Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Sagsnr.
2015-2452
Doknr.
1289186
Dato
21-04-2015
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 25. marts 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 238 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Astrid Krag (S).
Spørgsmål:
”Ministeren bedes oplyse, hvor meget beskæftigelsesfradraget skal hæves for at alle
personer opnår en økonomisk gevinst på minimum 1.000 kr. per måned ved at være i
arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Ministeren bedes endvidere oplyse
størrelsen af brugerbetaling på besøg hos almene læger, der er nødvendig for at ska-
be et provenu, der svarer til provenutabet ved den beskrevne forøgelse af beskæfti-
gelsesfradraget.”
Svar:
Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte
forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation,
hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor per-
sonen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).
Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personen
er beskæftiget hhv. overførselsindkomstmodtager i hele det pågældende kalenderår.
Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder aftrapning af indkomstaf-
hængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads for børn i daginstitution.
Den disponible indkomst fratrækkes desuden skønnede udgifter til transport til og fra
arbejde og tillægges nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af indbeta-
linger til arbejdsmarkedspensioner og ATP efter skat og modregning i andre ydelser,
når de kommer til udbetaling efter overgangen til pension.
Når nogle personer har relativt lave forskelsbeløb, fx under 1.000 kr. om måneden,
kan det blandt andet skyldes, at den umiddelbare indkomstfremgang ved at gå fra
overførselsindkomst til beskæftigelse bliver helt eller delvist opvejet af udgifter til
transport til og fra arbejde, lavere boligstøtte og bortfald af økonomisk friplads til børn i
daginstitution.
Tabel 1 viser to beregningseksempler, hvor beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 10,65
pct. til henholdsvis 25 pct. og 50 pct. Loftet for det maksimale fradrag hæves parallelt.
Forhøjelser af beskæftigelsesdraget i den størrelsesorden vil medføre et betydeligt
provenutab. Henholdsvis i størrelsesordenen 19 mia. kr. og 53 mia. kr. efter automa-
tisk tilbageløb, men ekskl. adfærd.