Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1521825_0001.png
TALE
17. april 2014
Udkast til besvarelse af BEU alm. del samråds-
spørgsmål G om fejl i afgørelser om gensidig forsør-
gelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet
Samrådsspørgsmål G:
Hvad har ministeren foretaget sig i anledning af, at en lang
række kommuner har truffet ulovlige afgørelser i sager om
gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælps-
modtagere? Er ministeren enig i, at der er tale om alvorlige
krænkelser af borgernes retssikkerhed? Hvad agter ministe-
ren at gøre for at rette op på dette forhold og sikre, at det ik-
ke gentager sig?
Svar:
[det talte ord gælder]
Indledning
Det er mit indtryk, at vi rent faktisk har skabt en række vig-
tige forandringer med kontanthjælpsreformen – ikke mindst
har vi fået et markant styrket fokus på uddannelse for unge,
som det allerede kan ses i tallene.
Så er der nogle ting i implementeringen, som jeg gerne hav-
de været foruden. Og den sag, som spørgeren rejser, er selv-
følgelig en af dem.
Om sagen – det er kommunernes ansvar og ikke til-
fredsstillende at reglerne om partshøring mv. ikke er
overholdt
Med kontanthjælpsreformen var der bred politisk enighed
om, at den forsørgelsespligt, der hidtil havde ligget hos det
offentlige, skulle overgå til en eventuel samlevende.
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
Tilbage i august 2014 træffer Ankestyrelsen en principafgø-
relse 49-14 i to sager, hvor der er blevet klaget. Det fremgår,
at den ene er ugyldig, fordi der er nogle forvaltningsretlige
regler, som ikke er blevet overholdt.
Efterfølgende opdager nogle kommuner, at der også kan væ-
re noget galt hos dem. Ministeriet bliver bl.a. via en række
artikler i avisen.dk opmærksom på, at en række kommuner
tilsyneladende ikke har partshørt korrekt og ikke har meddelt
afgørelsen til begge parter. Nogle kommuner har kun parts-
hørt den berørte og ikke den samlevende forsørger, og der-
med har de ikke levet op til reglerne om, at begge parter i en
sag skal partshøres.
Værre er det, at begge parter i nogle sager ikke er blevet in-
formeret om kommunens beslutning. Det siger sig selv, at
den anden part skal have at vide, at han eller hun har overta-
get en forsørgelsespligt, han eller hun ikke havde før, så fa-
milien kan disponere dens økonomi efter de nye regler.
Jeg mener selvfølgelig, at det er problematisk, hvis kommu-
ner ikke overholder forvaltningsloven. Og det gælder især,
når den manglende overholdelse har haft konsekvenser for
beslutningen om, hvorvidt de pågældende er samlevende el-
ler ej.
Princippet om partshøring skal overholdes, da det er et
grundlæggende princip i forvaltningsretten, at en sag skal
oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse.
Partshøringen skal netop sikre, at parterne får kendskab til og
mulighed for at kommentere på det faktiske afgørelsesgrund-
lag, inden sagen afgøres.
Jeg er derfor også enig i, at der kan være tale om alvorlige
krænkelser af borgernes retssikkerhed, hvis der er kommu-
2
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
ner, der har siddet de forvaltningsretlige regler overhørig.
Kommunerne skal selvfølgelig overholde lovgivningen.
Når det gælder kontrollen med, at kommunerne træffer rigti-
ge afgørelser - herunder om formalia er i orden - er det An-
kestyrelsen, der har ansvaret for at behandle klagerne over
kommunernes afgørelser.
Nogle af de afgørelser, som Ankestyrelsen træffer, er prin-
cipafgørelser, der offentliggøres.
Når Ankestyrelsen træffer en principafgørelse, er den bin-
dende for kommunerne. Så skal de kommuner, der har lig-
nende sager tage dem op igen, hvis de kan konstatere, at de
har truffet afgørelser i strid med Ankestyrelsens afgørelse.
Derfor forventer jeg, at de kommuner, der måtte have pro-
blemer med sagsbehandlingen i forhold til den gensidige for-
sørgelsespligt mellem samlevende i kontanthjælpssystemet,
følger op på det – og det sket både hurtigt og kvalificeret.
I det omfang, der er truffet ugyldige afgørelser, vil der sam-
tidig være borgere, som skal have efterbetalt kontanthjælp.
Beskæftigelsesministeriets vejledning og ageren i sa-
gen
Det er kommunernes ansvar at administrere reglerne korrekt.
Det indebærer bl.a. at administrere udbetalingen af kontant-
hjælp og træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt. Og
det indebærer selvsagt også, at reglerne i forvaltningsloven
overholdes.
Men for at understøtte kommunerne i forbindelse med gen-
nemførelsen af gensidig forsørgelsespligt for samlevende har
Beskæftigelsesministeriet særligt i forbindelse med denne
lovgivning informeret udførligt om de nye regler, da den
gensidige forsørgerpligt var et nyt princip.
3
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
For det første blev der i forbindelse med lovens vedtagelse i
sommeren 2013 sendt en mail til alle landets kommuner. I
mailen blev der henvist direkte til relevant vejledningsmate-
riale, nemlig bemærkningerne til lovforslaget, som kommu-
nerne kunne orientere sig i.
Lovbemærkningerne om den gensidige forsørgelsespligt er
helt bevidst meget udførlige. De fylder flere sider, og der er
særligt gjort noget ud af forvaltningslovens krav om partshø-
ring og begrundelse.
De nye principper kunne man senere se beskrevet på BMs og
den daværende Arbejdsmarkedsstyrelses hjemmeside. På
styrelsens hjemmeside var der blandt andet udarbejdet
spørgsmål-svar på baggrund af ofte stillede spørgsmål.
Endelig blev der sendt et uddybende orienteringsbrev om
reglerne til kommunerne i overgangsåret 2015.
Ministeriet har således gjort en stor indsats for at oplyse
kommunerne om, hvordan tingene skulle gøres, og kommu-
nerne har herefter haft yderligere et halvt år efter lovgivnin-
gens vedtagelse til at implementere reglerne.
Afslutning og opfølgning
Jeg havde naturligvis helst været de fejl, der er sket i nogle
af sagerne, foruden.
Det er som sagt kommunernes ansvar at følge den til en hver
tid gældende lovgivning. Det er også kommunernes ansvar at
følge de forvaltningsretlige regler og at rette op på tingene,
hvis disse regler ikke er fulgt.
Folketinget har i spørgsmål BEU 207 (alm. del) bedt mig om
at lade udarbejde en redegørelse om kommunernes lovbrud i
sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontant-
hjælpsmodtagere. Denne redegørelse er styrelsen i gang med
4
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministerens talepapir fra samråd den 17/4-2015 om gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
at indsamle oplysninger til, og når redegørelsen er klar, vil
jeg oversende den til udvalget.
Såfremt redegørelsen viser, at problemet med fejl i kommu-
nernes sagsbehandling på området er af en sådan karakter og
omfang, at der er behov for yderligere initiativer fra centralt
hold, er det selvfølgelig noget, jeg vil se på.
Jeg har derudover forud for det her samråd besvaret en lang
række mundtlige og skriftlige § 20 spørgsmål samt spørgs-
mål fra beskæftigelsesudvalget. Jeg håber, at dagens samråd
sammen med de mange svar har bidraget til, at udvalget har
fået svar på de ønskede spørgsmål.
Tak for ordet.
5