Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
127 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
6. marts 2015
J.nr. 2015-823
Spørgsmål nr. 127:
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget den ene ægtefælle i et par på kontant-
hjælp over 30 år med to børn i hhv. vuggestue og børnehave skal have i lønind-
komst om måneden, for at parret samlet set har en gevinst på hhv. 1.000 kr., 1.100
kr., 1.200 kr., 1.300 kr., 1.400 kr., 1.500 kr., 1.600 kr., 1.700 kr., 1.800 kr., 1.900
kr. og 2.000 kr. ved at tage arbejde, når der tages højde for skat, husleje, el, vand
og varme med gældende regler? Ministeren bedes desuden inddrage udgifter til
transport i beskæftigelsesalternativet, ligesom Økonomi- og Indenrigsministeriet
anvender det i deres beregninger af forskelsbeløb.”
Endeligt svar:
Gifte kontanthjælpsmodtagere er omfattet af gensidig forsørgerpligt. Det betyder,
at ægtefællerne skal forsørge hinanden, hvis de er i stand til det. Såfremt den ene
eller begge ægtefæller har en arbejdsindkomst, vil denne indkomst således blive
modregnet i ægteparrets samlede kontanthjælp. Den gensidige forsørgerpligt har
således stor betydning for gevinsten ved, at den ene ægtefælle i et kontanthjælps-
ægtepar finder beskæftigelse.
Modregning i egen kontanthjælp
Såfremt en kontanthjælpsmodtager tager et arbejde, vil det være muligt at modtage
supplerende kontanthjælp. Så snart en kontanthjælpsmodtager tager den første ti-
mes arbejde, vil det øge den samlede indtægt, selvom der sker en modregning i
kontanthjælpen. Årsagen hertil er beskæftigelsesfradraget pr. time, som ikke bliver
modregnet. Modregningen sker på baggrund af den skattepligtige indkomst fra-
trukket ATP, AM-bidrag samt beskæftigelsesfradraget pr. time. Da beskæftigelses-
fradraget, der i 2015 udgør 25,38 kr. pr. time, ikke bliver modregnet i kontanthjæl-
pen, har antallet af arbejdstimer betydning for ægteparrets indkomst. Fradraget er
derimod uafhængigt af timelønnen.
Modregning i ægtefællens kontanthjælp
Hvis den ene i ægteparret tager et arbejde, vil den anden fortsat være berettiget til
kontanthjælp, men der vil ske en modregning på samme måde som ved modreg-
ning i egen kontanthjælp.