Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
NOTAT
Talepunkter til hvert af de ni dagpengeprincipper fra
LO og FTF
(Det talte ord gælder)
Princip 1: Et nyt dagpengesystem skal sikre, at langt færre opbruger dagpengeret-
ten end de ca. 14.000 personer, som pt. mister dagpengeretten hvert år. Antallet af
personer, som opbruger deres dagpengeret bør ikke være højere end forudsat før
dagpengereformen fra 2010.
Regeringen er enig i, at færre skal opbruge deres
dagpengeret end i dag. Det har vi sagt flere gan-
ge.
Hvor mange færre, synes jeg ikke, man kan sæt-
te et konkret mål for nu og her.
Vi ønsker et trygt system, hvor mennesker, der
ufrivilligt står uden arbejde, er sikret forsørgelse.
Princip 2: Et nyt dagpengesystem skal være et forsikringssystem for alle lønmodta-
gere – på tværs af forskellige ansættelsesformer. Alle skal have mulighed for og
gavn af at forsikre sig mod arbejdsløshed.
Som det fremgår af kommissoriet, er det også
vigtigt for regeringen, at fremtidens dagpengesy-
stem bliver set i lyset af de langt mere fleksible
ansættelsesforhold og aflønningsformer, vi har i
dag.
Der er sket meget på arbejdsmarkedet, siden
grundprincipperne for dagpengesystemet blev
skrevet ned tilbage i 1907. Det har bl.a. betydet,
at systemet i dag har en masse knopskydninger,
som gør det svært at gennemskue. Den udvik-