Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1530368_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dato: 18. maj 2015
”Ministeren bedes oplyse, hvor stort et udviklingspotentiale, der skal være for
arbejdsevnen - og over hvor lang en tidshorisont udviklingen skal finde sted - før
dette kan bruges som begrundelse for afslag på førtidspension?”
Førtidspension kan tilkendes borgere, som har en varig nedsættelse af arbejds-
evnen i et sådan omfang, at borgeren ikke vil være i stand til at blive selvforsør-
gende ved indtægtsgivende arbejde, herunder for eksempel i et fleksjob.
Der er ikke fastsat en nedre timegrænse i reglerne for fleksjob. En af intentio-
nerne med reformen af førtidspension og fleksjob var netop, at borgere med en
meget begrænset arbejdsevne fremover også skulle have mulighed for at blive
en del af arbejdsfællesskabet via et fleksjob på få timer om ugen.
I bemærkningerne til lovforslaget som udmønter reformen fremgår det at:
En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurde-
res, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et
fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles,
således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis
arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan
arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag
om førtidspension.”
Side
af
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om, hvor stort et udviklingspotentiale, der skal være for arbejdsevnen før dette kan bruges som begrundelse for afslag på førtidspension, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
Det er kommunens ansvar løbende at påse, at betingelserne for fleksjob fortsat
er opfyldt, herunder at personen øger sin arbejdsindsats som forventet. Desuden
skal kommunen overholde de regler, der i øvrigt gælder for opfølgning i sager
om fleksjob og ledighedsydelse. Disse regler hører under Beskæftigelsesministe-
riet.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen