Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1498629_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
140 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikke-medlem af udvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 140
20. februar 2015
J.nr. 2015-0001981
”Er det lovligt, at kommunen trækker i kontanthjælpen, når man har fået udbetalt
erstatning for tabte værdier som følge af indbrud? I bekræftende fald bedes mini-
steren redegøre for, om han finder dette rimeligt og forklare, hvorfor man ikke selv
skal kunne beholde erstatningsbeløbet, så man kan erstatte de tabte værdier? Der
henvises til artikel i avisen.dk: ”Haps! Familie trækkes i kontanthjælp efter ind-
brud”, jf.
http://www.avisen.dk/haps-familie-traekkes-ikontanthjaelp-efter-
indbrud_308326.aspx.
Ministeren bedes redegøre for, om han vil ændre loven, så
man kan beholde en erstatning i tilfælde af indbrud uden træk i kontanthjælp.”
Endeligt svar:
Kontanthjælpssystemet udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet, og grund-
princippet er derfor, at man ikke kan modtage kontanthjælp, hvis man selv har mid-
ler til sin forsørgelse.
Derfor er udgangspunktet også, at kommunen ikke kan yde kontanthjælp, hvis an-
søgeren eller ægtefællen/samleveren har formue, der kan dække det økonomiske
behov. Kommunen ser dog bort fra formue op til 20.000 kr. for et ægtepar.
Det, synes jeg, grundlæggende er et rigtigt princip, så vi målretter kontanthjælpen
til de borgere, der ikke har alternative muligheder for at forsørge sig selv.
Det gælder samtidig også, at der skal ses bort fra formålsbestemt formue, det vil si-
ge den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nød-
vendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til familiens erhvervs- eller
uddannelsesmuligheder.
Kommunen kan derfor ikke stille krav om, at sædvanligt indbo skal realiseres, når
man søger om kontanthjælp, og kommunen skal derfor også se bort fra en indboer-
statning eller den del af erstatningen, som er nødvendig for genanskaffelse af sæd-
vanligt indbo.
Ankestyrelsen traf således i 1994 en principafgørelse (O- 31-94), hvor det i en
konkret sag blev vurderet, at kommunen burde have set bort fra en erstatning og
udbetalt kontanthjælp.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagen drejede sig om en ansøger om kontanthjælp, der havde været u-landsfrivillig
i 2�½ år og var blevet gift under opholdet. Ved hjemrejsen var ægteparrets indbo
blevet stjålet eller slået i stykker under transporten til Danmark. Forsikringssum-
men udgjorde knap 130.000 kr., og af dem var der på ansøgningstidspunktet knap
70.000 kr. tilbage, som ifølge ansøger var tiltænkt færdigetablering og påbegyndel-
se af et studium.
Kommunen fandt, at 43.000 kr. burde anvendes til leveomkostninger. Ankestyrel-
sen fandt imidlertid, at der i den foreliggende sag var tale om erstatning af indboef-
fekter i en størrelsesorden, der efter forholdene måtte betragtes som sædvanligt
indbo, således at der i forbindelse med ansøgningen om supplerende kontanthjælp
burde have været set bort fra hele den resterende erstatning.
Jeg kan forstå på omtalen af sagen i pressen, at parret har klaget over kommunens
afgørelse til Ankestyrelsen. Her vil Ankestyrelsen blandt andet skulle tage stilling
til, om det skøn, kommunen har foretaget, af hvad der er sædvanligt indbo, er kor-
rekt.
Jeg ser frem til at få Ankestyrelsens vurdering af sagen. Sagen giver mig ikke an-
ledning til at søge de nugældende regler ændret, da de efter min mening er rimeli-
ge. Det er alene erstatning for genstande, der ikke er indeholdt under begrebet sæd-
vanligt indbo og dermed unødvendige i den daglige husholdning, der betragtes som
formue i lovens forstand.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2