Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
I mit svar til beskæftigelsesudvalget af 14. april 2015 på spørgsmål nr. 244 (BEU
alm. del) fremgår, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hurtigst muligt
ville udarbejde og eftersende en opgørelse til udvalget, som:
12. maj 2015
J.nr. 2015-0003875
opdeler afsluttede ressourceforløb på overgang til hhv. selvforsørgelse og be-
skæftigelse
belyser timetallet for de personer, der ansættes i fleksjob efter et afsluttet res-
sourceforløb.
For så vidt angår den samlede opdeling af afsluttede ressourceforløb i hhv. over-
gang til selvforsørgelse/beskæftigelse henvises til mit svar på BEU alm. del -
spørgsmål 263.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan derudover oplyse følgende:
”Af i alt 366 afsluttede ressourceforløb er 16 forløb afsluttet til et fleksjob. Af
eIndkomst-registeret fremgår, at det gennemsnitlige timetal i disse fleksjob udgør
29 timer den første måned efter afsluttet ressourceforløb. Det skal bemærkes, at der
for 3 af de 16 fleksjobansættelserne ikke er registreret noget timeantal, og de indgår
derfor ikke i beregningen af dette gennemsnit.”
I spørgsmål 244 blev der endvidere spurgt til timetallet for personer, der efter et
ressourceforløb er kommet i ordinær, ustøttet beskæftigelse. På baggrund af den
særkørsel af data fra eIndkomst-registret, som ligger til grund for fordelingen af af-
sluttede ressourceforløb på selvforsørgelse og beskæftigelse, kan oplyses, at de
personer, der kommer i ordinær, ustøttet beskæftigelse i gennemsnit har arbejdet
116 timer den første måned efter afsluttet ressourceforløb eller ca. 27 timer om
ugen.
I besvarelsen af BEU 244 oplyste styrelsen, at der af diskretionshensyn ikke kunne
angives en kommunefordelt opgørelse af de afsluttede ressourceforløb. Styrelsen
har dog efterfølgende vurderet, at diskretionshensyn ikke forhindrer angivelse af
den kommunefordelte opgørelse, hvis oplysningerne er udeladt i de tilfælde, hvor
antal af tilfælde er mindre end 3. Denne opgørelse er vedlagt i bilag 1. Det bemær-
kes samtidig, at diskretionshensyn indebærer, at fordelingen af de afsluttede forløb
på underkategorier i de fleste kommuner ikke kan oplyses (da antallet er mindre
end 3).