PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

127 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Hans Andersen (V).

6. marts 2015

J.nr. 2015-823

Spørgsmål nr. 127:

”Vil ministeren redegøre for, hvor meget den ene ægtefælle i et par på kontant-

hjælp over 30 år med to børn i hhv. vuggestue og børnehave skal have i lønind-

komst om måneden, for at parret samlet set har en gevinst på hhv. 1.000 kr., 1.100

kr., 1.200 kr., 1.300 kr., 1.400 kr., 1.500 kr., 1.600 kr., 1.700 kr., 1.800 kr., 1.900

kr. og 2.000 kr. ved at tage arbejde, når der tages højde for skat, husleje, el, vand

og varme med gældende regler? Ministeren bedes desuden inddrage udgifter til

transport i beskæftigelsesalternativet, ligesom Økonomi- og Indenrigsministeriet

anvender det i deres beregninger af forskelsbeløb.”

Endeligt svar:

Gifte kontanthjælpsmodtagere er omfattet af gensidig forsørgerpligt. Det betyder,

at ægtefællerne skal forsørge hinanden, hvis de er i stand til det. Såfremt den ene

eller begge ægtefæller har en arbejdsindkomst, vil denne indkomst således blive

modregnet i ægteparrets samlede kontanthjælp. Den gensidige forsørgerpligt har

således stor betydning for gevinsten ved, at den ene ægtefælle i et kontanthjælps-

ægtepar finder beskæftigelse.

Modregning i egen kontanthjælp

Såfremt en kontanthjælpsmodtager tager et arbejde, vil det være muligt at modtage

supplerende kontanthjælp. Så snart en kontanthjælpsmodtager tager den første ti-

mes arbejde, vil det øge den samlede indtægt, selvom der sker en modregning i

kontanthjælpen. Årsagen hertil er beskæftigelsesfradraget pr. time, som ikke bliver

modregnet. Modregningen sker på baggrund af den skattepligtige indkomst fra-

trukket ATP, AM-bidrag samt beskæftigelsesfradraget pr. time. Da beskæftigelses-

fradraget, der i 2015 udgør 25,38 kr. pr. time, ikke bliver modregnet i kontanthjæl-

pen, har antallet af arbejdstimer betydning for ægteparrets indkomst. Fradraget er

derimod uafhængigt af timelønnen.

Modregning i ægtefællens kontanthjælp

Hvis den ene i ægteparret tager et arbejde, vil den anden fortsat være berettiget til

kontanthjælp, men der vil ske en modregning på samme måde som ved modreg-

ning i egen kontanthjælp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det betyder, at det allerede ved den første arbejdstime kan betale sig for en kon-

tanthjælpsægtefælle at arbejde. Der kan dog være udgifter forbundet med at påtage

sig et arbejde, som ikke gør sig gældende for kontanthjælpsmodtagere. I regneek-

semplerne nedenfor er det således antaget, at beskæftigede har udgifter til fagfore-

ningskontingent og a-kasse.

Gevinst ved beskæftigelse

Et ægtepar over 30 år, som begge modtager kontanthjælp, med et barn i vuggestue

og et barn i børnehave har med de gældende regler og sædvanlige beregningsanta-

gelser et rådighedsbeløb på ca. 15.300 kr. pr. måned, jf. tabel 1.

Det skal bemærkes, at denne besvarelse er baseret på familietypemodellens opdate-

rede version fra december 2014. Der vil således kunne forekomme mindre afvigel-

ser i forhold til tidligere besvarelser.

Kontanthjælpsægtepar med et barn i vuggestue og et barn i børnehave vil opnå en

gevinst på 1.000 kr., når den ene ægtefælle kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en

månedsløn på ca. 15.700 kr. For at opnå en gevinst ved arbejde på 1.100 kr. efter

skat pr. måned, skal den beskæftigede ægtefælle have en månedsløn på 25.000 kr.

Som følge af den gensidige forsørgerpligt, sker der en krone til krone modregning i

ægtefælles kontanthjælp ved stigninger i arbejdsindkomsten. Det betyder, at rådig-

hedsbeløbet for ægtepar med to børn stort set er uændret omkring 1.000-1.100 kr.

for indkomster op til ca. 35.800 kr., hvor ægtefællen ikke længere er berettiget til

kontanthjælp. Det betyder, at ægteparret først har en gevinst ved arbejde på 1.200-

2.000 kr., når ægtefællen ikke længere er berettiget til kontanthjælp. For at opnå en

gevinst på 1.200-2.000 kr. kræves således en indkomst på 36.300-38.900 kr. Givet

at gevinster på 1.200-2.000 kr. opnås inden for et relativt snævert indkomstinterval,

er der ikke foretaget særskilte beregninger af den krævede indkomst for at opnå

gevinster på hhv. 1.300, 1.400, 1.500, 1.600, 1.700, 1.800 og 1.900 kr.

Tabel 1. Rådighedsbeløb og krav til lønindkomst for par fyldt 30 år med to børn. Kroner pr.

måned. 2015-pl.

Kontant-

hjælp

En på kon-

tanthjælp og

en beskæfti-

get.

Gevinst på

1.000 kr.

En på kon-

tanthjælp og

en beskæfti-

get.

Gevinst på

1.100 kr.

En på kon-

tanthjælp og

en beskæfti-

get.

Gevinst på

1.200 kr.

En på kon-

tanthjælp og

en beskæfti-

get.

Gevinst på

2.000 kr.

Lønindkomst

Kontanthjælp

Rådighedsbeløb

Difference

28.800

15.300

15.700

18.500

16.300

1.000

25.000

9.900

16.400

1.100

36.300

16.500

1.200

38.900

17.300

2.000

Anm.: Det er forudsat, at personer med lønindtægt betaler fagforeningskontingent på 505 kr.pr. mdr., a-kasse på

447 kr. pr. mdr. og arbejder 37 timer pr. uge. Der er i beregningerne desuden forudsat en månedlig husleje for et

par med og uden børn på 6.144 kr. Der er forudsat øvrige boligudgifter på 1.177 kr. for par med børn. Tallene er

afrundede.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings egne beregninger samt beregninger på Økonomi- og Inden-

rigsministeriets familietypemodel fra december 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det månedlige rådighedsbeløb for den enkelte familietype vil afhænge af familiens

faktiske udgifter og derfor også af den enkeltes valg i forhold til eksempelvis med-

lemskab af fagforening og a-kasse, faktiske boligudgifter mv. De anvendte antagel-

ser har således betydning for, hvilken månedsløn der er nødvendig for at tilveje-

bringe en gevinst ved arbejde.

Inddragelse af udgifter til transport i Familietypemodellen

De beregnede forskelsbeløb i Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation Fami-

liernes økonomi 2014 er foretaget på Forskelsbeløbsmodellen, der baseres på del-

taljerede individoplysninger om befolkningen i alderen 18 til 64 ekskl. selvstændi-

ge, studerende, førtidspensionister m.fl.

Beregninger, der vedrører familietyper, foretages på Familietypemodellen. Denne

model anvendes til at vise den økonomiske situation for fiktive familier med be-

stemte kendetegn vedrørende beskæftigelse, løn, bolig, børn, alder m.m., og bygger

således ikke på repræsentative registeroplysninger.

I Familietypemodellen, som anvendes til denne besvarelse, er der ikke indlagt

transportudgifter. Hvis det antages, at den beskæftigede ægtefælle har evt. trans-

portudgifter og ikke er berettiget til befordringsfradrag, kan disse udgifter trækkes

fra gevinsten.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen