Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1419503_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 20
(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva
Kjer Hansen (V).
12. november 2014
J.nr. 2014-7120
Spørgsmål nr. 20:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der arbejdes med effektmålinger
og evidensbaseret dokumentation inden for hele ministeriets ressort med en angi-
velse af, på hvilke områder effektmåling indgår som en integreret del af opgave-
løsningen, og på hvilke områder der ikke stilles krav om effektmåling eller kon-
traktstyring.”
Endeligt svar:
Arbejdet med effektmåling og evidens er meget højt prioriteret i Beskæftigelsesmi-
nisteriet og har været det gennem en længere årrække. Der har pågået et løbende
arbejde med at indsamle, udvikle og formidle viden om beskæftigelsespolitikkens
effekter. Denne prioritering af effektmåling og evidens har medført, at beskæftigel-
sespolitikken i dag i meget høj grad er forankret i solid viden om indsatsers og
ydelsers effekter på borgerne.
Særligt i forhold til den aktive arbejdsmarkedspolitik har der i en længere årrække
været anvendt betydelige ressourcer på opbygning og indsamling af evidens for
virkningerne af de forskellige dele af indsatsen. På arbejdsmiljøområdet har der li-
geledes været arbejdet med analyser og effektmåling i stort omfang.
Beskæftigelsesministeriets arbejde med effektmålinger og evidensbaseret doku-
mentation er forankret i en samlet evidensstrategi, som indeholder tre typer af akti-
viteter:
1) Opsamling og strukturering af viden
2) Udvikling af ny viden
3) Formidling af viden
Opsamling og strukturering af viden
skal sikre, at den allerede tilgængelige evidens
og viden er tilgængelig i en overskuelig form for praktikere og andre interessenter
på området. Den almindelige formidling af forskningsresultater i form af videnska-
belige artikler, working papers, bøger mv. er generelt ikke særlig tilgængelig for
praktikere og beslutningstagere. Denne tilgængelighed kræver en sammenfatning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og systematisering af forskningen målrettet det beskæftigelsespolitiske systems be-
hov.
Derfor arbejdes løbende med opsamling og systematisering af den forskningsbase-
rede viden på ministeriets område. Som eksempel kan nævnes, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering løbende lader uafhængige forskere udarbejde reviews
over eksisterende forskningsbaseret viden om beskæftigelsespolitiske problemstil-
linger som gøres tilgængelige på www.jobeffekter.dk. På arbejdsmiljøområdet ved-
ligeholder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en omfattende viden
om arbejdsmiljøspørgsmål som er tilgængelig bl.a. for Arbejdstilsynets indsats.
Udviklingen af ny viden
omfatter de egentlig forsknings-, forsøgs-, og udviklings-
aktiviteter, som biddrager til at konsolidere vidensbasen for beskæftigelsespolitik-
ken. Udvikling af ny viden sker typisk i form af enkeltstående projekter, som
igangsættes på baggrund af et identificeret vidensbehov, og gennemføres typisk af
ministeriets styrelser i samarbejde med eksterne parter i form af forskere, konsulen-
ter og kommunerne eller andre praktikere.
Som eksempel kan nævnes, at ministeriet i samarbejde med forskere og kommuner
siden 2005 har gennemført en række kontrollerede forsøg med beskæftigelsesind-
satser med det formål at generere højkvalitetsevidens om virkningen af udvalgte
beskæftigelsespolitiske tiltag.
Formidling af viden
sker såvel i form af formidling af den systematiske viden som
indsamles gennem ministeriets egen udvikling af ny viden, som gennem et løbende
fokus på at bringe aktuel viden og evidens ud i de dele af det beskæftigelsespoliti-
ske system, som kan drage nytte af viden.
Formidlingsdelen af evidensstrategien er tilrettelagt således at den er målrettet mod
de målgrupper af brugere, der vurderes at kunne påvirkes og dage nytte af viden
om indsatsens virkninger. Som eksempler på systematisk formidling af viden kan
nævnes databasen www.jobindsats.dk, som formidler statistik om ydelsesmodtage-
re og aktive indsatser til kommuner og andre interesserede, samt
www.jobeffekter.dk, som er en struktureret formidling af eksisterende forsknings-
baseret viden om indsatser og målgrupper.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2