Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1519042_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
248 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
15. april 2015
J.nr. 2015-0003592
Spørgsmål nr. 248:
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med gældende lovgivning at
kommunerne partshørte borgere om samliv allerede i 2013 inden loven var trådt i
kraft og inden det var muligt at indhente oplysninger fra ATP´s samlever-register?”
Endeligt svar:
Det fremgår af lovbemærkningerne til loven, der gennemførte kontanthjælpsrefor-
men, at kommunerne inden lovens ikrafttræden kunne indhente oplysninger om de
personer, der evt. ville blive omfattet af den gensidige forsørgelsespligt mellem
samlevende, og partshøre dem om oplysningerne.
Lovforslag nr. L 224 af 28. maj 2013, bemærkningerne til § 1, nr. 4:
”For så vidt angår personer, der allerede modtager kontanthjælp ved lovens ikraft-
træden, vil kommunen forud herfor skulle gennemgå oplysningerne med henblik på
at undersøge, om modtageren opfylder kriterierne for, at der kan konstateres gensi-
dig forsørgelsespligt. Herefter vil kommunen skulle rette henvendelse i form af en
agterskrivelse til de to personer, som en afgørelse om gensidig forsørgelsespligt
retter sig imod med henblik på at modtage en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19.
Henvendelsen bør tillige indeholde oplysning om, hvad forsørgelsespligten inde-
bærer, fx at hver af de samlevende får pligt til at overlade den anden part tilstræk-
keligt til, at denne kan få fyldestgjort sit behov i fornødent omfang. Hvis de oplys-
ninger, der danner grundlag for afgørelsen om samliv, ikke bestrides af de to, afgø-
relsen retter sig imod, træffer kommunen afgørelse om, at parret har forsørgelses-
pligt over for hinanden, og hjælpen vil fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt blive be-
regnet efter disse bestemmelser.”
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen