BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

17. april 2014

Udkast til besvarelse af BEU alm. del samråds-

spørgsmål G om fejl i afgørelser om gensidig forsør-

gelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet

Samrådsspørgsmål G:

Hvad har ministeren foretaget sig i anledning af, at en lang

række kommuner har truffet ulovlige afgørelser i sager om

gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælps-

modtagere? Er ministeren enig i, at der er tale om alvorlige

krænkelser af borgernes retssikkerhed? Hvad agter ministe-

ren at gøre for at rette op på dette forhold og sikre, at det ik-

ke gentager sig?

Svar:

[det talte ord gælder]

Indledning

Det er mit indtryk, at vi rent faktisk har skabt en række vig-

tige forandringer med kontanthjælpsreformen – ikke mindst

har vi fået et markant styrket fokus på uddannelse for unge,

som det allerede kan ses i tallene.

Så er der nogle ting i implementeringen, som jeg gerne hav-

de været foruden. Og den sag, som spørgeren rejser, er selv-

følgelig en af dem.

Om sagen – det er kommunernes ansvar og ikke til-

fredsstillende at reglerne om partshøring mv. ikke er

overholdt

Med kontanthjælpsreformen var der bred politisk enighed

om, at den forsørgelsespligt, der hidtil havde ligget hos det

offentlige, skulle overgå til en eventuel samlevende.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

Tilbage i august 2014 træffer Ankestyrelsen en principafgø-

relse 49-14 i to sager, hvor der er blevet klaget. Det fremgår,

at den ene er ugyldig, fordi der er nogle forvaltningsretlige

regler, som ikke er blevet overholdt.

Efterfølgende opdager nogle kommuner, at der også kan væ-

re noget galt hos dem. Ministeriet bliver bl.a. via en række

artikler i avisen.dk opmærksom på, at en række kommuner

tilsyneladende ikke har partshørt korrekt og ikke har meddelt

afgørelsen til begge parter. Nogle kommuner har kun parts-

hørt den berørte og ikke den samlevende forsørger, og der-

med har de ikke levet op til reglerne om, at begge parter i en

sag skal partshøres.

Værre er det, at begge parter i nogle sager ikke er blevet in-

formeret om kommunens beslutning. Det siger sig selv, at

den anden part skal have at vide, at han eller hun har overta-

get en forsørgelsespligt, han eller hun ikke havde før, så fa-

milien kan disponere dens økonomi efter de nye regler.

Jeg mener selvfølgelig, at det er problematisk, hvis kommu-

ner ikke overholder forvaltningsloven. Og det gælder især,

når den manglende overholdelse har haft konsekvenser for

beslutningen om, hvorvidt de pågældende er samlevende el-

ler ej.

Princippet om partshøring skal overholdes, da det er et

grundlæggende princip i forvaltningsretten, at en sag skal

oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse.

Partshøringen skal netop sikre, at parterne får kendskab til og

mulighed for at kommentere på det faktiske afgørelsesgrund-

lag, inden sagen afgøres.

Jeg er derfor også enig i, at der kan være tale om alvorlige

krænkelser af borgernes retssikkerhed, hvis der er kommu-

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

ner, der har siddet de forvaltningsretlige regler overhørig.

Kommunerne skal selvfølgelig overholde lovgivningen.

Når det gælder kontrollen med, at kommunerne træffer rigti-

ge afgørelser - herunder om formalia er i orden - er det An-

kestyrelsen, der har ansvaret for at behandle klagerne over

kommunernes afgørelser.

Nogle af de afgørelser, som Ankestyrelsen træffer, er prin-

cipafgørelser, der offentliggøres.

Når Ankestyrelsen træffer en principafgørelse, er den bin-

dende for kommunerne. Så skal de kommuner, der har lig-

nende sager tage dem op igen, hvis de kan konstatere, at de

har truffet afgørelser i strid med Ankestyrelsens afgørelse.

Derfor forventer jeg, at de kommuner, der måtte have pro-

blemer med sagsbehandlingen i forhold til den gensidige for-

sørgelsespligt mellem samlevende i kontanthjælpssystemet,

følger op på det – og det sket både hurtigt og kvalificeret.

I det omfang, der er truffet ugyldige afgørelser, vil der sam-

tidig være borgere, som skal have efterbetalt kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeriets vejledning og ageren i sa-

gen

Det er kommunernes ansvar at administrere reglerne korrekt.

Det indebærer bl.a. at administrere udbetalingen af kontant-

hjælp og træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt. Og

det indebærer selvsagt også, at reglerne i forvaltningsloven

overholdes.

Men for at understøtte kommunerne i forbindelse med gen-

nemførelsen af gensidig forsørgelsespligt for samlevende har

Beskæftigelsesministeriet særligt i forbindelse med denne

lovgivning informeret udførligt om de nye regler, da den

gensidige forsørgerpligt var et nyt princip.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

For det første blev der i forbindelse med lovens vedtagelse i

sommeren 2013 sendt en mail til alle landets kommuner. I

mailen blev der henvist direkte til relevant vejledningsmate-

riale, nemlig bemærkningerne til lovforslaget, som kommu-

nerne kunne orientere sig i.

Lovbemærkningerne om den gensidige forsørgelsespligt er

helt bevidst meget udførlige. De fylder flere sider, og der er

særligt gjort noget ud af forvaltningslovens krav om partshø-

ring og begrundelse.

De nye principper kunne man senere se beskrevet på BMs og

den daværende Arbejdsmarkedsstyrelses hjemmeside. På

styrelsens hjemmeside var der blandt andet udarbejdet

spørgsmål-svar på baggrund af ofte stillede spørgsmål.

Endelig blev der sendt et uddybende orienteringsbrev om

reglerne til kommunerne i overgangsåret 2015.

Ministeriet har således gjort en stor indsats for at oplyse

kommunerne om, hvordan tingene skulle gøres, og kommu-

nerne har herefter haft yderligere et halvt år efter lovgivnin-

gens vedtagelse til at implementere reglerne.

Afslutning og opfølgning

Jeg havde naturligvis helst været de fejl, der er sket i nogle

af sagerne, foruden.

Det er som sagt kommunernes ansvar at følge den til en hver

tid gældende lovgivning. Det er også kommunernes ansvar at

følge de forvaltningsretlige regler og at rette op på tingene,

hvis disse regler ikke er fulgt.

Folketinget har i spørgsmål BEU 207 (alm. del) bedt mig om

at lade udarbejde en redegørelse om kommunernes lovbrud i

sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontant-

hjælpsmodtagere. Denne redegørelse er styrelsen i gang med

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

at indsamle oplysninger til, og når redegørelsen er klar, vil

jeg oversende den til udvalget.

Såfremt redegørelsen viser, at problemet med fejl i kommu-

nernes sagsbehandling på området er af en sådan karakter og

omfang, at der er behov for yderligere initiativer fra centralt

hold, er det selvfølgelig noget, jeg vil se på.

Jeg har derudover forud for det her samråd besvaret en lang

række mundtlige og skriftlige § 20 spørgsmål samt spørgs-

mål fra beskæftigelsesudvalget. Jeg håber, at dagens samråd

sammen med de mange svar har bidraget til, at udvalget har

fået svar på de ønskede spørgsmål.

Tak for ordet.