PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

24. februar 2015

J.nr. 2015-487

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. januar 2015 stillet følgende BEU alm. del

- spørgsmål 120, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål 120:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer – opgjort som helårspersoner –

der har været på henholdsvis løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob, nyttejob

(kontanthjælpsmodtagere), nyttejob (arbejdsmarkedsydelse) og seniorjob i kom-

munerne opgjort pr. kvartal fra 2011 og frem til i dag? Samtidig ønskes de senest

tilgængelige tal.”

Endeligt svar:

Den danske beskæftigelsesindsats tilbyder en række ordninger, som skal understøt-

te, at ledige hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. I det følgende fremgår det, hvor

mange personer der har været i de forskellige ordninger, der spørges til:

Virksomhedsrettede tilbud: Løntilskud, virksomhedspraktik og nyttejob

Virksomhedsrettede tilbud kan styrke den enkeltes erhvervserfaringer og netværk

med henblik på at komme i ordinær beskæftigelse. Forskning peger på, at privat

løntilskud er et af de mest effektive redskaber til at få ledige tilbage på arbejdsmar-

kedet, ligesom der findes indikation for positive effekter for virksomhedspraktik.

Nedenstående tabel 1 viser antallet af personer, der har været i virksomhedsrettede

tilbud i form af privat eller offentlig løntilskudsansættelse, virksomhedspraktik el-

ler nytteindsats i perioden 2011-2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Antal fuldtidsaktiverede i ansættelse med hhv. privat og offentligt løntilskud, virksom-

hedspraktik eller nytteindsats, 1. kvartal 2011 – 4. kvartal 2014

Ansættelse med løntilskud

Privat

1. kvt 2011

2. kvt 2011

3. kvt 2011

4. kvt 2011

1. kvt 2012

2. kvt 2012

3. kvt 2012

4. kvt 2012

1. kvt 2013

2. kvt 2013

3. kvt 2013

4. kvt 2013

1. kvt 2014

2. kvt 2014

3. kvt 2014

4. kvt 2014

7.113

8.118

8.172

7.457

6.603

6.850

6.437

6.171

5.439

5.467

5.366

5.224

4.834

5.514

5.379

Offentlig

14.714

14.992

13.636

14.621

14.970

13.531

10.797

11.435

10.271

9.288

8.020

8.648

8.146

7.637

6.247

Virksom-

hedspraktik

19.886

22.852

19.374

22.115

21.324

20.961

17.295

19.446

17.791

19.838

17.193

19.505

18.008

19.518

16.593

Arbejdsmar-

kedsydelse

467

642

Nytteindsats

Kontanthjælp

176

502

542

720

Uddannel-

seshjælp

170

484

395

590

Kilde: Jobindsats.dk

Anm.: Løntilskud og virksomhedspraktik er opgjort for flg. ydelsesgrupper: A-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse,

særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ressour-

ceforløb samt ledighedsydelse. Tallene for seneste periode er foreløbige, som følge af overgangen til ny datakilde i

januar 2015.

Mens udviklingen i antallet af personer i virksomhedspraktik ligger relativt stabilt

fra 2011 til 2014, er der sket et fald i antallet af personer, der har været i løntil-

skudsansættelse.

Tallene skal ses i lyset af, at antallet af personer med ansættelse i løntilskud og

virksomhedspraktik efter finanskrisen i 2008 voksede markant som følge af stigen-

de ledighed.

Siden er brugen af løntilskud næsten halveret fra ca. 23.100 helårspersoner i 2.

kvartal

2011 til ca. 11.600 helårspersoner i 3. kvartal 2014. Dette fald kan primært

forklares af en lavere bruttoledighed. Især brugen af offentligt løntilskud er faldet

markant fra ca. 15.000 helårspersoner i 2. kvartal 2011 til ca. 6.200 helårspersoner i

3. kvartal 2014.

Det forventes, at faldet i løntilskud foruden bedre konjunkturer bl.a. kan forklares

ud fra stigningen i kommunernes anvendelse af jobrotationsordningen fra 2013, af-

kortningen af dagpengeperioden i 2010, afskaffelsen af fuldtidsaktivering for for-

sikrede ledige efter 123 ugers ledighed i januar 2012 samt reduktionen af den mak-

simale periode for offentligt løntilskud fra 12 til 6 måneder i januar 2014.

Hvad angår privat løntilskud ses ligeledes et fald fra ca. 8.100 i 2. og 3. kvartal

2011 til ca. 5.300 i 3. kvartal 2014, men faldet er langt mindre end for offentligt

løntilskud. Privat løntilskud udgør i 2014 næsten halvdelen af samtlige personer i

løntilskud, hvilket skal ses i lyset af, at forskning som nævnt peger på, at privat

løntilskud er et effektivt redskab i aktiveringsindsatsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i antallet af personer i nytteindsats skal ses i relation til kontanthjælps-

reformens intention om, at dem, der kan, skal arbejde for deres ydelse i form af

samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Ordningen er primært til-

tænkt de mest ressourcestærke ledige, dvs. jobparate kontanthjælpsmodtagere og

åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, som venter på at komme

i job eller uddannelse. Således har ordningen et andet formål end virksomhedsprak-

tik, som sigter mod at opkvalificere og afklare den lediges beskæftigelsesmål.

Set i forhold til de øvrige virksomhedsrettede redskaber er det en relativt lille an-

del, som er i nytteindsats. Siden januar 2014, hvor reformen trådte i kraft, er antal-

let af fuldtidsaktiverede i nytteindsats steget fra 426 fuldtidsaktiverede i 1. kvartal

2014 til 1.579 fuldtidsaktiverede i 3. kvartal 2014. Den relativt lille andel skal net-

op ses i lyset af, at nytteindsats stadig er et forholdsvis nyt redskab i beskæftigel-

sesindsatsen.

Fleksjob

Fleksjob er et tilbud til personer med væsentlig og varig nedsat erhvervsevne. Ne-

denstående tabel 2 viser antallet af personer i fleksjob i perioden 2011–2014.

Tabel 2

Antal fuldtidsaktiverede i fleksjob, 1. kvartal 2011 – 3. kvartal 2014

Fleksjob

1. kvt 2011

2. kvt 2011

3. kvt 2011

4. kvt 2011

1. kvt 2012

2. kvt 2012

3. kvt 2012

4. kvt 2012

1. kvt 2013

2. kvt 2013

3. kvt 2013

4. kvt 2013

1. kvt 2014

2. kvt 2014

3. kvt 2014

51.228

51.619

51.307

51.102

50.705

51.089

51.116

51.367

51.962

52.288

53.245

54.348

55.173

56.586

57.090

Kilde: Jobindsats.dk

Anm.: Tallene for seneste periode er foreløbige, som følge af overgangen til ny datakilde i januar 2015.

Udviklingen i antallet af fleksjob skal ses i relation til en af intentionerne med re-

formen af førtidspension og fleksjob om, at fleksjobordningen i højere grad målret-

tes personer med mindst arbejdsevne.

Siden januar 2013, hvor reformen trådte i kraft, er antallet af fuldtidspersoner i

fleksjob steget med omkring 5.000 (fra ca. 52.000 til ca. 57.000). I september 2014

var der knap 17.000 personer ansat i fleksjob efter den nye ordning. Reformen har

medført, at der bliver oprettet mange fleksjob på få timer om ugen. Seks ud af ti af

de fleksjob, der er oprettet, siden reformen trådte i kraft, er på 10 timer om ugen el-

ler derunder. Der er således omkring 10.000 personer ansat i de nye mini-fleksjob.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig er både antallet og andelen af ledige fleksjobbere faldet, hvilket indikerer

en større rummelighed i fleksjobordningen, hvor både nye fleksjobvisiterede og le-

dighedsydelsesmodtagere, som allerede var i ordningen, har fået muligheden for at

komme i et fleksjob. Reformen har således bevirket, at mange mennesker, der tid-

ligere var henvist til passiv offentlig forsørgelse, nu er i gang på arbejdsmarkedet.

Seniorjob

Seniorjobordningen giver personer med ret til efterløn ved efterlønsalderen mulig-

hed for et seniorjob i bopælskommunen, hvis personen har opbrugt retten til dag-

penge 5 år eller mindre før efterlønsalderen. Nedenstående tabel 3 viser en oversigt

over personer i seniorjob i perioden 2011-2014.

Tabel 3

Antal fuldtidspersoner i seniorjobordningen fordelt på kvartaler i perioden 2011 – 2014

Kvartal

2011, 1. kvt.

2011, 2. kvt.

2011, 3. kvt.

2011, 4. kvt.

2012, 1. kvt.

2012, 2. kvt.

2012, 3. kvt.

2012, 4. kvt.

2013, 1. kvt.

2013, 2. kvt.

2013, 3. kvt.

2013, 4. kvt.

2014, 1. kvt.

2014, 2. kvt.

2014, 3. kvt.

2014, 4. kvt.

Antal fuldtidspersoner

123

155

193

238

282

338

416

522

1.503

2.927

3.837

4.276

4.431

4.530

4.452

4.152

Kilder: KRL.

Anm. For 2013-2014 er omregningen til fuldtidspersoner baseret på STARs egne beregninger. Der er endnu ikke til-

gængelige aktivitetsdata for december 2014, hvorfor antallet af fuldtidspersoner i 4. kvartal 2014 baseres på et skøn

for december 2014. Der er en mindre diskrepans mellem ovenstående tal og tallene oplyst i besvarelsen af BEU

spørgsmål nr. 451 (alm. del) af 6. oktober 2014. Diskrepansen skyldes mindre korrektioner af data samt tilpasning af

STARs egen regnemodel.

Af tabel 3 fremgår det, at seniorjobordningen har undergået en markant udvikling i

aktiviteten siden 1. kvartal 2011, hvor der var 123 fuldtidspersoner i seniorjob.

Dette tal steg til 4.530 fuldtidspersoner i 2. kvartal 2014, hvorefter tallet faldt til

4.452 personer i 3. kvartal 2014. Det forventes, at antallet af fuldtidspersoner i se-

niorjob vil falde yderligere i 4. kvartal 2014 til 4.152 fuldtidspersoner.

Udviklingen i antallet af seniorjob skal ses i lyset af dels stigningen i ledigheden

siden finanskrisen i 2008, dels afkortningen af dagpengeperioden.

Udviklingen skal ydermere ses i forlængelse af, at der er foretaget justeringer af

seniorjobordningen i denne periode. Således har regeringen eksempelvis sammen

med Enhedslisten som et led i aftalen om finansloven for 2013 indført en over-

gangsordning for en gruppe af personer, der ellers ville miste retten til seniorjob

som følge af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen. Dette har bidraget til

en øget tilgang til ordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har også i maj 2013 indgået Aftale om midlertidig arbejdsmarkeds-

ydelse med Enhedslisten, der indførte en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til

de personer, der opbruger retten til dagpenge, og som derfor med arbejdsmarkeds-

ydelsen i en periode er sikret et forsørgelsesgrundlag. Det følger heraf, at personer i

målgruppen for seniorjob først skal opbruge retten til arbejdsmarkedsydelse, før de

herefter vil kunne overgå til et seniorjob, hvilket forventes at medføre et fald i til-

gangen til ordningen.

Med venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen