Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
183 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
20. marts 2015
J.nr. 2015 - 1030
Spørgsmål nr. 183:
”Findes der nogle EU-domme som har stadfæstet, at medlemslande som har ratifi-
ceret ILO konvention nr. 94 inden medlemskabet af EU, ikke må pålægge andre of-
fentlige myndigheder end de statslige at anvende konventionens bestemmelser?
Hvilke EU-retlige regler forhindrer, at man kan pålægge kommuner og regioner at
anvende arbejdsklausuler?”
Endeligt svar:
Der findes ikke nogen EU-domme, der går ud på, at medlemsstater, der har ratifice-
ret ILO Konvention nr. 94, ikke må pålægge andre offentlige myndigheder end de
statslige at anvende konventionens bestemmelser.
ILO Konvention nr. 94 forpligter alene de lande, der har ratificeret konventionen,
til at anvende arbejdsklausuler i kontrakter, der tildeles af centrale myndigheder, og
derfor er der for sådanne lande forskel på retsgrundlaget for anvendelse af arbejds-
klausuler på det statslige område (ILO Konvention nr. 94) og udenfor det statslige
område (den almindelige EU-ret). Det forhold, at der ikke findes afgørelser fra EU-
Domstolen om forholdet mellem ILO Konvention nr. 94 og den almindelige EU-ret
kan ses som udtryk for, at det er anerkendt, at der er forskel på retsgrundlaget for
anvendelse af arbejdsklausuler i medlemsstater, der har ratificeret ILO Konvention
nr. 94.
Der er ikke EU-retlige regler, der forhindrer, at man pålægger kommuner og regio-
ner at anvende arbejdsklausuler.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen