Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1429664_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 30 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Eigil Andersen (SF).
3. december 2014
J.nr. 2014-0035118
Spørgsmål nr. 30:
”På baggrund af, at Arbejdsskadestyrelsen i en konkret sag om sex-chikane på
arbejdspladsen så sent som to-tre år efter anmeldelsen forsøger at indhente vid-
neerklæringer - selv om sex-chikanen ifølge to lægeerklæringer førte til alvorlig
depression - ønskes belyst, om ministeren anser dette for at være god sagsbe-
handling, når det sandsynligvis er meget svært for vidner at huske, hvad der
præcis skete for to-tre år siden, eller burde disse vidneerklæringer have været
indhentet straks, når arbejdsskaden blev anmeldt?”
Endeligt svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Arbejdsskadestyrelsen kan ikke kommentere på konkrete sager, men kan generelt
oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Arbejdsskadestyrelsen for tiden
er ca. 6 måneder. Dette gennemsnit afspejler, at en række sager hurtigt kan afgøres,
mens nogle mere komplekse sager tager længere tid.
Når en arbejdsskadesag er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er styrelsen altid for-
pligtet til at søge arbejdsskadesagen bedst muligt oplyst med oplysninger fra den
tilskadekomne borger, læger og arbejdsgiver.
Indledningsvis oplyser borgeren, hvad pågældende har været udsat for, i hvilket
omfang og hvornår. Pågældende oplyser også om eventuel behandling af den an-
meldte skade.
Hvis muligheden for anerkendelse ikke er udelukket ud fra de indkomne oplysnin-
ger indhenter Arbejdsskadestyrelsen en speciallægeerklæring, som skal medvirke
til at afdække, om der kan være årsagssammenhæng mellem sygdommen eller ska-
den og den belastning, som borgeren oplyser at have været udsat for på arbejds-
pladsen.
Først når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget speciallægeerklæringen, vil styrelsen
endeligt kunne forholde sig til, om den anmeldte skade skønnes at kunne anerken-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
des ud fra borgerens beskrivelse af den belastning, som pågældende har været ud-
sat for.
Hvis belastningen ud fra det oplyste har haft en karakter og et omfang, der kan be-
grunde sygdommen, beder Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsgiverens bemærknin-
ger til oplysningerne. Hvis arbejdsgiveren ikke kan bekræfte, at den tilskadekomne
kan have været udsat for de oplyste belastninger, må Arbejdsskadestyrelsen på an-
den vis forsøge at indhente oplysninger herom.
Det sker gennem indhentelse af vidneudsagn fra personer, der – ifølge tilskade-
komne – vil kunne bekræfte den tilskadekomnes version af sagen.
Af hensyn til de tilskadekomne vil Arbejdsskadestyrelsen normalt forsøge at undgå
at involvere udenforstående i sagen. Det gælder specielt i sager om anmeldelse af
psykiske sygdomme. Derfor iværksættes indhentelse af vidneudsagn først, når en
sag som i ovennævnte tilfælde forgæves er forsøgt oplyst på anden måde. Af hen-
syn til sikkerheden i vidneudsagnene skal det altid indhentes så hurtigt som muligt.
Men som følge af de forudgående sagsskridt kan der i nogle situationer gå længere
tid, før det sker. Der bør dog kun helt undtagelsesvist gå så lang tid, som beskrevet
i spørgsmålet.
Arbejdsskadestyrelsen er opmærksom på, at det kan være svært at huske konkrete
episoder på arbejdspladsen, når der er gået noget tid siden det fandt sted. Kravet til
vidnets udsagn er derfor heller ikke i detaljer at kunne beskrive, hvad der er fore-
gået, men at vidnets udsagn understøtter den tilskadekomnes forklaring af de ar-
bejdsmæssige belastninger.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens svar.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2