Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1499145_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
23. februar 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
117 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DF).
J.nr. 2015-0001105
Spørgsmål nr. 117:
”Venter Arbejdsskadestyrelsen med at afgøre sager indtil kommunen har truffet be-
slutning vedrørende evt. fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb?”
Endeligt svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen har oplyst føl-
gende:
”Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om tab af erhvervsevne, når der er påvist
et erhvervsevnetab.
Kommunens beslutning om at tilkende fleksjob, førtidspension eller iværksættelse
af ressourceforløb og beslutningsgrundlag herfor kan indgå i Arbejdsskadestyrel-
sens samlede vurdering, men er ikke afgørende for, om Arbejdsskadestyrelsen kan
træffe en afgørelse om tab af erhvervsevne.
Arbejdsskadestyrelsen træffer en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab, hvis
det på et tidligt tidspunkt står klart, at tilskadekomne på grund af arbejdsskaden ik-
ke vil kunne varetage et arbejde med samme indtægt som før skaden.
Hvis der på tidspunktet, hvor styrelsen træffer en midlertidig afgørelse, er udsigt
til, at den tilskadekomne på grund af arbejdsskaden får bevilget et fleksjob eller
førtidspension, genoptager styrelsen på eget initiativ sagen og træffer en ny afgø-
relse, når fleksjobbet eller førtidspensionen er blevet tilkendt.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens svar.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen