BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om det er tilstrækkeligt, at 12 pct. er i job og 10 pct. er under uddannelse efter at have modtaget målrettet mentorstøtte i halvandet år, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

22. april 2015

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

234 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Hans Andersen (V).

Spørgsmål nr. 234

”Mener ministeren i lyset af resultaterne fra SFI’s evaluering af mentorordningen

fra marts 2015, at det er tilstrækkeligt, at 12 pct. er i job og 10 pct. er under

uddannelse efter at have modtaget målrettet mentorstøtte i halvandet år?

Der henvises til http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=

1&NewsId=4632&PID=9267.?”

Endeligt svar:

Målet er, at flere borgere skal i job og uddannelse, og at mentorstøtten sammen

med den øvrige beskæftigelsesindsats skal bidrage til det.

Når man vurderer SFI’s undersøgelse, er det vigtigt at holde sig for øje, at en stor

del af de borgere, der modtager mentorstøtte, har problemer, der rækker udover le-

dighed. Ifølge SFI er over halvdelen af de borgere, som modtager mentorstøtte, ik-

ke vurderet job- eller uddannelsesparate, men er personer, der på grund af fx per-

sonlige problemer ikke umiddelbart kan komme i beskæftigelse.

Med reformen af kontanthjælpssystemet blev mentorordningen samtidig målrettet

til de mest udsatte borgere. Kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodta-

gere, der på grund af personlige forhold ikke kan deltage i et ret- og pligttilbud,

skal således fremover have mentorstøtte. Her vil mentorstøtten i første omgang ha-

ve som mål at få de pågældende borger gjort klar til at deltage i den almindelige

beskæftigelsesindsats.

Af SFI’s undersøgelse af mentorordningen fremgår, at det typisk kræver en længe-

revarende indsats at flytte borgerne nærmer uddannelse eller beskæftigelse, mens

konklusionen om, at der ikke kan påvises effekt af mentorstøtten, udelukkende

vedrører en kortsigtet effekt af mentorstøtten på job og uddannelse.

SFI har i en pressemeddelelse og et indlæg trykt i dagbladet Information den 28.

marts uddybet dette. Af SFI’s indlæg fremgår: ”Hvis der er en virkning af den nu-

værende mentorindsats på beskæftigelse og uddannelse, vurderer vi derfor, at den-

ne virkning først vil vise sig på lidt længere sigt. Afdækningen af det sociale ele-

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om det er tilstrækkeligt, at 12 pct. er i job og 10 pct. er under uddannelse efter at have modtaget målrettet mentorstøtte i halvandet år, til beskæftigelsesministeren

ments store omfang er givetvis undersøgelsens væsentligste bidrag. Desuden viser

undersøgelsen, at navnlig sagsbehandlere i jobcentrene har stor tillid til ordningen.

Hvorvidt borgerne på længere sigt opnår en arbejdsmarkedstilknytning, kan denne

undersøgelse ikke sige noget om.”

I samme indlæg henviser SFI også til at en undersøgelse foretaget af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering af mentorindsatsen for en yngre målgruppe.

I denne undersøgelse kan der også på kort sigt påvises en beskeden positiv effekt

på uddannelse af mentorstøtten. Den omtalte undersøgelse er baseret på et forsøg,

som den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse gennemførte i 2012-13 gennemførte

for en gruppe 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegi-

vende uddannelse. Effektevalueringen af forsøget er gennemført af Rambøll i sam-

arbejde med professorerne Michael Rosholm og Michael Svarer fra Aarhus Uni-

versitet og viser, at mentorstøtten bidrager til, at flere udsatte unge kommer i gang

med uddannelse.

Endelig kan det nævnes, at der med henblik på at styrke vidensgrundlaget er iværk-

sat projektet Inklusion, som er et kontrolleret forsøg, der søger at hjælpe borgere

med sindslidelser ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af beskæftigelsesmodellerne

IPS (Individual Placement and Support) og Sherpa. Her undersøges det, om men-

nesker med sindslidelser har bedre mulighed for at komme tilbage på arbejdsmar-

kedet, hvis de kommer direkte ud på en arbejdsplads med hjælp fra en støtteper-

son/mentor, som følger hele forløbet tæt.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen