Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
186 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Eigil Andersen (SF).
20. marts 2015
J.nr. 2015-1030
Spørgsmål nr. 186:
”Hvis man ved en eventuel lov pålægger kommuner og regioner at kræve danske
arbejdsklausuler ved alle udbud, hvilke paragraffer og punkter i EU’s regler er det
så helt konkret, som efter ministerens opfattelse stiller krav om en højere grad af
oplysning til tilbudsgivere om, hvordan en arbejdsklausul skal opfyldes, sammen-
lignet med de tilsvarende krav som allerede i dag stilles i de udbud, hvor staten al-
tid - og kommunerne nogle gange – har medtaget en arbejdsklausul i deres udbuds-
betingelser?”
Endeligt svar:
I forbindelse med EU-Domstolens afgørelse af sag nr. C-341/05, Laval, fastslog
domstolen, at traktatbestemmelsen om tjenesteydelsernes fri bevægelighed, den
nuværende TEUF artikel 56, indebærer, at et krav om overholdelse af bestemte løn-
og arbejdsvilkår i forbindelse med en tjenesteyders udstationering af lønmodtagere,
skal fremgå med den fornødne klarhed overfor tjenesteyderen for at være i over-
ensstemmelse med EU-retten. I en dansk sammenhæng er dette krav om klarhed
først og fremmest relevant i forhold til det overenskomstgrundlag, som den uden-
landske tjenesteyder præsenteres for i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
Hvis der ved lov pålægges nogen en forpligtelse, skal det fremgå klart af loven,
hvori forpligtelsen består.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen