Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. marts 2015
2015-1079
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2015 stillet mig følgende spørgs-
mål (BEU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 162:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange arbejdspladser, direkte såvel som af-
ledte, det skønnes vil blive skabt i forbindelse med Femern Bælt-projektet?
Svar:
Forligspartierne bag den faste forbindelse over Femern Bælt, det vil sige Soci-
aldemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, besluttede i juni
2011 at følge en indstilling fra Femern A/S om at placere produktionen af stan-
dardtunnelelementer ved Rødbyhavn. Dermed ligger det fast, at en meget stor
del af arbejdspladserne på projektet kommer til at ligge i dette område. Opga-
verne med at støbe, nedsænke og udstyre tunnelen under Femern Bælt sker
således i altovervejende grad med udgangspunkt i Rødbyhavn på Lolland.
Samlet set kommer projektet til at skabe mange tusinde nye arbejdspladser –
især i Danmark, men også i Nordtyskland. En beregning af den direkte og indi-
rekte beskæftigelse, som analysefirmaet Copenhagen Economics gennemførte
for Femern A/S, og som blev offentliggjort på Femern A/S’ hjemmeside i juni
2013, viser, at for hver eneste direkte beskæftiget hos hovedentreprenørerne på
byggeriet af tunnelen vil der være endnu en ny medarbejder hos de virksomhe-
der, der bliver underleverandører til projektet.
Copenhagen Economics skønner, at byggeriet af verdens længste sænketunnel
vil skabe en beskæftigelse svarende til 55.000 mandeår i alt. Heraf ligger de
25.000 mandeår hos hovedentreprenørerne på byggepladserne på og omkring
Femern Bælt, mens 30.000 mandeår er indirekte beskæftigelse hos de mange
underleverandører. Disse skøn er i sagens natur behæftet med usikkerhed.
Erfaringen fra de store anlægsprojekter på Storebæltsforbindelsen og Øre-
sundsforbindelsen viser, at op mod en tredjedel af kontraktsummen for de sto-
re kontrakter sendes videre til underleverandører, mange af dem i lokalområ-