PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

27. oktober 2014

Beskæftigelsesministerens tale i forbindelse med

samråd i beskæftigelsesudvalget om ledige, ikke-

vestlige indvandrere og efterkommere

J.nr. 2014-0030173

AFA/MNI

(Det talte ord gælder)

Ad spørgsmål A:

Ministeren bedes redegøre for udviklingen

i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande på overførselsindkomst, jf. Mandag Morgens analyse

fra 15. september 2014, s. 6: ”Udgifterne til indvandrere er

eksploderet”.

[Introduktion]

De danske arbejdspladser udgør rammen om et af de væsent-

ligste sociale fællesskaber i det danske samfund. At blive en

del af en dansk arbejdsplads er derfor en af hovedvejene til

at blive godt integreret i samfundet.

Gennem de seneste 15 år er flere indvandrere og efterkom-

mere blevet en del af arbejdsmarkedet og flere er kommet

ind i uddannelsessystemet.

Den økonomiske krise har naturligvis også ramt beskæftigel-

sen for ikke-vestlige indvandrere hårdt.

Det betyder, at mange ikke-vestlige indvandrere og efter-

kommere fortsat står uden for arbejdsmarkedet. Næsten hver

anden indvandrer med ikke-vestlig baggrund er i dag ikke i

beskæftigelse – ligesom indvandrere generelt er overrepræ-

senterede på offentlige forsørgelsesydelser. Det gælder sær-

ligt kontanthjælp og førtidspension.

Det er et stort tab for samfundet, at så mange står udenfor

arbejdsfællesskabet og en stor udfordring for integrationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Udviklingen

i antallet på overførselsindkomst]

Der spørges specifikt til

antallet

af ikke-vestlige indvandrere

på overførselsindkomst. Til det kan jeg oplyse:

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på

overførselsindkomst var faldende under højkonjunkturen fra

2006 til 2008. Siden er antallet steget i alle år frem til i dag.

Den kraftigste stigning ser vi i perioden fra 2008 til 2010.

Stigningen siden 2008 skyldes især den økonomiske krise.

Konkret faldt antallet af ikke-vestlige indvandrere og efter-

kommere på overførselsindkomst fra ca. 78.000 i 2006 til ca.

71.000 i 2008 svarende til et fald på knap 10 procent. Deref-

ter steg antallet kraftigt fra ca. 71.000 i 2008 til ca. 84.000 i

2010, svarende til en stigning på godt 19 procent. Stigningen

fortsatte fra ca. 84.000 i 2010 til ca. 96.000 i 2013, svarende

til en stigning på cirka 13,5 procent.

[Førtidspension]

Vi ser så småt, at regeringens reformer begynder at virke.

Også for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Med reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i

kraft 1. januar 2013 har vi standset udvikling og fået tilgan-

gen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere til førtids-

pension til at falde markant. Således faldt tilgangen til før-

tidspension for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

fra ca. 2.200 i 2012 til knap 1.200 i 2013. Samtidig er antal-

let af påbegyndte ressourceforløb for ikke-vestlige indvan-

drere og efterkommere stigende. I første og andet kvartal

2013 blev der igangsat 97 ressourceforløb for denne gruppe.

I første og andet kvartal 2014 var det tal steget til 525 res-

sourceforløb.

Dette illustrerer, at regeringens reformer på beskæftigelses-

området også er integrationsreformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad spørgsmål B:

Ministeren bedes redegøre for, hvor langt

regeringen er nået med at opfylde 2020-målet fra regerings-

grundlaget om, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere

skal i arbejde?

Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at beskæftigelsen for

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal

øges med 10.000 personer frem mod 2020.

Et beskæftigelsesløft på 10.000 personer er imidlertid ikke så

nemt at måle, som man skulle tro. Eksempelvis vil større

indvandring i sig selv øge antallet af beskæftigede indvan-

drere uden, at det nødvendigvis er et udtryk for bedre ar-

bejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere generelt.

Konjunkturudsving har også væsentlig indflydelse på ind-

vandreres beskæftigelse. Således er indvandreres beskæfti-

gelse ofte mere konjunkturfølsom end for personer med

dansk oprindelse. Det kan blandt andet hænge sammen med

forskelle i uddannelses- og kvalifikationsniveau, forskelle i

branchetilknytning og i graden af fast tilknytning til den en-

kelte virksomhed.

Konjunkturfremgang kan i sig selv levere et markant bidrag

til opfyldelsen af et simpelt mål om 10.000 flere indvandrere

i beskæftigelse.

Regeringen har derfor valgt at anvende den strukturelle be-

skæftigelsesfrekvens for indvandrere og efterkommere, da

denne indikator korrigeres for konjunktur og demografi.

Opgørelsesmetoden betyder således, at målet ikke påvirkes

af antallet af indvandrere, som kommer til Danmark, eller

hvordan det generelt går med økonomien i Danmark. Men

dermed kan målet også afvige fra den faktiske beskæftigel-

sesfrekvens for indvandrere og efterkommere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i den strukturelle beskæftigelsesfrekvens for

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opgøres

én gang årligt af Finansministeriet. Den seneste opgørelse

kom her i oktober.

Finansministeriet har på den baggrund oplyst, at den struktu-

relle beskæftigelsesfrekvens for indvandrere og efterkomme-

re er steget med 1 procent point fra 2011 til 2012, svarende

til en stigning på cirka 2.500 personer.

Finansministeriet har ligeledes oplyst, at stigningen i den

strukturelle beskæftigelsesfrekvens indtil videre skal tolkes

varsomt, da det vil kræve oplysninger for flere år, før man

med større sikkerhed kan vurdere, om tendensen er robust og

varig.

Ad spørgsmål C:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke

konkrete initiativer regeringen har taget for at få de mange

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i arbej-

de?

Det er et helt åbenlyst problem, at kun omkring halvdelen af

ikke-vestlige indvandrere i dag er i beskæftigelse. Alt for

mange står uden for arbejdsmarkedet, og det kan vi som

samfund ikke være bekendt. Det går ud over den enkelte, det

går ud over deres børn, og det går ud over samfundsøkono-

mien.

Der findes ikke snuptagsløsninger på problemet, men hoved-

landevejen til at få forbedret integrationen er netop reformer,

der understøtter at flere får en uddannelse og kommer i ar-

bejde, og færre hænger fast i offentlig forsørgelse. Og derfor

er regeringens mange reformer i høj grad også integrations-

reformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformerne af folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet

sikrer, at børn og unge, herunder indvandrere, bliver bedre

rustet til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Reformerne på beskæftigelsesområdet sætter massivt ind i

forhold til at investere i bedre hjælp – ikke mindst til de ud-

satte borgere, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmar-

kedet.

For indvandrere som for alle andre er det regeringens ud-

gangspunkt, at dem, som kan, skal i arbejde eller i uddannel-

se, og at dem, som ikke kan endnu, skal have den rette hjælp

til at komme videre.

Under den tidligere regering fik mange kontanthjælp, uden at

de fik tilstrækkelig hjælp til at komme i arbejde. Det har vi

ændret.

Med kontanthjælpsreformen sikrer vi, at ingen skal overlades

til sig selv. Alle kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for de-

res kontanthjælp, og unge skal i gang med en uddannelse. Og

endelig skal alle udsatte borgere – uanset herkomst – have en

tværfaglig, helhedsorienteret og individuel indsats, der kan

hjælpe dem videre. Et nyt og bedre kontanthjælpssystem vil

give et markant bidrag til bedre integration.

Mange ikke-vestlige indvandrere har komplekse udfordrin-

ger. Nogle er traumatiserede på grund af forfærdelige ople-

velser i det land, som de er flygtet fra, nogle har vanskelige

psykiske eller fysiske udfordringer, mens andre igen har

svært ved at læse og forstå den danske kultur.

Med reformen af førtidspension og fleksjob giver vi nye mu-

lighed for, at de mest udsatte også får en chance på arbejds-

markedet. Nye muligheder for et fleksjob med få timers

ugentlig varighed eller et ressourceforløb med et sammen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hængende og helhedsorienteret aktivt forløb i stedet for -

som tidligere - en passiv førtidspension.

Og vi kan se, at reformen virker. Antallet af nytilkendelser til

førtidspension er faldet markant. Det gælder også ikke-

vestlige indvandrere og efterkommere. Til gengæld oprettes

der nye fleksjob, herunder på få timer, og nye ressourcefor-

løb med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Et centralt omdrejningspunkt for indsatsen i både kontant-

hjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob er

en markant forbedret indsats for mennesker på kanten af ar-

bejdsmarkedet med udgangspunkt i den enkeltes individuelle

behov og individuelle udfordringer.

[Fremadrettede

initiativer

]

Vi har langt fra set den fulde virkning af reformerne. Der

skal arbejdes hårdt i kommunerne på at etablere det tværfag-

lige samarbejde og koordinere indsatsen endnu bedre. Det er

ikke nogen nem opgave, og derfor vil ændringerne først slå

fuldt igennem på den lidt længere bane.

Jeg er meget optaget af, at vi når i mål med reformerne, og

der er sat mange initiativer i gang for at støtte og hjælpe

kommuner.

Et eksempel er integrationspålægget, som vi har lavet et for-

søg med i kontanthjælpsreformen.

Integrationspålægget handler om ret og pligt. Ret til at mod-

tage kontanthjælp, og pligt til at integrere sig på det danske

arbejdsmarked og lære dansk.

Med integrationspålægget stiller vi krav om at påbegynde et

ordinært arbejde eller et virksomrettet tilbud på en arbejds-

plads inden for 4 uger og krav om at lære dansk, hvis det er

nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig får indvandrerne tilknyttet en mentor og intensiv

støtte gennem et samtaleforløb i jobcentret. Jeg ser meget

frem til at se resultaterne af integrationspålægget.

Det er helt afgørende, at vi fremadrettet bygger indsatsen på

viden og sætter ind der, hvor vi ved, at det gør en forskel.

Derfor glæder jeg mig også til at se anbefalingerne fra ek-

spertgruppen under ledelse af Carsten Koch.

Eksperterne har i en anden fase af deres arbejde fokus på at

skabe en bedre beskæftigelsesindsats for de ”ikke-

arbejdsmarkedsparate”, der kan understøtte, at flest muligt

kommer i job og uddannelse.

Da indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ud-

gør en betydelig del af de ikke-arbejdsmarkedsparate, er de

naturligvis en vigtig del af målgruppen for dette arbejde.

[Afslutning]

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at regeringen er

meget optaget af, at så mange indvandrere og efterkommere

som muligt bliver en del af arbejdsfællesskabet. Det er den

bedste vej ind i det danske samfund.

Derfor er jeg også altid åben for at kigge på, om der eventu-

elt kan igangsættes yderligere tiltag, der kan styrke indvan-

dreres tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Denne invitation gælder alle gode kræfter såvel blandt Fol-

ketingets partier, som andre der har en rolle at spille i forhold

til at få forbedret integrationen.