Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
250 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
15. april 2015
J.nr. 2015-0003592
Spørgsmål nr. 250:
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med gældende lovgivning at
kommuner, som er uenige i Ankestyrelsens afgørelser om ugyldige afgørelser om
samliv, anmoder Ankestyrelsen om at genoptage afgørelsen efter at Ankestyrelsen
har behandlet de pågældende sager og truffet afgørelse om, at afgørelserne om
samliv er ugyldige?”
Endeligt svar:
Ankestyrelsens afgørelser er endelige, idet Ankestyrelsens afgørelser ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Når Ankestyrelsen træffer en afgørel-
se, er den bindende for kommunen.
Der er dog mulighed for at anmode en myndighed om at genoptage sin afgørelse,
og en myndighed har ret til at genoptage sine egne afgørelser, men myndigheden
har kun pligt til at genoptage, hvis der fremkommer nye væsentlige oplysninger
som ville have medført en væsentlig anden vurdering af sagen, hvis man havde væ-
ret bekendt hermed på afgørelsestidspunktet. En anmodning om genoptagelse har
ikke opsættende virkning.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af S 947.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen