BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om ministeren mener, at samarbejdet imellem Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet er tilfredsstillende, når indsatte kommer ud af fængsel og skal søge job, til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

25. marts 2015

Budget- og planlægnings-

kontoret

Sagsbeh: Ane Røddik Christensen

Sagsnr.: 2015-0032/01-0002

Dok.:

1525109

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Mette Frederiksen

Johan Kristian Legarth

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om ministeren mener, at samarbejdet imellem Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet er tilfredsstillende, når indsatte kommer ud af fængsel og skal søge job, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Nogle medarbejdere i Kriminalforsorgen kritiserer overgangen

fra fængsel til løsladelse. En del arbejde med at gøre de indsatte

klar til et nyt job bliver stoppet ved løsladelsen. Medarbejderne

oplever ved løsladelse af indsatte, at der godt kan være lavet en

god plan op til løsladelsen, men der kommer ikke gang i den

med det samme i kommunen. De løsladte får lov til at gå og

bliver først indkaldt til opfølgning efter ca. 3 måneders forløb.

Mener ministeren, at samarbejdet imellem Beskæftigelsesmini-

steriet og Justitsministeriet er tilfredsstillende, når indsatte kom-

mer ud af fængsel og skal søge job? Hvordan mener ministeren,

at ovenstående problem kan løses?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalfor-

sorgen løbende arbejder på at forberede løsladelsen, så løsladel-

sessituationen er den bedst mulige for den dømte. I denne for-

bindelse er samarbejdet og koordineringen med kommunerne

helt central.

Samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne fore-

går inden for rammerne af projektet ”God Løsladelse”, som har

eksisteret siden 2009. Som led i projektet er der udarbejdet en

”Køreplan for god løsladelse”, som beskriver, hvordan krimi-

nalforsorgen og kommunerne trin for trin mest hensigtsmæssigt

samarbejder om den dømtes situation i perioden fra indsættelse

til løsladelse, bl.a. i forhold til brugen af handleplaner.

Inden for rammerne af ”God Løsladelse” har kriminalforsorgen

primo 2015 indgået individuelle samarbejdsaftaler med 97 ud af

98 kommuner. Aftalerne angiver konkrete kommunale kontakt-

personer og særlige lokale tiltag og aftaler og sætter således

rammen for samarbejdet mellem den enkelte kommune og kri-

minalforsorgen.

Formålet med samarbejdsaftalerne er overordnet, at kriminal-

forsorgen og kommunerne øger koordineringen og samarbejdet

om de indsatte. Samarbejdsaftalerne er et redskab, der drøftes

på årlige evalueringsmøder mellem kriminalforsorgen og den

enkelte kommune. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens

opfattelse, at koordineringen og samarbejdet om de fælles kli-

enter på den måde løbende udvikles og forbedres.

Det fremgår af aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-

16 (flerårsaftalen), at der som led i en styrkelse af samarbejdet

mellem kriminalforsorgen og kommunerne bl.a. skal gøres en

indsats, så løsladte ikke står på gaden uden bolig eller forsørgel-

sesmulighed. Kommunerne skal derfor udpege ansvarlige for

udslusningskoordinationen i kommunerne, og i takt med at

kommunerne udpeger disse, indføjes de i samarbejdsaftalerne

med kommunerne.

Et andet centralt redskab i samarbejdet mellem kommunerne og

kriminalforsorgen er koordinering af handleplaner. Kriminal-

forsorgen har forpligtigelsen til at tage initiativet til at koordi-

nere den enkelte dømtes handleplan med kommunerne, og kom-

munerne har forpligtigelsen til at følge op på kriminalforsorgens

henvendelse.

Formålet med koordineringen er, at kriminalforsorgen sammen

med den dømte selv og relevante eksterne aktører, herunder

kommunerne, tager hånd om den dømtes eventuelle problem-

stillinger, eksempelvis manglende beskæftigelse og forsørgelse.

Ifølge ”Køreplan for God løsladelse” skal det fængsel, hvorfra

den dømte skal løslades, indkalde den indsatte og alle relevante

samarbejdspartnere, herunder Kriminalforsorgen i Frihed og

kommunen, til et løsladelsesmøde i god tid før løsladelsestids-

punktet med henblik på at planlægge og koordinere løsladelsen.

Disse løsladelsesmøder afholdes netop med henblik på, at kom-

munerne og/eller andre samarbejdspartnere på relevant vis kan

tage over, når den dømte løslades.

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at det er

helt afgørende, at den indsats, der iværksættes i kriminalforsor-

gen under afsoningen, koordineres med og følges op i kommu-

nerne.

Kriminalforsorgens egen mulighed for at støtte og vejlede kli-

enterne i tiden efter løsladelsen er i mange tilfælde begrænset

af, at mange indsatte løslades på endt straf. Det samlede antal

dømte med tidsbestemte straffe, som blev løsladt i 2013 var

8.938. Heraf blev 3.847 løsladt på prøve, og ca. halvdelen af

disse blev løsladt med et vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen.

Det er således kun en mindre andel af alle løsladte, som løslades

på prøve med tilsyn af kriminalforsorgen.

Et eksempel på et godt samarbejde mellem kriminalforsorgen

og kommuner er Jobcenter København, som i 2012 udvidede sin

indsats i relation til ”God Løsladelse” ved at opsøge unge ind-

satte i Københavns Fængsler,

før

de bliver løsladt, for at få dem

i gang med uddannelse eller arbejde. Ordningen er senere blevet

udvidet til at omfatte alle personer fra Københavns Kommune,

som afsoner i alle landets fængsler.

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at der ge-

nerelt er et tilfredsstillende samarbejde med kommunerne om

løsladelsesarbejdet vedrørende de fælles klienter. Kriminalfor-

sorgen arbejder - navnlig i regi af projekt ”God Løsladelse” –

på, at samarbejdet med kommunerne løbende videreudvikles og

yderligere forbedres, bl.a. gennem de ovenfor nævnte årlige

evalueringsmøder med kommunerne.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:

”Et af de primære mål med kontanthjælpsreformen og beskæf-

tigelsesindsatsen i kommunerne er, at flere får mulighed for at

blive en del af arbejdsmarkedet. Et centralt fokus i kontant-

hjælpsreformen er, at personer under 30 år uden en uddannelse

skal have en uddannelse, og personer over 30 år skal hurtigst

muligt i job. Dette gælder også for personer, som løslades fra

fængsel. Den beskæftigelsesrettede indsats er tilrettelagt såle-

des, at de, der kan selv – skal selv, mens de, der har behov for

ekstra støtte, skal have den.

En stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet skal sikres

gennem en tidlig indsats, hvor kommunen hurtigst muligt efter

borgerens første henvendelse skal begynde en helhedsorienteret

og jobrettet indsats. Fra første henvendelse til kommunen om

hjælp må der højest gå en uge, inden kommunen visiterer en

kontanthjælpsmodtager til en indsats. Herefter bliver der lø-

bende fulgt op på indsatsen, afhængig af personens alder, ud-

dannelse og visitationen som jobparat eller aktivitetsparat mv.

Der er med kontanthjælpsreformen kommet et styrket fokus på

udsatte borgere, som bl.a. får ret til en koordinerende sagsbe-

handler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret

på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Kommunen kan endvidere efter en konkret vurdering tilbyde

udsatte borgere en mentor, der på ugentlig basis hjælper med at

skabe struktur og stabilitet.

Kontanthjælpsreformen skal dermed understøtte en tværgående

og koordineret indsats i kommunerne, herunder omfattende ny-

ligt løsladte, som skal sikre, at personer, som står uden for ar-

bejdsmarkedet, kommer hurtigst muligt i varig beskæftigelse.

Der er endvidere etableret et samarbejde mellem kommunerne

og Kriminalforsorgen vedrørende løsladte, ligesom der fra 2013

til 2016 er afsat midler til udslusningskoordinatorer i kommu-

nerne med henblik på at modvirke, at løsladte står på gaden uden

bolig eller forsørgelsesmulighed og uden mulighed for at kon-

takte offentlige myndigheder. Der er således allerede taget initi-

ativer til at etablere gode rammer for beskæftigelsesindsatsen i

kommunerne rettet mod blandt andre løsladte.

Med kontanthjælpsreformen styrkes mentorfunktionen for ud-

satte borgere som tidligere beskrevet. I den forbindelse fremgår

det af bemærkningerne til lovændringen, at der skal være særligt

fokus på personer indsat i afsoningsinstitutioner, der står over

for løsladelse. Kriminalforsorgen skal i forbindelse med løsla-

delsen også hjælpe med den relevante kontakt til kommunen, så

personens forsørgelse så vidt muligt er afklaret ved løsladelsen.

Dette sker i det samarbejde, der allerede er mellem kommunerne

og Kriminalforsorgen i ”Projekt god løsladelse”, udmøntet i

samarbejdsaftaler, der udarbejdes mellem kommunerne og Kri-

minalforsorgen. Kommunen og Kriminalforsorgen skal i samar-

bejdet vurdere behovet for en mentor, når Kriminalforsorgens

indsats stopper.

Endeligt kan fremhæves initiativet High:Five, som fra 2006 har

arbejdet for at hjælpe unge kriminalitetstruede, herunder unge,

der har udstået en fængselsstraf, med at finde job. Målet er at

skabe direkte forbindelse mellem den unge og en arbejdsgiver.

Projektets konsulenter hjælper de unge med at nedbryde de bar-

rierer, der kan være, hvis man er tidligere straffet. High:Five har

et tæt kontinuerligt samarbejde med et stort netværk af virksom-

heder og med relevante myndigheder, herunder Kriminalforsor-

gen, politiet, jobcentrene m.fl.

Med High:Five-projektet mødes den enkelte unge med indivi-

duelt tilrettelagte forløb. Indsatsen kan f.eks. være, at konsulen-

ten tager kontakt til en virksomhed på vegne af den unge og går

med til en samtale. Eller støtten kan være at hjælpe den unge

med at forberede sig til at selv at kontakte en virksomhed.

Beskæftigelsesministeriet vurderer løbende, om der behov for at

igangsætte nye tiltag, der kan bidrage til at styrke overgangen

fra fængsel til beskæftigelse.”

Det kan desuden oplyses, at regeringen med afsæt i flerårsaftalen om Kri-

minalforsorgens økonomi for 2013-2016 har iværksat et analysearbejde med

henblik på at forbedre det resocialiserende arbejde over for indsatte, herun-

der en styrket beskæftigelsesindsats.