Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 13 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jørgen Arbo-Bæhr (EL).
6. november 2014
J.nr. 20140086313
Spørgsmål nr. 13:
”Ved målrettet udtagelse af alvorlige arbejdsulykker, som rammer unge og nyan-
satte, kan der være betydelige effekter at hente. Bl.a. har man fokus på området i
handleplanen for byggeriet. Virksomheder og brancher, som har problemer med at
overholde arbejdsmiljøloven, vil komme i fokus, og dette kan supplere det risiko-
baserede tilsyn, som rammer meget bredt. Kan ministeren – selv om det er tidligt –
sige noget om effekten af denne indsats i byggeriet?”
Endeligt svar:
En arbejdsulykke er en rigtig dårlig start på arbejdslivet for unge og nyansatte, og
enhver arbejdsulykke er én for mange. Arbejdsulykker koster dyrt for både den en-
kelte, såvel som for samfundet.
Der sker alt for mange alvorlige arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. De
fleste brancher har oplevet et fald i de sidste par år, men udviklingen inden for
byggeriet er ikke fulgt med. Særligt er forekomsten af arbejdsulykker, der rammer
unge, faldende for det samlede arbejdsmarked, men ikke i bygge- og anlægsbran-
chen.
Forligskredsen bag arbejdsmiljøstrategien frem til 2020 har bl.a. fastsat en målsæt-
ning om, at antallet af alvorlige arbejdsulykker skal være reduceret med 25 procent
i 2020, set i forhold til antallet af beskæftigede. Det er baggrunden for, at regerin-
gen sammen med Enhedslisten har iværksat en række initiativer i bygge- og an-
lægsbranchen for at få nedbragt de alvorlige ulykker:
Dobbelt så mange uanmeldte landsdækkende kontrolaktioner på byggepladser
og konsekvent opfølgning de steder, hvor der konstateres alvorlig risiko for ar-
bejdsulykker.
En forstærket kontrol- og dialogindsats overfor bygherrer, projekterende og
rådgivere. For at sikre at sikkerhed tænkes ind fra starten af byggeriet.
En handleplan udarbejdet af de centrale aktører i bygge- og anlægsbranchen -
dvs. arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for bygherrer, arkitekter og rådgi-
vere inden for byggeriet og Arbejdstilsynet.