Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
214 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
13. april 2015
J.nr. 2015-0003049
Spørgsmål nr. 214:
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, at
kommunerne har truffet afgørelse om samliv ifølge aktivlovens § 2 b, stk. 3, ud fra
en enkelt af de 5 indikationer for et ægteskabslignende forhold, som beskrevet i L
224 (2012-13) Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven,
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre
love. (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstil-
læg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og
sanktioner m.v.)?”
Endeligt svar:
Følgende fremgår af bemærkninger til L 224 til forslagets § 1, nr. 4 (kap. 1 a, i lov
om aktiv socialpolitik):
”Endvidere foreslås det i bestemmelsens
stk. 3,
at kommunen, hvis betingelserne i
stk. 2 ikke er opfyldte, kan træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, hvis det
vurderes, at der er et samliv af ægteskabslignende karakter.
Først og fremmest kan mange papirløse samlevende selv angive, at de har et samliv
af ægteskabslignende karakter med deres sambo. Hvis ansøgeren eller modtageren
angiver sig som samlevende, og samboen bekræfter dette ved kommunens partshø-
ring herom, kan kommunen umiddelbart betragte de to personer som samlevende
og derved fastslå gensidig forsørgelsespligt.
I tilfælde, hvor modtageren eller ansøgeren ikke har angivet sig som samlevende,
men hvor kommunen kan se, der bor en anden på samme adresse, og begge parter
opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, kan kommunen efter omstændighederne
foranstalte en nærmere undersøgelse af forholdene og derefter træffe afgørelse ud
fra en konkret, individuel vurdering.
Indikatorer, der kan bevirke, at kommunen ville gå ind i en nærmere undersøgelse
af sagen, kunne være, hvis