Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
6. Maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
252 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bent Bøgsted (DF).
Sagsnr. 2015 - 1694
Spørgsmål nr. 252:
”Vil ministeren oplyse, hvilke regler der gælder, når en person, som er tilkendt
fleksjob, ønsker at starte op som selvstændig?”
Endeligt svar:
Formålet med fleksjobordningen er at sikre personer med en væsentlig og varig
nedsat arbejdsevne muligheden for et aktivt arbejdsliv, hvor der samtidig tages de
fornødne hensyn. Således kan personer med nedsat arbejdsevne fastholde eller
genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet til glæde for både samfundet og den enkel-
te.
Når man tilkendes et fleksjob, sker det enten som lønmodtager
eller
selvstændigt
erhvervsdrivende på baggrund af vedkommendes hidtidige hovedbeskæftigelse. Så-
fremt en person tilkendes et fleksjob som lønmodtager, kan vedkommende derfor
ikke efterfølgende modtage tilskud til selvstændig virksomhed.
Det er kun muligt at modtage tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virk-
somhed, såfremt personen allerede på tidspunktet for tilkendelsen har drevet den
selvstændige virksomhed i mindst 30 timer om ugen i 12 måneder indenfor de se-
neste 24 måneder.
Det skal ses i lyset af, at formålet med reglerne om tilskud til selvstændig virksom-
hed er at sikre, at personer, som har levet af at drive selvstændig virksomhed, får
mulighed for at bevare beskæftigelsen, selvom deres arbejdsevne bliver væsentligt
nedsat.
Hverken reglerne om fleksjob til lønmodtagere eller reglerne om tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende forhindrer imidlertid, at en person med nedsat arbejds-
evne etablerer sig med selvstændig virksomhed.
En person, som er visiteret til et fleksjob som lønmodtager kan således drive en
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med ansættelse i et fleksjob,
eller imens den pågældende modtager ledighedsydelse.