PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

211 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 211

13. april 2015

J.nr. 2015-0002785

”Vil ministeren redegøre for, om en offentlig forvaltning må træffe en bebyr-

dende forvaltningsakt, som f.eks. en afgørelse om samliv, med tilbagevirkende

kraft, og i givet fald med tilbagevirkende kraft fra hvilket tidspunkt?”

Endeligt svar:

I svaret forudsættes det, at spørgsmålet tager udgangspunkt i afgørelser om gensi-

dig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet, hvor det har været

fremme, at nogle kommuners manglende overholdelse af forvaltningsretlige regler

har haft den retsvirkning, at en del af afgørelserne er ugyldige.

Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten, at en sag oplyses i tilstrække-

ligt omfang, inden der træffes afgørelse. Bestemmelsen i § 10, i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område bygger på dette princip (Officialmak-

simen). Ansvaret herfor ligger hos forvaltningsmyndigheden. I sagens oplysning

indgår partshøring efter forvaltningslovens § 19 som et væsentligt led med henblik

på at sikre, at sagens parter får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere

det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagens afgørelse.

Tilsidesættelse af regler om partshøring medfører i almindelighed, at afgørelsen

bliver ugyldig, medmindre myndigheden i den konkrete sag kan godtgøre, at en hø-

ring af parten ikke ville have kunnet føre til et andet resultat, eller dog kan påvise,

at beslutningen i tilfælde af konkret høring ikke ville have fået et andet indhold.

En afgørelse, om at et par skal anses for samlevende og derfor har gensidig forsør-

gelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, skal, for at have retslig virkning be-

kendtgøres for dens adressater - dvs. til både ansøgeren og samleveren. Afgørelsen

har derfor ikke virkning, før den er meddelt til begge parter, hvilket vil sige, at den

ikke kan håndhæves, og at der i kontanthjælpssystemet ikke kan beregnes uddan-

nelses- eller kontanthjælp med gensidig forsørgelsespligt for samlevende, før såvel

ansøger som samlever har fået afgørelsen meddelt.

Lovgivningen om gensidig forsørgelsespligt trådte i kraft pr. 1. januar 2014 og ud-

gangspunktet var, at kommunerne skulle have truffet afgørelse i forhold til de da-

værende kontanthjælpsmodtagere pr. denne dato med henblik på udbetalingen af

den korrekte kontanthjælp for januar måned 2014. Det fremgår således af lov-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslagets bemærkninger, at opfylder et par inden for målgruppen kriterierne i § 2

b, stk. 1, og et af de angivne kriterier i § 2 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik,

meddeler kommunen ansøgeren og dennes sambo i en agterskrivelse med frist for

at svare, at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at ansøgeren er samleven-

de med samboen. Hvad angår kontanthjælpsmodtagere, der først ansøgte i 2014,

skulle der træffes afgørelse om gensidig forsørgelsespligt i forbindelse med ansøg-

ningen.

I det tilfælde, der er truffet afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, der er ugyldig,

er udgangspunktet, at kommunen først kan pålægge gensidig forsørgelsespligt, når

kommunen har truffet ny afgørelse herom.

Hvis en person mod bedre vidende har givet kommunen urigtige oplysninger om

sine personlige forhold, hvorved kommunen har truffet en forkert afgørelse i for-

hold til, om personen er underlagt reglerne om gensidig forsørgelsespligt, er det ik-

ke udelukket, at en offentlig forvaltning træffer en bebyrdende afgørelse - i form af

gensidig forsørgelsespligt - med tilbagevirkende kraft. En sådan afgørelse kan dog

ikke omfatte perioden forud for kommunens oprindelige, urigtige, afgørelse.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen