Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
213 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 213
13. april 2015
J.nr. 2015-0002785
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, at
kommunerne har sendt erklæringer om samliv ud til underskrivelse inden kommu-
nen har undersøgt de objektive kriterier i aktivlovens § 2 b, stk. 1 og 2?”
Endeligt svar:
Det må forudsættes, at kommunerne i et vist omfang har undersøgt kriterierne i lov
om aktiv socialpolitik § 2 b, stk. 1, før udsendelse af samlivserklæringer, da det el-
lers er vanskeligt at identificere, hvem man skal sende en sådan erklæring til.
I lovens § 2 b, stk. 1, defineres, hvornår to personer anses for samlevende og der-
med er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt:
1. de begge er fyldt 25 år,
2. de begge er ugifte,
3. de har fælles bopæl,
4. de er ikke slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og
5. de er ikke søskende, og
6. betingelserne i stk. 2 eller 3 er opfyldt
Alle seks betingelser skal være opfyldt. Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om
samlevende i lovens forstand. Det betyder, at når alle betingelserne i § 2 b, stk. 1,
nr. 1-5, er opfyldt, så kræves det yderligere, at en af betingelserne i § 2 b, stk. 2, er
opfyldt eller kommunen efter § 2 b, stk. 3 kan anse de to personer for at være sam-
levende, når de har et samliv af ægteskabslignede karakter.
Der er ikke fastsat regler om samlivserklæringer i lov om aktiv socialpolitik, men
sådanne erklæringer må betragtes som værende et sagsoplysningsskridt, som nogle
af kommunerne benytter i vurderingen af, om der er tale om samliv af ægteskabs-
lignende karakter.