Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
25. marts 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
176 (BU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
(MFU) Esben Lunde Larsen (V).
J.nr. 2015-0002368
Spørgsmål nr. 176:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor visse hverv, som er borgerligt ombud, som
f.eks. domsmand, nævning eller byrådsmedlem ikke medfører fradrag i efterløn-
nen, når det medfører fradrag i efterlønnen eksempelvis at være indvalgt medlem af
skatte-, vurderings- og fællesankenævn?”
Endeligt svar:
Efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., som også finder
anvendelse i forhold til efterløn, er udgangspunktet, at alt arbejde og alle arbejdsre-
laterede indtægter i efterlønsperioden medfører fradrag i efterlønnen.
I 1993 blev fradragsreglerne for beløb, der modtages for varetagelse offentlige og
private hverv, forenklet.
Det betød, at skattepligtige beløb, der modtages for varetagelse af borgerlige om-
bud samt offentlige og private hverv, medfører fradrag i dagpengene. Herved blev
reglerne om fradrag i dagpengene og efterlønnen for private og offentlige hverv
sidestillet.
Der blev dog indført to undtagelser:
Beløb, der modtages for hverv i henhold til de kommunale styrelseslove medfø-
rer ikke fradrag i dagpengene og efterlønnen. Vederlag som borgmester, råd-
mand og udvalgsformand medfører dog fradrag i dagpengene, idet disse funkti-
oner kan sidestilles med arbejde, og
Beløb, der modtages for varetagelse af hverv som nævning, domsmand eller
lægdommer tilforordnet ved valg vidnepligt, medfører ikke fradrag, hvilket var
en videreførelse af de tidligere regler.