BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til, at der bliver økonomisk mulighed for behandling under afsoning, så de indsatte kan være klar til arbejdsmarkedet ved løsladelsen, til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

25. marts 2015

Budget- og planlægnings-

kontoret

Sagsbeh: Ane Røddik Christensen

Sagsnr.: 2015-0032/01-0006

Dok.:

1526616

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del), som Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Mette Frederiksen

Johan Kristian Legarth

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til, at der bliver økonomisk mulighed for behandling under afsoning, så de indsatte kan være klar til arbejdsmarkedet ved løsladelsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Nogle medarbejdere i Kriminalforsorgen fortæller, at de har et

godt samarbejde med kommunerne med hensyn til, hvad de

mangler for, at sagen kan gøres færdig i forhold til fremtidig

forsørgelse. Sagen er dog lukket i kommunen under afsoning,

og de kan ikke bevilge midler til f.eks. speciallægeundersøgelse

eller behandling mv. Fængslet går kun ind i behandling af akutte

ting. Vil ministeren tage initiativ til, at der bliver økonomisk

mulighed for behandling under afsoning f.eks. med psykolog,

psykiater, tandbehandling og andre områder, så de indsatte kan

være klar til arbejdsmarkedet ved løsladelsen og dermed have

mindre risiko for at vende retur til fængslet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i 2014

blev påbegyndt en systematisk afdækning af indsattes behov i

form af udarbejdelse af afsoningsplaner. Endvidere kan det for

så vidt angår misbrugsbehandling oplyses, at der i kriminalfor-

sorgens institutioner gælder en behandlingsgaranti, således at

alle, der skønnes eget og motiveret til behandling, skal tilbydes

dette.

Hvis en indsat udtrykker ønske om behandling mod stofmis-

brug, eller hvis der i forbindelse med udarbejdelse af afsonings-

planen er identificeret behov for behandling, et misbrug af ulov-

lige stoffer eller alkohol og lignende, tilbydes en kvalificeret be-

handling for dette.

Om sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgen generelt kan det

oplyses, at behandlingen af syge indsatte, herunder personer

med behov for psykiatrisk assistance, som udgangspunkt skal

varetages af det almindelige behandlingssystem, der råder over

et differentieret behandlingstilbud, som muliggør, at den enkel-

tes individuelle behandlingsbehov imødekommes bedst muligt.

Såvel økonomiske som sikkerhedsmæssige hensyn har dog

medført, at der er etableret en sundhedsordning i kriminalforsor-

gens fængsler og arresthuse. Eksempelvis har alle fængsler til-

knyttet en psykiater, typisk på konsulentbasis et bestemt antal

timer om ugen. De fleste fængsler har tillige tilknyttet en psy-

kolog, også typisk på konsulentbasis. Endvidere har de største

fængsler en tandlægeklinik, hvor en praktiserende tandlæge fra

lokalområdet er til stede nogle timer om ugen.

Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal op-

holde sig i en institution under kriminalforsorgen i 3 måneder

eller derover, har ret til tandbehandling, hvortil der efter lov om

offentlig sygesikring og regler udstedt efter denne ydes tilskud

af den offentlige sygesikring. Andre indsatte har ret til nødbe-

handling, det vil sige tandbehandling, som ikke kan udsættes til

efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig

vurdering er nødvendig på grund af smerter, andre gener eller af

hensyn til den indsattes helbredstilstand.

Institutionen afholder udgiften til tandbehandling, i det omfang

udgiften ikke afholdes af den offentlige sygesikring eller lig-

nende, og den indsatte ikke selv har midler til at afholde udgif-

ten, hvis tandbehandlingen efter en tandlægefaglig vurdering er

rimelig i forhold til den pågældendes tandstatus ved indsættel-

sen, hvis det efter en tandlægefaglig vurdering findes påkrævet

at udføre behandlingen, og hvis behandlingen ikke uden ulempe

kan afvente den indsattes løsladelse.

Institutionen kan helt eller delvist afholde udgiften til behand-

ling i videre omfang, hvis der er tandlægefaglig indikation her-

for, og ganske særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske

grunde i det enkelte tilfælde taler herfor. Det kan eksempelvis

være tilfældet, hvis den indsattes tandstatus er af en sådan ka-

rakter, at det har indflydelse på den pågældendes mulighed for

at skaffe sig arbejde ved løsladelsen.

For så vidt angår tilbud om mere specifikke recidivhæmmende

indsatser såsom manualbaserede, adfærdsregulerende program-

mer er det reguleret gennem afsoningsplanen og den risiko- og

behovsvurdering, der ligger til grund for denne. Dog er der et

begrænset antal instruktører til rådighed, og det kan ikke garan-

teres, at alle, der vurderes at have behov for et givent program,

får mulighed for at gennemføre et sådant.

Det forventes, at afsoningsplanerne på baggrund af en evalue-

ring i slutningen af 2016 vil kunne give et billede af, i hvilket

omfang klienternes behov dækkes under afsoning.”