Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. marts 2015
2015-1079
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2015 stillet mig følgende spørgs-
mål (BEU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 165:
Kan ministeren skønne, hvilke faggrupper, der særligt vil blive behov for på
Femern Bælt-projektet?
Svar:
Hvilke faggrupper, der specifikt vil blive efterspurgt i byggeriet af Femern Bælt-
forbindelsen, afhænger af, hvordan arbejdet konkret tilrettelægges af entrepre-
nørerne. Erfaringerne fra Øresundsforbindelsen viser, at størstedelen af de
direkte beskæftigede vil arbejde med jord- og betonopgaver på tunnelens byg-
gepladser. Dertil kommer en række specialopgaver i forbindelse med udgrav-
ning til tunnelrenden i havbunden samt transport og nedsænkning af de store
tunnelelementer.
Foruden efterspørgslen efter arbejdskraft direkte beskæftiget på byggepladsen
viser erfaringerne fra både Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen, at
lokale og regionale leverandører samt lokal industri har meget at tilbyde som
underleverandører på et byggeri som Femern Bælt-forbindelsen. Det gælder
især håndværksfagene, men også alt lige fra hotel- og cateringbranchen, sik-
kerheds- og rengøringsfirmaer til lokale transportfaciliteter og meget mere. Der
kan eksempelvis efterspørges servicearbejde – typisk svejseopgaver – på ma-
rint materiel som gravemaskiner og kranudstyr, vedligehold af diverse skibe,
personalebåde, pramme, dykkerudstyr og lignende. Byggepladserne kan også få
brug for assistance til at opføre mindre bygninger, fx til kontorfaciliteter eller
som mandskabsrum. Hertil kommer kantinedrift, rengøring, taxikørsel samt
vagttjeneste og opsætning af hegn omkring byggepladserne. Der kan således
blive tale om et ganske bredt udsnit af faggrupper.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke