Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1530927_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
273 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Ellen Trane Nørby (V).
J.nr. 2015-2036
Spørgsmål nr. 273:
”Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 21. april 2015 fra Niels Ar-
bjerg, jf. BEU alm. del - bilag 136.”
Endeligt svar:
Som beskæftigelsesminister er jeg altid åben for idéer, som kan give et mere vel-
fungerende og sammenhængende arbejdsmarked, hvor flere kommer i beskæftigel-
se, og hvor personer på kanten af arbejdsmarkedet får hjælp til at komme tættere på
arbejdsmarkedet.
Netop dette mål har regeringen arbejdet hårdt på at imødekomme gennem en række
reformer på beskæftigelsesområdet, der også har givet et markant løft af indsatsen
for personer, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
På den måde er der et sammenfald mellem det, jeg opfatter som målsætningen med
forslaget med ”opløn”, og et af hovedformålene med regeringens beskæftigelsespo-
litik, nemlig indslusning og fastholdelse af stærke ledige såvel som svagere grupper
på arbejdsmarkedet.
Med kontanthjælpsreformen skal unge have en målrettet indsats, der kan hjælpe
dem i gang med en uddannelse, mens personer, der kan arbejde, skal mødes med
klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde, fx i nyttejob. Udsatte borgere
og borgere med mere komplekse problemstillinger skal til gengæld have en styrket
tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på
sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. Vejen dertil går
for mange udsatte borgere igennem en virksomhedspraktik på få timer.
I tæt sammenhæng med indsatsen for de svage kontanthjælpsmodtagere har vi med
reformen af førtidspension og fleksjob styrket den tværfaglige og helhedsorientere-
de indsats med blandt andet rehabiliteringsteam. Reformen har også betydet en
markant målretning af fleksjobordningen til dem, der har størst behov, ved at åbne
op for, at der kan oprettes fleksjob på under 10 timer om ugen. Det har medvirket
til, at der i dag er langt flere, der rent faktisk får et fleksjob i stedet for at gå ledige
på ledighedsydelse.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 273: MFU spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 21/4-2015 fra Niels Arbjerg, til beskæftigelsesministeren
Samtidig understøtter de nye tilskudsregler i fleksjobordningen, at borgeren har et
økonomisk incitament til at udvikle sin arbejdsevne for derigennem at øge sin ar-
bejdstid eller arbejdsintensitet og dermed sin indkomst. Målretningen af fleksjob-
ordningen har således åbnet muligheden for en styrket og løbende stærkere tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet for udsatte grupper.
Afslutningsvis skal jeg minde om den eksisterende løntilskudsordning, som allere-
de eksisterer i dag. Tilbud om lønstilskud kan gives til ledige dagpengemodtagere
og kontanthjælpsmodtagere, herunder udsatte borgere. Ordningen understøtter her-
ved som en del af den aktive beskæftigelsesindsats, at ledige hurtigst muligt opnår
varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Jeg mener således, at regeringen har taget en række initiativer, der imødekommer
det samme formål som forslaget om opløn - at få flere ledige inkluderet på det dan-
ske arbejdsmarked.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2