Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1419103_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
12. November 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 19 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bent Bøgsted (DF).
J.nr. 2014-0031435
Spørgsmål nr. 19:
”Kan ministeren oplyse, om jobcentrene i medfør af sygedagpengelovens § 7 har
bemyndigelse til at raskmelde sygemeldte personer og dermed stoppe sygedagpen-
gene også selv om det strider mod lægefaglig anvisning? Har sagsbehandlerne i så-
danne tilfælde bemyndigelse til at tilsidesætte den lægefaglige anvisning? Finder
ministeren i bekræftende fald, at det giver den sygemeldte en rimelig retssikker-
hed?”
Endeligt svar:
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grund-
lag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes
arbejdsevne. Denne vurdering foretages af kommunen.
I behandlingen af sager, hvori der indgår en række lægefaglige spørgsmål, kan
kommunen inddrage en lægekonsulent. Lægekonsulenten har til opgave at bistå
kommunens sagsbehandler med lægefaglig ekspertise i de ofte komplicerede sager,
fx med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser og evt. pege på, hvilke
helbredsoplysninger, der eventuelt måtte mangle. Det kan ikke udelukkes, at der er
tilfælde, hvor kommunen ikke er enig i en lægefaglig anvisning.
Borgeren kan i sidste ende klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, som
udover at være klageinstans også har en praksiskoordinerende funktion. Jeg mener,
at dette tilgodeser borgernes retssikkerhed.
Det bemærkes afslutningsvist, at kommunen ikke kan anvende lægekonsulent i
forbindelse med tilrettelæggelsen af jobafklarings- og ressourceforløb, hvilket ind-
går i aftalerne om henholdsvis en sygedagpengereform og reformen af førtidspen-
sion og fleksjob.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen