BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om, hvor meget beskæftigelsesfradraget skal hæves for at alle personer opnår en økonomisk gevinst på minimum 1.000 kr. per måned ved at være i arbejde frem for at være på overførselsindkomst, til økonomi- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

Sagsnr.

2015-2452

Doknr.

1289186

Dato

21-04-2015

Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 25. marts 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 238 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Astrid Krag (S).

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, hvor meget beskæftigelsesfradraget skal hæves for at alle

personer opnår en økonomisk gevinst på minimum 1.000 kr. per måned ved at være i

arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Ministeren bedes endvidere oplyse

størrelsen af brugerbetaling på besøg hos almene læger, der er nødvendig for at ska-

be et provenu, der svarer til provenutabet ved den beskrevne forøgelse af beskæfti-

gelsesfradraget.”

Svar:

Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte

forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation,

hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor per-

sonen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).

Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personen

er beskæftiget hhv. overførselsindkomstmodtager i hele det pågældende kalenderår.

Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder aftrapning af indkomstaf-

hængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads for børn i daginstitution.

Den disponible indkomst fratrækkes desuden skønnede udgifter til transport til og fra

arbejde og tillægges nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af indbeta-

linger til arbejdsmarkedspensioner og ATP efter skat og modregning i andre ydelser,

når de kommer til udbetaling efter overgangen til pension.

Når nogle personer har relativt lave forskelsbeløb, fx under 1.000 kr. om måneden,

kan det blandt andet skyldes, at den umiddelbare indkomstfremgang ved at gå fra

overførselsindkomst til beskæftigelse bliver helt eller delvist opvejet af udgifter til

transport til og fra arbejde, lavere boligstøtte og bortfald af økonomisk friplads til børn i

daginstitution.

Tabel 1 viser to beregningseksempler, hvor beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 10,65

pct. til henholdsvis 25 pct. og 50 pct. Loftet for det maksimale fradrag hæves parallelt.

Forhøjelser af beskæftigelsesdraget i den størrelsesorden vil medføre et betydeligt

provenutab. Henholdsvis i størrelsesordenen 19 mia. kr. og 53 mia. kr. efter automa-

tisk tilbageløb, men ekskl. adfærd.

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om, hvor meget beskæftigelsesfradraget skal hæves for at alle personer opnår en økonomisk gevinst på minimum 1.000 kr. per måned ved at være i arbejde frem for at være på overførselsindkomst, til økonomi- og indenrigsministeren

Som det fremgår af tabel 1, vil forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i de to bereg-

ningseksempler – til trods for det betydelige provenutab – ikke være tilstrækkelig til at

sikre alle et forskelsbeløb på minimum 1.000 kr. om måneden. Der vil således stadig

være personer med et forskelsbeløb under 1.000 kr. om måneden.

Tabel 1. Beregningseksempler – forhøjelser af beskæftigelsesfradraget

Regler, når skatte- og

kontanthjælpsreformen

er fuldt indfaset

Fradragsprocent, pct.

Loft over fradrag, kr.

Skatteværdi af fradrag, kr. *

Provenutab

Umiddelbart

Efter tilbageløb (ekskl. adfærd)

10,65

34.100

8.700

Beregnings-

eksempel 1

80.100

20.500

Beregnings-

eksempel 2

160.100

41.000

-------------------------- mia. kr. --------------------------

------------------------ Personer ------------------------

Personer med forskelsbeløb

under 1.000 kr. om måneden

33.000

18.000

7.700

Note:*) Skatteværdi af beskæftigelsesfradraget ved maksimalt fradrag. Skatteværdien er beregnet ud fra en

gennemsnitlig kommune- og kirkeskat og afrundet til nærmeste hele hundrede kr.

Anm.: Beregningerne er foretaget på grundlag af registerdata for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønni-

veauet i 2013 samt gældende regler, når skattereformen og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset. Der er

således regnet i 2013-pl, men det vil ikke have nogen nævneværdig betydning for størrelsesordenen, om

der regnes i 2013- eller 2015-pl. Med hensyn til beregningsforudsætningerne for så vidt angår kontant-

hjælpsreformen, henvises der til besvarelse af

BEU spørgsmål 342 og 343 (alm. del), 2012-13.

Beregnin-

gerne tager ikke højde for afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende med finansloven for

2015 og er i øvrigt baseret på en række beregningstekniske antagelser og bl.a. som følge heraf behæftet

med usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Det bemærkes, at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der løfter alle op på et

forskelsbeløb på minimum 1.000 kr., rent modelteknisk vil kræve, at den person, der i

udgangspunktet får beregnet det laveste forskelsbeløb, løftes op på dette niveau. Det

vil sige, at resultatet vil ”hænge på” ét enkelt individ med meget specielle indkomstda-

ta mv. Derfor tager beregningerne i stedet udgangspunkt i de to eksempler på forhø-

jelse af beskæftigelsesfradraget.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at modellen, der ligger til grund

for beregningerne, er udviklet med et analytisk, og ikke et administrativt, formål for øje.

Modellen kan altså med en høj grad af statistisk sikkerhed – på grundlag af repræsen-

tative registeroplysninger – belyse økonomiske incitamenter til beskæftigelse på et

aggregeret niveau, fx hvor mange personer i befolkningen der har et forskelsbeløb

under 1.000 kr.

Der er spurgt til størrelsen af brugerbetaling på besøg hos almene læger, der er nød-

vendig for at skabe et provenu, der svarer til provenutabet ved den beskrevne forøgel-

se af beskæftigelsesfradraget.

En beregning af, hvor stor brugerbetaling på besøg hos almene læger ville skulle væ-

re, ville kræve en specifikation af den tænkte model for brugerbetaling på besøg hos

almene læger, herunder om der er tale om et fast beløb pr. besøg, om andre former

for kontakt til læge end besøg skal være omfattet af brugerbetaling, og om der skal

gøres eventuelle undtagelser, fx for kronisk syge mv.

Det kan oplyses, at der ifølge Danmarks Statistik var knap 4,9 mio. kontakter til almen

læge i 2013, jf. tabel 2.

Tabel 2. Personer med kontakt til almen læge, 2013

I alt

Mænd

Kvinder

------------------------ 1.000 personer ------------------------

Almen læge i alt

Almen læge, konsultation, dagtid

Almen læge, konsultation, aften

mv.

Almen læge, besøg, dagtid

Almen læge, besøg, aften mv.

Almen læge, telefonkonsultation,

dagtid

Almen læge, telefonkonsultation,

aften mv.

Almen læge, email-konsultation

Almen læge, kontakter, forebyg-

gelse mv.

4.871

4.430

680

150

189

3.213

978

1.255

552

2.267

2.025

319

1.357

423

454

215

2.604

2.405

361

103

1.856

555

801

338

Anm.: Summen kan afvige fra totalen som følge af afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard