PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

130 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Hans Andersen (V).

9. marts 2015

J.nr. 2015-823

Spørgsmål nr. 130:

”Vil ministeren oplyse, hvor meget den ene ægtefælle i et par på kontanthjælp over

30 år med to børn i hhv. vuggestue og børnehave skal have i lønindkomst om må-

neden, for at parret samlet set har en gevinst på hhv. 1.000 kr. og 1.500 kr. i 2011,

2012, 2013, 2014 og 2015 under den antagelse, at den ene kontanthjælpsmodtager

er omfattet af 225-timers reglen i de år, hvor 225-timers reglen var gældende?”

Endeligt svar:

Gifte kontanthjælpsmodtagere er omfattet af gensidig forsørgerpligt. Det betyder,

at ægtefællerne skal forsørge hinanden, hvis de er i stand til det. Såfremt den ene

eller begge ægtefæller har en arbejdsindkomst, vil denne indkomst således blive

modregnet i ægteparrets samlede kontanthjælp. Den gensidige forsørgerpligt har

således stor betydning for gevinsten ved, at den ene ægtefælle i et kontanthjælps-

ægtepar finder beskæftigelse.

Modregning i egen kontanthjælp

Såfremt en kontanthjælpsmodtager tager et arbejde, vil det være muligt at modtage

supplerende kontanthjælp. Så snart en kontanthjælpsmodtager tager den første ti-

mes arbejde, vil det øge den samlede indtægt, selvom der sker en modregning i

kontanthjælpen. Årsagen hertil er beskæftigelsesfradraget pr. time, som ikke bliver

modregnet. Modregningen sker på baggrund af den skattepligtige indkomst fra-

trukket ATP, AM-bidrag samt beskæftigelsesfradraget pr. time. Da beskæftigelses-

fradraget, som i dag udgør 25,38 kr. pr. time, ikke bliver modregnet i kontanthjæl-

pen, har antallet af arbejdstimer betydning for ægteparrets indkomst. Fradraget er

derimod uafhængigt af timelønnen.

Modregning i ægtefællens kontanthjælp

Hvis den ene i ægteparret tager et arbejde, vil den anden fortsat være berettiget til

kontanthjælp, men der vil ske en modregning på samme måde som ved modreg-

ning i egen kontanthjælp.

Det betyder, at det allerede ved den første arbejdstime kan betale sig for en kon-

tanthjælpsægtefælle at arbejde. Der kan dog være udgifter forbundet med at påtage

sig et arbejde, som ikke gør sig gældende for kontanthjælpsmodtagere. I regneek-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

semplerne nedenfor er det således antaget, at beskæftigede har udgifter til fagfore-

ningskontingent og a-kasse.

Gevinst ved beskæftigelse

I 2011 gjaldt en række særregler for specifikke grupper af kontanthjælpsmodtagere,

som reducerede deres kontanthjælp. En af disse regler var 450-timers-reglen. Æg-

tepar, der var omfattet af reglen, og som ikke kunne dokumentere, at begge ægte-

fæller opfyldte kravet om 450 timers beskæftigelse inden for de seneste 24 sam-

menhængende måneder, fik alene beregnet hjælp til den ægtefælle, som opfyldte

betingelsen. Hvis ingen af ægtefællerne opfyldte betingelsen, blev der beregnet

hjælp til den ægtefælle, som kommunen vurderede til at være tættest på arbejds-

markedet

Det skal bemærkes, at det var relativt få ægtepar, der blev berørt af 450-timers-

reglen i 2011. I svar på BEU 273 af 16. april 2014 skønnes således, at der i 2011

var ca. 400 helårspersoner, der mistede kontanthjælpen som følge af 450-timers-

reglen. Nedenstående regneeksempler skal ses i dette lys.

Et ægtepar, hvor begge ægtefæller er over 30 år og har et barn i vuggestue og et

barn i børnehave, vil med 2011-regler og under antagelse af, at den ene ægtefælle

har mistet kontanthjælpen som følge 450-timers-reglen, altid opnå en gevinst på

mindst 1.200 kr. om måneden, når den ene ægtefælle kommer i fuldtidsbeskæfti-

gelse til en månedsløn på ca. 3.800 kr. eller derunder. For at opnå en gevinst ved

arbejde på ca. 1.500 kr. pr. måned, skal den beskæftigede ægtefælle have en må-

nedsløn på ca. 4.200 kr. Forudsætningerne om fuldtidsarbejde til en månedsløn på

hhv. 3.800 kr. og 4.200 kr. er naturligvis ikke realistiske men foretaget, så de svarer

til forudsætningerne i regneeksemplerne for de følgende år.

Et ægtepar over 30 år, som begge modtager kontanthjælp, med et barn i vuggestue

og et barn i børnehave, vil med 2012-regler opnå en gevinst ved arbejde på 1.000

kr., når den ene ægtefælle kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en månedsløn på ca.

36.000 kr. For at opnå en gevinst ved arbejde på 1.500 kr. pr. måned, skal den be-

skæftigede ægtefælle have en månedsløn på 37.600 kr.

Med 2013-regler vil kontanthjælpsægteparret opnå en gevinst ved arbejde på 1.000

kr., når den ene ægtefælle kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en månedsløn på ca.

35.100 kr. For at opnå en gevinst ved arbejde på 1.500 kr. pr. måned, skal den be-

skæftigede ægtefælle have en månedsløn på 37.200.

Som følge af den gensidige forsørgerpligt har ægteparret i 2012 og 2013 først en

gevinst ved arbejde på hhv. 1.000 og 1.500 kr., når ægtefællen ikke længere er be-

rettiget til kontanthjælp.

1. juli 2011 blev 450-timers-reglen erstattet af 225-timers-reglen. Overgangsregler betød imidlertid, at 225-

timers-reglen i praksis aldrig nåede at træde i kraft, før den sammen med de øvrige fattigdomsydelser blev afskaf-

fet pr. 1. januar 2012. Men uanset om personerne var omfattet af 450-timers-reglen eller af 225-timers-reglen, så

var de økonomiske konsekvenser det samme for de ægtepar, der ikke opfyldte arbejdskravet, nemlig at kun den

ene ægtefælle kunne modtage kontanthjælp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med 2014-regler vil kontanthjælpsægteparret opnå en gevinst ved arbejde på 1.000

kr., når den ene ægtefælle kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en månedsløn på ca.

23.700 kr. For at opnå en gevinst ved arbejde på 1.500 kr. pr. måned, skal den be-

skæftigede ægtefælle have en månedsløn på 37.600 kr.

Med 2015-regler vil kontanthjælpsægteparret opnå en gevinst ved arbejde på 1.000

kr., når den ene ægtefælle kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en månedsløn på ca.

15.700 kr. For at opnå en gevinst ved arbejde på 1.500 kr. pr. måned, skal den be-

skæftigede ægtefælle have en månedsløn på 37.800 kr.

Som følge af den gensidige forsørgerpligt har ægteparret i 2014 og 2015 først en

gevinst ved arbejde på 1.500 kr., når ægtefællen ikke længere er berettiget til kon-

tanthjælp.

Når kravet til lønindkomsten for at opnå en gevinst på 1.000 kr. er mindre i 2014

og end i 2012 og 2013, skal det ses i sammenhæng med forhøjelsen af timefradra-

get i finansloven for 2014 samt beskæftigelsesfradraget i forbindelse med skattere-

formen fra 2012. Kravet til lønindkomsten mindskes yderligere i 2015 som følge af

øget beskæftigelsesfradrag og det højere loft over fradrag for faglige kontingenter i

forbindelse med finansloven for 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Rådighedsbeløb og krav til lønindkomst for par fyldt 30 år med to børn. Kroner pr.

måned. Løbende priser.

Kontanthjælp

En på kontant-

hjælp og en be-

skæftiget.

Gevinst på 1.000

kr.

En på kontant-

hjælp og en be-

skæftiget.

Gevinst på 1.500

kr.

Lønindkomst

2011

Kontanthjælp

Rådighedsbeløb

Lønindkomst

2012

Kontanthjælp

Rådighedsbeløb

Lønindkomst

2013

Kontanthjælp

Rådighedsbeløb

Lønindkomst

2014

Kontanthjælp

Rådighedsbeløb

Lønindkomst

2015

Kontanthjælp

Rådighedsbeløb

12.100

7.500

27.500

14.700

27.900

14.900

28.400

15.200

28.800

15.300

3.800

14.400

8.700

36.000

15.700

35.100

15.900

23.700

10.600

16.200

15.700

18.500

16.300

4.200

14.000

9.000

37.600

16.200

37.200

16.400

37.600

16.700

37.800

16.800

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings egne beregninger samt beregninger på Økonomi- og Inden-

rigsministeriets familietypemodel fra december 2014.

Det månedlige rådighedsbeløb for den enkelte familie vil afhænge af familiens fak-

tiske udgifter og derfor også af den enkeltes valg i forhold til eksempelvis medlem-

skab af fagforening og a-kasse, faktiske boligudgifter mv. De anvendte antagelser

har således betydning for, hvilken månedsløn der er nødvendig for at tilvejebringe

en gevinst ved arbejde.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen