PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Sagsnr.

2015 - 2090

Doknr.

1264536

Dato

27-03-2015

Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 13. marts 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 205 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der ikke får en konkret økonomisk ge-

vinst ved at gå på arbejde?”

Svar:

Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte

forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation,

hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor per-

sonen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).

Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personen

er beskæftiget hhv. overførselsindkomstmodtager i hele det pågældende kalenderår.

Forskelsbeløbsberegningerne tager blandt andet højde for aftrapning af indkomstaf-

hængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution samt

modregning i ægtefælles eller samlevers overførselsindkomst mv.

Beregningerne tager også højde for skønnede udgifter til transport til og fra arbejde

samt nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af arbejdsgiveradministre-

rede pensionsindbetalinger og ATP efter skat og modregning i andre ydelser, når de

kommer til udbetaling efter overgangen til pension.

Det lægges til grund for besvarelsen, at der ønskes en opgørelse af antallet af perso-

ner med negative forskelsbeløb (forskelsbeløb under 0 kr.).

De ønskede oplysninger fremgår af tabel 1, der også viser antallet af personer med

månedlige forskelsbeløb under hhv. 1.000 kr. og 2.000 kr. samt det gennemsnitlige

forskelsbeløb.

Når det gælder personer med forholdsvis lave forskelsbeløb, har de økonomiske mini-

sterier – analytisk – traditionelt haft fokus på følgende to grupper:



Personer med et månedligt forskelsbeløb under 1.000 kr.

Personer med et månedligt forskelsbeløb under 2.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At der traditionelt er set på flere forskellige grupper, skyldes, at der ikke kan peges på

en eksakt grænse for en ”svag” økonomisk tilskyndelse til at arbejde (i andre sam-

menhænge ses på personer med en såkaldt nettokompensationsgrad over 80 pct.

hhv. over 90 pct.). Personer med et månedligt forskelsbeløb under 1.000 kr. eller un-

der 2.000 kr. kan dog siges at have en

relativt

svag økonomisk tilskyndelse sammen-

lignet med andre personer.

Tabel 1

Forskelsbeløb, 2013 og med skattereformen fuldt indfaset

Månedligt forskelsbeløb

Gnsn.

Kr.

2013

Skattereform

9.900

10.600

< 0 kr.

< 1.000 kr.

< 2.000 kr.

< 0 kr.

< 1.000 kr.

< 2.000 kr.

------ 1.000 pers. ------

139

100

0,8

0,6

------ Andel, pct. ------

2,1

1,5

6,0

4,3

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011, der er fremskrevet til priser og lønninger i 2013

samt gældende regler i 2013, og når skattereformen er fuldt indfaset. Beregningerne er baseret på en

række beregningstekniske antagelser og bl.a. som følge heraf behæftet med usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Når nogle personer overhovedet kan komme i den situation, at deres forskelsbeløb

bliver negativt, skyldes det blandt andet, at deres umiddelbare økonomiske gevinst

ved at være i job i nogle tilfælde bliver mere end opvejet af udgifter til transport til og

fra arbejde.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at forskelsbeløbsberegningerne

giver et øjebliksbillede. Det danske arbejdsmarked er således kendetegnet ved stor

dynamik. Det betyder blandt andet, at der er gode muligheder for at få et nyt og bedre

lønnet job, i takt med at man får mere erfaring eller flere kvalifikationer på arbejdsmar-

kedet.

Det er også værd at hæfte sig ved, at størstedelen af de ca. 18.000 personer med et

negativt forskelsbeløb i 2013 er i beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 2, er ca. 60

pct. af personerne i gruppen således fuldt beskæftigede, dvs. beskæftiget i et helt

kalenderår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Personer med negative forskelsbeløb opdelt efter beskæftigelsesstatus, 2013

Personer

Fuldt beskæftigede

Delårsbeskæftigede

Fuldt ledige m.fl.

Efterlønsmodtagere

Alle

10.900

4.800

2.200

200

18.100

Andel, pct.

60,1

26,7

12,3

1,0

100

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011, der er fremskrevet til priser og lønninger i 2013

samt gældende regler i året. Fuldt beskæftigede er lønmodtagere, som er i ustøttet beskæftigelse, her-

under beskæftigede på deltid, hele året. Delårsbeskæftigede er personer, der i en eller flere perioder i

løbet af året er i ustøttet beskæftigelse som lønmodtagere, men som også i perioder modtager over-

førselsindkomst. Fuldt ledige m.fl. er personer, der hele året er i støttet beskæftigelse eller modtager

overførselsindkomst, herunder dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og orlovsydelser mv. Efter-

lønsmodtagere omfatter personer, der modtager efterløn hele året. Beregningerne er baseret på en

række beregningstekniske antagelser og bl.a. som følge heraf behæftet med usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Andre forhold end økonomiske incitamenter – fx opgjort ved forskelsbeløbet – vil spille

en rolle for, om en person er i beskæftigelse eller ej. Det gælder blandt andet rådig-

hedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet, der indebærer, at man ikke

uden videre kan vælge at modtage dagpenge eller kontanthjælp som alternativ til be-

skæftigelse.

Samtidig vil tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet

med arbejdskollegaer og betydningen af at kunne forsørge sig selv og sin familie spille

en vigtig rolle for mange menneskers tilskyndelse til at være i beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard