Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1529943_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
270 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
15. maj 2015
J.nr. 2015-0003923
Spørgsmål nr. 270:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange fleksjob og minifleksjob, der det seneste år
har været opslået på landsplan på jobnet? Hvor mange er der lige nu opslået?”
Endeligt svar:
Personer visiteret til fleksjob kan finde job på flere måder, f.eks. ved opsøgende
virksomhedskontakt (hvor jobbet ikke er opslået), ved ændring eller tilpasning af
job på eksisterende arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), ved ansøgning på opslåede
ordinære job eller ved ansøgning på særskilt opslåede fleksjob.
I forhold til særskilt opslåede fleksjob på jobnet.dk kan Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering oplyse følgende:
”Offentlige og private virksomheder har på Jobnets brugergrænseflade mulighed
for særskilt at oprette og angive et stillingsopslag som et fleksjob via en særlig ko-
de.
Derudover fremgår det i en række tilfælde af de stillingsopslag, som virksomhe-
derne har indlæst digitalt, at virksomhederne søger en fleksjobber, eller at stillingen
kan besættes af fleksjobvisiterede på lige fod med andre ansøgere.
Som det fremgår af tabel 1, har der i perioden 1. april 2014 - 31. marts 2015 på
Jobnet været opslået i alt 409 fleksjobstillinger. Heraf var 245 stillinger markeret
med den entydige fleksjobkode, 35 stillinger var indlæst digitalt, hvor det af an-
nonceteksten entydigt fremgår, at der er tale om fleksjob. Desuden var der i perio-
den opslået 129 stillinger indlæst digitalt, hvor det af annonceteksten fremgår, at
stillingen kunne søges af fleksjobvisiterede på lige fod med andre ansøgere. Typisk
er der her tale om deltidsstillinger med et annonceret timetal på 10-15 timer ugent-
ligt.
Af tabel 1 fremgår endvidere, at der aktuelt (opgjort den 27. april 2015) var opslået
i alt 22 fleksjobstillinger på Jobnet, hvoraf 13 stillinger var markeret med den enty-
dige fleksjobkode. 9 stillinger var indlæst digitalt med en annoncetekst, hvoraf det
fremgår, at stillingen kunne søges af fleksjobvisiterede på lige fod med andre ansø-
gere.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om, hvor mange fleksjob og minifleksjob, der det seneste år har været opslået på landsplan på jobnet, til beskæftigelsesministeren
1529943_0002.png
Tabel 1: Antal fleksjobstillinger annonceret på Jobnet
Fleksjob markeret
med entydig kode
1. april 2014–31. marts 2015
Pr. 27. april 2015
Kilde: Jobnet.dk
Fleksjob digi-
talt indlæst
35
0
Stillinger, som kan ansø-
ges af fleksjobvisiterede
129
9
I alt
409
22
245
13
Det er ikke muligt at skelne mellem fleks- og minifleksjob i data fra Jobnet.
Styrelsen forventer, at det fra primo 2016, også når der indlæses annoncer digitalt
fra arbejdsgivere, bliver muligt entydigt at angive og udsøge en stilling som et
fleksjob.”
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2