Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1521303_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
21. april 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
230 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
Sagsnr. 2015 - 1478
Spørgsmål nr. 230:
”Hvornår forventer ministeren at fremlægge regeringens udspil om indsatsen for
ledige, der har barrierer ud over ledighed?”
Endeligt svar:
Regeringen har siden 2013 gennemført tre større reformer af både indsatsen og for-
sørgelsesydelsen til de omkring 500.000 borgere i den arbejdsdygtige alder, der be-
finder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Det drejer sig om førtidspensions- og
fleksjobreformen, som trådte i kraft januar 2013, kontanthjælpsreformen, som tråd-
te i kraft januar 2014, og sygedagpengereformen, som først er trådt fuldt i kraft fra
januar i år.
Reformerne medfører markante forandringer for borgerne, men også for kommu-
nernes arbejde og deres måde at samarbejde med borgerne på. Det tværfaglige ar-
bejde på tværs af kommunernes forvaltninger og samarbejdet med regionerne på
sundhedsområdet er i særlig grad kommet i fokus kombineret med et fokus på en
aktiv indsats, der i højere grad foregår ude på virksomhederne.
Senest har regeringen fremlagt sit udspil til en ny integrationsindsats. Regeringen
ønsker med udspillet blandt andet at erstatte det nuværende integrationsprogram
med et mere jobrettet integrationsprogram, da effekterne af den hidtidige indsats
ikke har været gode nok. Fremover skal der indsatsen have jobfokus fra første dag,
og der skal stilles krav om, at alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte
deltager i en virksomhedsrettet indsats kombineret med danskundervisning.
Integrationsudspillet er udmøntet i det lovforslag, der netop har været i høring, og
som jeg vil fremsætte i Folketinget senere på måneden. Det er et lovforslag, som
jeg håber, Folketingets partier vil støtte op om, så vi sammen sikrer en bedre inte-
grationsindsats.
Endelig vil jeg i forlængelse af den anden rapport fra ekspertgruppen om udrednin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats invitere de partier i Folketinget, der står
bag reformerne af indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, til en gen-
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om, hvornår forventer ministeren at fremlægge regeringens udspil om indsatsen for de ledige, der har barrierer ud over ledighed, til beskæftigelsesministeren
nemgang og drøftelse af rapportens analyser og forslag. Dermed kan vi i fællesskab
få lejlighed til at drøfte, hvordan vi fremadrettet kan styrke beskæftigelsesindsatsen
for de udsatte grupper yderligere.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2