PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

201 (BEU alm. del), som hermed besvares.

26. marts 2015

J.nr. 2015-1183

Spørgsmål nr. 201:

”Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 27. februar 2015 om syg-

domsforløb og sygedagpengeregler, jf. BEU alm. del – bilag 101.”

Endeligt svar:

Det er vigtigt for mig, at vore syge borgere får en god behandling i beskæftigelses-

systemet. De står ofte i en svær situation, og vi skal give dem en hurtig og kvalifi-

ceret indsats med fokus på at hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet og samtidig

sikre et levegrundlag under sygdomsforløbet. Den i henvendelsen (bilag 101) be-

skrevne situation er for mig at se et eksempel på nogle borgere, der har stået i en

meget svær situation, som kræver en god og kvalificeret indsats fra kommunens

side.

Samtidig vil jeg gerne bemærke, at jeg ikke kan gå ned i den konkrete sag, men i

stedet forholde mig mere overordnet til de spørgsmål og problemstillinger, der rej-

ses. Endvidere vil jeg nævne, at sygdomsforløbet, der er beskrevet i bilag 101, lig-

ger forud for sygedagpengereformens ikrafttrædelse d. 1. juli 2014 og januar 2015.

Med sygedagpengereformen har regeringen med en bred kreds af Folketingets par-

tier sikret, at syge personer i modsætning til tidligere har økonomisk tryghed under

hele sygeforløbet, og at udbetalingen af ydelsen følger perioden med uarbejdsdyg-

tighed frem for at stoppe ved en bestemt dato. En sygedagpengemodtager, der ikke

kan få forlænget perioden med udbetaling af sygedagpenge, og som fortsat er uar-

bejdsdygtig på grund af sygdom, har derfor efter de nu gældende regler ret til at

overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og en tværfaglig ind-

sats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.

I 2012 kunne man som hovedregel få sygedagpenge i 52 uger. Der var dog - og er

fortsat - en række muligheder for at forlænge udbetalingen, fx hvis det efter en læ-

gelig vurdering skønnes, at den sygemeldte vil kunne genoptage erhvervsmæssig

beskæftigelse inden for 2 x 52 uger.

Inden sygedagpengene bliver standset, skal kommunen tage stilling til, om den sy-

gemeldte opfylder en af betingelserne. Det gælder både før og efter sygedagpenge-

reformen. Som der også spørges til i henvendelsen, er det kommunen, der har an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svaret for, at sygedagpengesagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang, herunder også at

der er indhentet de nødvendige lægelige oplysninger.

Med sygedagpengereformen sikres det samtidig, at der i dag sker en tidligere op-

følgning. Vi har fremrykket revurderingstidspunktet til 22 uger og på den måde

sikret, at sygemeldte får en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i

at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor skal kommunen nu in-

den udløbet af de 22 uger på sygedagpenge tage stilling til, om en sag skal forlæg-

ges rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe

afgørelse om, hvorvidt borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtids-

pension.

Hvis kommunen kommer frem til, at borgerens sag skal forelægges rehabiliterings-

teamet, har borgeren ret til at få sygedagpengene forlænget, indtil sagen har været

behandlet af teamet.

Når kommunen skal tilkende et eventuelt ressourceforløb, sker det efter indstilling

fra de rehabiliteringsteams, som blev oprettet i forbindelse med reformen af før-

tidspension og fleksjob. Det fremgår ikke af den konkrete sag, hvornår denne sags-

behandling er påbegyndt.

I henvendelsen problematiseres kommunernes sagsbehandlingstid i forhold til at

tilkende et ressourceforløb. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er no-

gen fast grænse for, hvor lang tid forberedelsen og behandlingen af en sådan sag

må tage, men det er selvfølgelig vigtigt, at den tværfaglige indsats, der er nødven-

dig for at hjælpe udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet, kommer i gang så

hurtigt som muligt. Der er ofte tale om meget komplekse sager, og det er forskelligt

fra sag til sag, hvornår en sag er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan forelæg-

ge sagen for rehabiliteringsteamet.

Er en borger utilfreds med kommunens sagsbehandling, herunder med, at der går

lang tid, inden sagen forelægges for rehabiliteringsteamet, kan man klage til borg-

mesteren, som er øverste ansvarlig for forvaltningen i kommunen.

Når kommunen begrunder en afgørelse, skal kommunen henvise til de retsregler,

afgørelsen er truffet efter. Det fremgår af forvaltningslovens § 24. Så jeg er enig i,

at det skal kommunen selvfølgelig gøre. Når det er sagt, så ligger kompetencen til

at behandle enkeltsager om fx sygedagpenge i kommunerne og i Ankestyrelsen.

Borgeren kan således klage over kommunens afgørelse om evt. forlængelse af sy-

gedagpengene. Før den 1. juli 2013 blev klager over kommunernes afgørelser på

beskæftigelsesområdet først behandlet i beskæftigelsesankenævnene, og herefter

kunne principielle sager behandles i Ankestyrelsen. Nu er det Ankestyrelsen, der

behandler klager over afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrel-

sen tager blandt andet stilling til, om sagen er tilstrækkeligt oplyst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som svaret tidligere i BEU spørgsmål nr. 202 (alm. del) d. 11. marts 2014 har Be-

skæftigelsesministeriet igangsat en undersøgelse af kommunernes sagsbehandlings-

tider i forbindelse med den generelle opfølgning på reformen af førtidspension og

fleksjob. Undersøgelsen forventes færdiggjort i første halvår 2015.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen