Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
9. marts 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
136 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karsten Lauritzen (V).
J.nr. 20150013789
Spørgsmål nr. 136:
”Vil ministeren redegøre for begrebet ”bagatelgrænser”, som er en del af Arbejds-
tilsynets ”Arbejdsmiljøstrategi 2020” og herunder redegøre for, hvordan Arbejds-
tilsynet i praksis bruger ”bagatelgrænser” under deres kontrolbesøg?”
Endeligt svar:
Det er vigtigt, at Arbejdstilsynet bruger ressourcerne rigtigt og koncentrerer sig om
de væsentligste arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne. Derfor blev der i for-
bindelse med strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem med 2020 indført en ”baga-
telgrænse”, så Arbejdstilsynet ikke giver påbud for arbejdsmiljøproblemer, som er
bagateller. Dette gør samtidig, at virksomhederne får større forståelse og respekt
for Arbejdstilsynets reaktioner, når de kun giver påbud i situationer, hvor det er
nødvendigt.
I forhold til spørgsmål har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oply-
ser følgende:
”Bagatelgrænsen er et udtryk for, at Arbejdstilsynet ikke giver påbud om minimale
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Virksomheden får således kun påbud,
hvis der er tale om væsentlige problemer.
Bagatelgrænsen betyder, at Arbejdstilsynet – når man konstaterer et arbejdsmiljø-
problem på virksomheden – i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der er tale om et
væsentligt problem eller om en bagatel. Det gør Arbejdstilsynet bl.a. ved at se på,
hvor alvorligt problemet er, hvor tit de ansatte er udsat for problemet, og hvor læn-
ge de ansatte er udsat for problemet.
Arbejdstilsynet har udarbejdet retningslinjer, der beskriver de hensyn der skal
overvejes, fx overtrædelsens art, omfang og alvor, og som skal indgå i de tilsynsfø-
rendes vurdering af, om et arbejdsmiljøproblem kan anses for en bagatel, eller om
problemet er så væsentligt, at der skal reageres med påbud.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.