Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
161 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 161:
CVR 10172748
EAN 5798000398566
23. marts 2015
”Vil ministeren redegøre for kommunernes brug af de 6 ugers erhvervsrettede
uddannelseskurser, der fremgår af den regionale positivliste og hvor der er afsat
en regional uddannelsespulje på 100 millioner kr., i årets første 2 måneder?”
Endeligt svar:
J.nr. 2015-0002310
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der afsættes en re-
gional uddannelsespulje på samlet 101,5 mio. kr. årligt (2015-niveau), så flere dag-
pengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områ-
der, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Kommunerne
kan inden for puljen få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af erhvervsret-
tede uddannelsesforløb, der fremgår af den regionale positivliste.
Jeg kan oplyse, at midlerne i den regionale uddannelsespulje er blevet fordelt og
udmeldt som tilsagn til kommunerne ud fra objektive kriterier på baggrund af
kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere.
Grundet driftsforstyrrelser i jobcentrenes it-understøttelse i forbindelse med idrift-
sættelsen af KMD’s nye planmodul (Momentum) fra årsskiftet har en række job-
centre oplevet udfordringer med at registrere aktivitetsdata, herunder registreringer
i forhold til brug af den regionale uddannelsespulje. Det afstedkommer, at der på
nuværende tidspunkt ikke er retvisende data om kommunernes brug af den regiona-
le uddannelsespulje, da en række af aktiviteterne først vil blive efterregistreret og
valideret, når fejlene i de kommunale it-systemer er løst.
Det er vigtigt for mig, at den regionale uddannelsespulje understøtter intentionerne
med beskæftigelsesreformen, så flere ledige får korte erhvervsrettede uddannelses-
forløb. Jeg vil derfor sammen med forligskredsen bag beskæftigelsesreformen føl-
ge op på udmøntningen af den regionale uddannelsespulje efter sommerferien i år,
hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer, at have valideret data
om kommunernes brug af den regionale uddannelsespulje.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen