Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1513478_0001.png
MINISTEREN
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. marts 2015
2015-1079
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2015 stillet mig følgende spørgs-
mål (BEU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lennarts Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 164:
Hvor stor en del af anlægsbudgettet, for Femern-tunnelen, vil blive brugt på
dansk side?
Svar:
Udbudsprocessen for den faste forbindelse over Femern Bælt er endnu ikke
tilendebragt. Dermed er de konkrete planer for udførelsen af anlægsarbejdet
ikke fastlagt. Den præcise fordeling af anlægsudgifterne på henholdsvis dansk
og tysk side kan således heller ikke opgøres på forhånd, idet denne i sidste ende
vil afhænge af, hvordan entreprenørerne vælger at tilrettelægge arbejdet.
Det ligger dog allerede nu fast, at en række af de største, omkostningstunge
arbejder vil skulle foregå i Danmark.
I juni 2011 besluttede den politiske forligskreds bag projektet således, at pro-
duktionspladsen for tunnelelementer placeres ved Rødbyhavn i Danmark. Som
konsekvens heraf vil der blive anlagt en midlertidig arbejdshavn til udskibning
af tunnelelementerne ved Rødbyhavn. Dertil kommer, at blandt andet strøm-
forsyningen og betalingsanlægget til forbindelsen etableres på dansk side. En-
delig vil langt størstedelen af de forventede 19 mio. ton havbundsmateriale, der
skal graves op for at uddybe tunnelrenden under Femern Bælt, blive anvendt
på dansk side, primært til etablering af nye rekreative landområder omkring
Rødbyhavn.
Anlægsbudgettet indeholder også en række aktiviteter til forberedelse af selve
anlægsarbejdet, som altovervejende er udført i eller fra Danmark. Det omfatter
projektering af projektet, herunder miljøundersøgelser, geotekniske undersø-
gelser, udarbejdelse af tekniske skitseprojekter samt udgifter i anlægsfasen til
bygherrerådgivning, tilsyn og miljøovervågning.
Hertil kommer bygherreomkostninger såsom udgifter til løn og drift. Endelig
indeholder budgettet også blandt andet etablering af et sikkerhedssystem for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513478_0002.png
søtrafikken i Femern Bælt i anlægsfasen (VTS) samt faciliteter til told- og græn-
sekontrol.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke