BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: MFU spm. om ministeren har planer om at gøre en indsats for en mere håndholdt indsats for at sikre nylig løsladtes adgang til arbejdsmarkedet, til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

25. marts 2015

Budget- og planlægnings-

kontoret

Sagsbeh: Ane Røddik Christensen

Sagsnr.: 2015-0032/01-0005

Dok.:

1526441

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 194 (Alm. del), som Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Mette Frederiksen

Johan Kristian Legarth

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: MFU spm. om ministeren har planer om at gøre en indsats for en mere håndholdt indsats for at sikre nylig løsladtes adgang til arbejdsmarkedet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 194 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Nogle medarbejdere i Kriminalforsorgen ser det som nødven-

digt med en håndholdt indsats og især for den tunge målgruppe,

der er langt fra arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. personer, der

lider af ADHD, hvor det er vigtigt med et løsladelsesmøde med

hjemkommunen med henblik på at aftale, hvem der gør hvad,

og hvem der er kontaktperson ved løsladelsen. Det er typisk her,

der anmodes om en mentor eller støtte kontaktperson i det videre

forløb. Har ministeren planer om at gøre en indsats for en mere

håndholdt indsats – og i givet fald hvornår?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Når en person starter sin afsoning i et fængsel, påbegyndes øje-

blikkeligt et systematisk arbejde med at afdække den pågælden-

des behov i relation til at standse den kriminelle adfærd. Inden-

for de første to uger skal der således udarbejdes en afsonings-

plan, som udstikker retningslinjerne for den nødvendige indsats

under afsoningen. Planen detaljeres sidenhen yderligere i hand-

leplanen, som justeres efter behov, men prioriteringerne i afso-

ningsplanen ligger som altovervejende hovedregel fast.

Som et led i udarbejdelsen af afsoningsplanen afdækkes den

indsattes belastningsniveau, hans eller hendes tidligere tilknyt-

ning til psykiatrien m.m. På baggrund af denne afdækning vil

nogle klienter kunne identificeres som en ”tung målgruppe”, om

end en sådan kategorisering ikke finder sted. Kriminalforsor-

gens klienter inddeles derimod i fem kategorier ud fra graden af

risiko for recidiv til ny kriminalitet. Denne identificering sker

ved hjælp af et risiko- og behovsvurderingsredskab, det såkaldte

LS/RNR-skema. Udover risiko- og behovsniveauet bruges red-

skabet til at identificere relevante indsatsområder ud fra den en-

keltes behov samt måden, hvorpå denne indsats mest hensigts-

mæssigt ydes.

Ved hjælp af ovennævnte fremgangsmåde kan der eksempelvis

peges på, at der bør tilknyttes en mentor eller lignende ved løs-

ladelsen eller eventuelt allerede under afsoningen. De forskel-

lige indsatser koordineres i handleplanen, som under hensynta-

gen til klientens belastningsgrad i større eller mindre grad invol-

verer kommunen i det efterfølgende arbejde; jo større belast-

ningsgrad, jo højere grad af inddragelse af kommunen.

Denne systematiske fremgangsmåde er påbegyndt i 2014, og er

således relativt ny. Der er planlagt en evaluering af arbejdet med

afsoningsplaner, som forventes at foreligge ultimo 2016.”