Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1512065_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
25. marts 2015
Budget- og planlægnings-
kontoret
Sagsbeh: Ane Røddik Christensen
Sagsnr.: 2015-0032/01-0006
Dok.:
1526616
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del), som Folketin-
gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til, at der bliver økonomisk mulighed for behandling under afsoning, så de indsatte kan være klar til arbejdsmarkedet ved løsladelsen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Nogle medarbejdere i Kriminalforsorgen fortæller, at de har et
godt samarbejde med kommunerne med hensyn til, hvad de
mangler for, at sagen kan gøres færdig i forhold til fremtidig
forsørgelse. Sagen er dog lukket i kommunen under afsoning,
og de kan ikke bevilge midler til f.eks. speciallægeundersøgelse
eller behandling mv. Fængslet går kun ind i behandling af akutte
ting. Vil ministeren tage initiativ til, at der bliver økonomisk
mulighed for behandling under afsoning f.eks. med psykolog,
psykiater, tandbehandling og andre områder, så de indsatte kan
være klar til arbejdsmarkedet ved løsladelsen og dermed have
mindre risiko for at vende retur til fængslet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i 2014
blev påbegyndt en systematisk afdækning af indsattes behov i
form af udarbejdelse af afsoningsplaner. Endvidere kan det for
så vidt angår misbrugsbehandling oplyses, at der i kriminalfor-
sorgens institutioner gælder en behandlingsgaranti, således at
alle, der skønnes eget og motiveret til behandling, skal tilbydes
dette.
Hvis en indsat udtrykker ønske om behandling mod stofmis-
brug, eller hvis der i forbindelse med udarbejdelse af afsonings-
planen er identificeret behov for behandling, et misbrug af ulov-
lige stoffer eller alkohol og lignende, tilbydes en kvalificeret be-
handling for dette.
Om sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgen generelt kan det
oplyses, at behandlingen af syge indsatte, herunder personer
med behov for psykiatrisk assistance, som udgangspunkt skal
varetages af det almindelige behandlingssystem, der råder over
et differentieret behandlingstilbud, som muliggør, at den enkel-
tes individuelle behandlingsbehov imødekommes bedst muligt.
Såvel økonomiske som sikkerhedsmæssige hensyn har dog
medført, at der er etableret en sundhedsordning i kriminalforsor-
gens fængsler og arresthuse. Eksempelvis har alle fængsler til-
knyttet en psykiater, typisk på konsulentbasis et bestemt antal
timer om ugen. De fleste fængsler har tillige tilknyttet en psy-
kolog, også typisk på konsulentbasis. Endvidere har de største
fængsler en tandlægeklinik, hvor en praktiserende tandlæge fra
lokalområdet er til stede nogle timer om ugen.
2
BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til, at der bliver økonomisk mulighed for behandling under afsoning, så de indsatte kan være klar til arbejdsmarkedet ved løsladelsen, til justitsministeren
Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal op-
holde sig i en institution under kriminalforsorgen i 3 måneder
eller derover, har ret til tandbehandling, hvortil der efter lov om
offentlig sygesikring og regler udstedt efter denne ydes tilskud
af den offentlige sygesikring. Andre indsatte har ret til nødbe-
handling, det vil sige tandbehandling, som ikke kan udsættes til
efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig
vurdering er nødvendig på grund af smerter, andre gener eller af
hensyn til den indsattes helbredstilstand.
Institutionen afholder udgiften til tandbehandling, i det omfang
udgiften ikke afholdes af den offentlige sygesikring eller lig-
nende, og den indsatte ikke selv har midler til at afholde udgif-
ten, hvis tandbehandlingen efter en tandlægefaglig vurdering er
rimelig i forhold til den pågældendes tandstatus ved indsættel-
sen, hvis det efter en tandlægefaglig vurdering findes påkrævet
at udføre behandlingen, og hvis behandlingen ikke uden ulempe
kan afvente den indsattes løsladelse.
Institutionen kan helt eller delvist afholde udgiften til behand-
ling i videre omfang, hvis der er tandlægefaglig indikation her-
for, og ganske særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske
grunde i det enkelte tilfælde taler herfor. Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis den indsattes tandstatus er af en sådan ka-
rakter, at det har indflydelse på den pågældendes mulighed for
at skaffe sig arbejde ved løsladelsen.
For så vidt angår tilbud om mere specifikke recidivhæmmende
indsatser såsom manualbaserede, adfærdsregulerende program-
mer er det reguleret gennem afsoningsplanen og den risiko- og
behovsvurdering, der ligger til grund for denne. Dog er der et
begrænset antal instruktører til rådighed, og det kan ikke garan-
teres, at alle, der vurderes at have behov for et givent program,
får mulighed for at gennemføre et sådant.
Det forventes, at afsoningsplanerne på baggrund af en evalue-
ring i slutningen af 2016 vil kunne give et billede af, i hvilket
omfang klienternes behov dækkes under afsoning.”
3