PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

20. november 2014

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 17 (BEU alm. del), som hermed besvares.

J.nr. 2014-0034313

Spørgsmål nr. 474:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. september 2014 fra Skander-

borg Kommune om den kommunale beskæftigelsesreform, jf. BEU alm. del (2013-

2014) bilag 305 samt PowerPoint præsentationen om beskæftigelsesindsatsen, jf.

BEU alm. del – bilag 9.”

Endeligt svar:

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg til fulde anerkender, at rigtig mange kommu-

ner gør en stor indsats for at få deres ledige i arbejde. Der er dog også behov for

markante forbedringer på flere områder. Med forliget om reform af beskæftigelses-

indsatsen mener jeg, at vi har skabt grundlaget for en mere individuel aktiv beskæf-

tigelsesindsats, der giver kommunernes større muligheder for at tilpasse indsatsen

efter de lediges behov.

Det er et af de helt klare mål med reformen, at der skal ske en afbureaukratisering

af arbejdsprocesserne i kommunerne, så kommunernes arbejdsgange bliver lettere.

Reformen indeholder derfor flere forskellige initiativer, der tilsammen skal bidrage

til at sikre, at dette mål lykkes.

Vi afskaffer eksempelvis gentagen aktivering. Det betyder, at der fremover kun

stilles krav om ét aktivt tilbud til den enkelte ledige. Kommunerne får dermed flere

frihedsgrader til at fokusere indsatsen mod de ledige, der har størst behov. Samtidig

skal digitale værktøjer medvirke til mere effektive arbejdsgange i kommunerne, og

en kommende gennemskrivning af de centrale love for den aktive beskæftigelses-

indsats skal gøre det nemmere for både kommuner og borgere at forstå og bruge

lovgivningen.

Desuden vil jeg i forhold til reformens nye puljer understrege, at det selvfølgelig er

helt centralt, at puljemidlerne bliver brugt på en måde, som giver så meget værdi i

beskæftigelsesindsatsen som muligt. I Beskæftigelsesministeriet tilstræber vi derfor

at udmønte og administrere puljerne på en så ubureaukratisk måde som muligt.

I forhold til beskæftigelsesreformens to store puljer kan jeg oplyse, at det i de al-

mindelige bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats fremgår, at der for den regionale uddannelsespulje vil blive fastsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærmere regler om udmøntning og administration af puljen. Det foreslås desuden,

at der bl.a. kan fastsættes administrative regler om, at midlerne i puljen fordeles og

udmeldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier på baggrund af

kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbag-

grund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.

I forhold til puljen til uddannelsesløft er det i de almindelige bemærkninger til For-

slag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det lige-

ledes, at der vil blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af

puljen. Det foreslås herunder, at puljen fordeles til kommunerne efter deres objek-

tive andel af ledighedsberørte ufaglærte dagpengemodtagere. Det forudsættes, at

alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre, at alle

kommuner kan iværksætte forløb. Det foreslås endvidere, at puljen udmeldes en

gang årligt ved årets start i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle.

Hvad angår offentligt løntilskud, bliver ordningen gjort enklere for kommunerne at

administrere, da løn- og timetalsberegningen forenkles, så begge dele bliver lettere

for arbejdsgiverne at beregne, når de skal ansætte en ledig i offentligt løntilskud.

Herudover reducerer vi risikoen for at ledige fastholdes i offentlige løntilskudsfor-

løb ved netop at reducere den maksimale varighed af offentligt løntilskudsforløb

fra nuværende seks til fire måneder. Det skal, sammen med karensperioden på seks

måneder, bidrage til i gennemsnit mere positive effekter af offentligt løntilskud.

I forhold til jobrotationsordningerne vil jeg gerne fremhæve, at der i de seneste år

har været en betydelig stigning i kommunernes brug af ordningerne. I lyset af den

stigende aktivitet og de deraf stigende udgifter mener jeg, at det er fornuftigt at

målrette jobrotationsordningerne til de ledige, der har størst behov for et jobrotati-

onsforløb, og blandt andet sænke statsrefusionen fra de nuværende 100 procent til

60 procent.

Det skal bemærkes, at kommunerne under ét vil blive fuldt kompenseret for udgif-

terne som følge af reduktionen af statsrefusionen via budgetgarantien. Samtidig vil

kommunerne, trods reduktionen af statsrefusionen, fortsat have incitament til at

igangsætte jobrotationsforløb sammenholdt med øvrige aktive indsatser, eksempel-

vis løntilskud eller at lade den ledige gå passiv.

Et centralt element i reformen er desuden, at alle ledige tidligt i deres ledighedspe-

riode skal i gang med et forløb, som kan bringe dem tilbage i beskæftigelse. Dette

indebærer dels, at de ledige skal have et intensivt samtaleforløb over de første seks

måneders ledighed, hvor der både er samtaler med a-kassen, jobcentret samt fælles

samtaler, og dels at de ledige skal have et aktivt tilbud tidligere end i dag.

I forhold til samtaler er det veldokumenteret, at et intensivt forløb med individuelle

samtaler tidligt i ledighedsperioden har markante positive effekter i forhold til at

forkorte ledighedsperioden. Samtaler kan blandt andet være med til at afstemme

den lediges forventninger til arbejdsmarkedet og samtidig medvirke til at skabe et

bedre jobmatch. Det er desuden vigtigt for mig at understrege betydningen af de

nye fælles samtaler, som både jobcenter og a-kasse skal deltage i, da de skal bidra-

ge til at sikre, at den ledige oplever et sammenhængende og koordineret beskæfti-

gelsessystem, som samarbejder om at hjælpe vedkommende videre i beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover skal der tidligere end i dag igangsættes en indsats for den ledige, hvor

fokus især skal være på virksomhedsrettede tilbud, så den ledige får mulighed for

at opnå relevante arbejdserfaringer. Begge dele skal være med til at forebygge, at

ledige ender i langvarige ledighedsforløb, som de får svært ved at komme ud af.

Vedrørende den foreslåede refusionsomlægning har Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet oplyst følgende:

”Der er endnu ikke indgået en endelig aftale om en refusionsreform. Det indgår

dog i Forliget den 18. juni 2014 om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal

gennemføres den fremlagte refusionsomlægning.

Formålet med refusionsomlægningen er at understøtte en effektiv beskæftigelses-

indsats ved at give kommunerne større økonomisk ansvar. Sigtet er at opnå, at fær-

re personer mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Omlægningen skal således

understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper

den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job.

Det fremgår endvidere af forliget, at der samtidig skal gennemføres de fremlagte

tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem med henblik på at imø-

degå de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægnin-

gen, og som tager hensyn til kommunernes forskellige befolkningssammensætning.

Uden tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet vil refusionsomlægningen med-

føre væsentlige byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem de enkelte kommu-

ner.

Tilpasningerne, som er fremlagt af regeringen, omfatter tre elementer. For det før-

ste en initial tilpasning af udligningssystemet fra 2016. For det andet en midlerti-

dig kompensationsordning. For det tredje en yderligere tilpasning af tilskuds- og

udligningssystemet, som håndterer de langsigtede byrdemæssige ændringer fra

2018, som skal baseres på et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finan-

sieringsudvalg.

Den initiale tilpasning af udligningen øger udligningsniveauet, hæver overudlig-

ningsgrænsen og forstærker udligningen for kommuner med højt strukturelt under-

skud. Der er således tale om en tilpasning på de overordnede stilleskruer, som

overordnet giver anledning til en væsentlig reduktion i de fordelingsmæssige kon-

sekvenser mellem de enkelte kommuner.

En nærmere tilpasning af udligningen, der f.eks. bl.a. kan omfatte tilpasninger af

de kommunale udgiftsbehov kan først gennemføres, når der er gennemført det

nævnte arbejde i Finansieringsudvalget.

Det er også baggrunden for, at der samtidig er foreslået etableret en overgangs-

ordning, der yderligere begrænser de enkelte kommuners tab i 2016 og 2017.

Konkret i forhold til Skanderborg Kommune bemærkes, at der med den planlagte

overgangsordning maksimalt kan blive tale om tab på henholdsvis 0,1 pct. og 0,2

pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017. Fra 2018 vil der som nævnt efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planen ske yderligere tilpasninger i udligningssystemet, som skal imødegå de byr-

defordelingsmæssige forskydninger ved refusionsomlægningen.”

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen