Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
144 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 144:
26. maj 2015
J.nr. 2015-1194
”Ministeren bedes oplyse, hvor meget en familie bestående af to voksne med en
indtægt fra et job i industrien og et i detailhandlen, med to børn på henholdsvis 2 år
og 4 år samlet har i indtægt, herunder løn, børnepenge, boligstøtte, tilskud til dag-
tilbud, særlig tilskud m.v. pr. år?”
Endeligt svar:
I BEU (alm. del) spørgsmål 144-147 ønskes oplyst, hvor meget forskellige typer af
børnefamilier med beskæftigelse i hhv. industrien og detailhandlen vil have i sam-
let indkomst inkl. offentlige ydelser og tilskud. Disse spørgsmål besvares samlet i
det følgende.
Der tages udgangspunkt i, at personer med job i industrien har en årlig lønindkomst
ekskl. pension på 392.774 kr. før skat, svarende til gennemsnitslønnen for en fag-
lært industriarbejder
1
, mens personer ansat i detailhandlen har en årlig lønindkomst
ekskl. pension på 259.656 kr. før skat, svarende til gennemsnitslønnen for en ufag-
lært butiksansat
2
. Det betyder, at familien bestående af to voksne med hhv. job i
industrien og i detailhandlen vil have en årlig lønindkomst ekskl. pension på
652.430 kr. før skat. Baggrunden for valget af uddannelse bygger på uddannelses-
sammensætningen i de respektive brancher.
Det bemærkes, at personer i beskæftigelse antages at være medlem af a-kasse og
fagforening, hvilket indgår i det ligningsmæssige fradrag, mens der ikke betales til
efterlønsordningen. Det antages desuden, at kommuneskat og kirkeskat svarer til
landsgennemsnittet.
Opgørelserne af offentlige ydelser og tilskud baserer sig på gældende regler for bo-
ligsikring, tilskud til dag- og fritidstilbud, børne- og ungeydelsen samt børnetil-
skud. For at kunne belyse udbetalingernes størrelse til de nævnte familietyper, er
det bl.a. påkrævet at gøre antagelser om niveauet for boligudgifter og betaling for
pladser i dag- og fritidstilbud. Disse udgifter og øvrige forhold kan variere fra fa-
milie til familie, hvorfor opgørelsen ikke vil være retvisende for alle børnefamilier.
1
Lønoplysninger for 2013 fra Danmarks Statistik. Opregnet til 2015-niveau af Beskæftigel-
sesministeriet.
2
Som fodnote 1.