedstyrtning i december 2010.
Herefter skal der ved opstilling og nedtagning af stilladser være effektivt sikret
mod nedstyrtning, uanset højden - såkaldt fuld fysisk sikring.
Stilladsbranchen mente på daværende tidspunkt ikke at kunne efterleve dette ni-
veau, og foreslog derfor i handleplanen en etapevis indførelse af nye sikringsmeto-
der.
Den daværende beskæftigelsesminister accepterede i starten af 2011, at Arbejdstil-
synet løbende skulle tilpasse sit håndhævelsesniveau i overensstemmelse med
handleplanen frem til januar 2014. Herefter skulle håndhævelse af reglerne om fuld
fysiske sikring træde i kraft.
Stilladsbranchen kontaktede i december 2013 Arbejdsstilsynet, da der efter deres
opfattelse var en del leverandører, som endnu ikke havde indarbejdet det nye sik-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kerhedsniveau i deres brugsanvisninger. Dette medførte en række problemer med
implementeringen af de nye regler, og man ønskede på den baggrund den fulde
håndhævelse af reglerne udskudt yderligere.
For at imødekomme dette blev Arbejdstilsynets håndhævelse af reglerne udsat til
juni 2014.
Arbejdstilsynet besøgte samtidigt en stor del af stilladsleverandørerne i Danmark
og konstaterede, at de enten havde ændret deres opstillingsvejledninger i overens-
stemmelse med reglerne, eller gjorde det efter Arbejdstilsynets besøg. Arbejdstil-
synet vurderer på den baggrund, at det i dag er fuldt ud muligt at leve op til de gæl-
dende regler.
Sideløbende modtog Arbejdstilsynet en redegørelse for Stilladsudviklingsgruppens
arbejde fra Dansk Byggeri, hvoraf det fremgår, at gruppen fra 2014 anbefaler, at
der kan anvendes liner og opskydelige rækværker som fuld fysisk sikring. Tilsva-
rende reviderede stilladsbranchens parter i juni 2014 branchevejledningen om op-
stilling og nedtagning af stilladser i overensstemmelse med deres egen handleplan,
hvor de blandt andet anviser metoder til fuld fysisk sikring som afløsning af den
såkaldte
ramme-hegn
metode.
Arbejdstilsynet har på den baggrund håndhævet reglerne om fuld fysisk sikring
mod nedstyrtning ved opstilling og nedtagning af stilladser fra juni 2014, efter at
branchen har haft en periode på knap tre og et halvt år til at omstille sig til de eksi-
sterende regler.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets redegørelse.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2