Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 31 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Eigil Andersen (SF).
3. december 2014
J.nr. 2014-0035118
Spørgsmål nr. 31:
”Når Arbejdsskadestyrelsen overskrider sine målsætninger om, at sager om ar-
bejdsskader skal være behandlet i løbet af et år og højest to år, hvordan indgår
disse gamle sager så i prioriteringsrækkefølgen? Kommer nye arbejdsskade-
sager foran de gamle sager, hvor et- og to-års grænsen er overskredet med det
resultat, at de gamle sager forsinkes yderligere?”
Endeligt svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen, som oplyser følgende:
”Arbejdsskadestyrelsen skal ifølge lov om arbejdsskadesikring træffe afgørelse om
anerkendelse, mén og tab af erhvervsevne inden for et år fra anmeldelsen af ar-
bejdsskaden. Hvis der er tale om en erhvervssygdomssag, der skal forelægges Er-
hvervssygdomsudvalget, er fristen dog to år.
I praksis er det ikke altid muligt at overholde et-årsfristen i alle de sager, der ikke
skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Det kan fx skyldes, at der skal ind-
hentes oplysninger om skadens påvirkning af helbred i form af erklæringer fra læ-
ger med særlige specialer.
Udgangspunktet for behandlingen af Arbejdsskadestyrelsens sager er, at de ældste
sager behandles først, så borgeren ikke skal vente længere tid end højest nødven-
digt med at få sin sag færdigbehandlet.
For enkelte sagstyper er der et helt særligt fokus på at få afsluttet de ældste sager.
Det drejer sig om sager, hvor der ikke er truffet afgørelse første gang om erstatning
for tab af erhvervsevne, sager om udsendte veteraner, der er anmeldt før 1. januar
2013, og sager, der skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Arbejdsskadestyrelsen kan dog ikke alene prioritere behandlingen af de ældste sa-
ger, men arbejder for at sikre en fornuftig afvikling af sagsporteføljen generelt. Det
indebærer, at styrelsen også arbejder på nyere sager, således at flest mulig sager af-
sluttes, før de bliver til et- og toårssager, og dermed ikke bliver til ”gamle sager”.”