Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1505945_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
154 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 154
11. marts 2015
J.nr. 2015-0002194
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan gå til, at skattekroner går tilbage
til samboende kærestepar med gensidig forsørgelsespligt, som reelt ikke har været
berettiget til dem ifølge lovgivningen? Ministeren bedes herunder redegøre for,
hvem der har ansvaret for, at dette er sket?”
Endeligt svar:
Det er kommunerne, der har ansvaret for at træffe afgørelse om gensidig forsørgel-
sespligt efter lov om aktiv socialpolitik, herunder at reglerne i forvaltningsloven
overholdes.
En kommunes manglende overholdelse af forvaltningsloven ved behandlingen af
en sag kan indebære, at en afgørelse bliver ugyldig og dermed ikke får retsvirkning
efter sit indhold. I forbindelse med reglerne om gensidig forsørgelsespligt for sam-
levende er konsekvensen, at kommunen først kan pålægge gensidig forsørgelses-
pligt, når kommunen har truffet en ny afgørelse herom, jf. Ankestyrelsens princip-
afgørelse 49-14.
Jeg kan endvidere henvise til besvarelsen af 19. september 2014 til Socialudvalget
på spørgsmål nr. 508 - alm. del (2013-14) om ovennævnte principafgørelse, svaret
af 9. februar 2015 på S 662 og svaret af 27. februar 2015 på spørgsmål 132 til Be-
skæftigelsesudvalget.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen