Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1494789_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
6. februar 2015
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har i brev af 16. januar 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 104 (BEU alm. del) til beskæftigelsesministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
J.nr. 2015-0000769
Spørgsmål nr. 104:
”Idet der henvises til ministerens tidligere svar på BEU alm. del – spørgsmål 273
(folketingsåret 2012-13) og til intern henvendelse af 13. januar 2015 fra Anette Hy-
re-Jensen, jf. BEU alm. del bilag 72, anmoder udvalget om ministerens kommentar.
Ministeren bedes herunder redegøre for, om det kan være rigtigt,
- at en byrådspolitiker ikke må modtage sygedagpenge, mens den pågælden-
de sidder i byrådet og i udvalg?
- at en byrådspolitiker i bekræftende fald kan blive nødsaget til at opgive sin
plads i byrådet, fordi man bliver syg?”
Endeligt svar:
I henvendelsen fra Anette Hyre-Jensen, der refereres til i spørgsmålet, anføres det,
at der er diskrepans mellem på den ene side den tidligere ministers svar af 29. april
2013 på BEU (alm. del) spørgsmål 273 og på den anden side betænkning nr. 1271
fra 1994 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår, der begge beskriver, hvordan va-
retagelse af hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse påvirker vedkommen-
des ret til sygedagpenge på grund af uarbejdsdygtighed fra et andet arbejde.
Det bemærkes, at der ikke er en sådan uoverensstemmelse, da der såvel i den tidli-
gere ministers svar som i betænkningen redegøres for, at et kommunalbestyrelses-
medlems ret til sygedagpenge afhænger af, om hvervet som kommunalbestyrel-
sesmedlem kan betragtes som en genoptagelse af det arbejde, som vedkommende
er erklæret uarbejdsdygtig fra.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
sygdom.
En person, der er beskæftiget flere steder, kan være uarbejdsdygtig i én beskæfti-
gelse uden at være det i den anden. Det er dog en forudsætning, at der er tale om
forskellige typer opgaver.
Et medlem af en kommunalbestyrelse, der f.eks. er sygemeldt med en brækket arm
fra en stilling som fysioterapeut, vil derfor typisk kunne fortsætte med at varetage
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem og dermed modtage vederlag herfor,
uden at det påvirker vedkommendes ret til samtidig at modtage sygedagpenge.
Kommunen skal således i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, i hvil-
ket omfang varetagelse af hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen reelt kan
betragtes som en genoptagelse af arbejde. Denne vurdering er afgørende for kom-
munens afgørelse af omfanget af vedkommendes uarbejdsdygtighed og ret til syge-
dagpenge.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2